Eleverne kan her lære om flertalsmisforståelser, sociale overdrivelser og lemmingeeffekten.
En øvelse kan være at snakke om, hvad vi i klassen skal kalde kønsorganerne. Efter enighed er det oplagt at snakke med eleverne om sociale arenaer – altså er det (og hvorfor) forskelligt, om vi kalder det en penis, pik eller schlong alt efter, om vi står i omklædningsrummet med gutterne eller spiser med forældrene ved middagsbordet.
Der kan laves en quiz med forskellige facts om sex for at synliggøre begreberne i praksis. Spørgsmål til sådan en quiz kan f.eks. være: Hvor mange kvinder kan få orgasme ved penetrationssex? Hvor lang er den gennemsnitlige erigerede penis? Hvor mange procent af os har haft en kønssygdom?
For at fokusere på sociale normers påvirkning af os som individer, kan der herefter foretages summeøvelser og plenumdiskussion af, om nogle af svarerne overraskede eleverne.
Hvis biologilæreren ønsker mere information om størrelse, form, kønskrans, onani og orgasme, er der et afsnit i e-bogen Yubio A (2023) kaldet 7.10 Myter og fakta. Herunder anvendes de velkendte begreber som ’Grow’er og ’Show’er, som beskriver, hvor meget pikken vokser fra slap til erigeret tilstand. En grow’er er lille i slap tilstand og vokser meget i erigeret tilstand. En show’er er større i slap tilstand og vokser mindre i erigeret tilstand.
Orgasme er klimaks i den seksuelle akt, og ser forskellige ud for mænd og kvinder. Hos kvinder kan orgasme være svært at opnå, da det afhænger af flere forskellige faktorer. Stimuli skal i nogle tilfælde både finde sted på klitoris og i skeden på samme tid og selv dér afhænger det af, om kvinden er afslappet og veltilpas. Læs artiklen og se videoerne for et nuanceret billede af orgasmegappet https://www.dr.dk/nyheder/indland/orgasmer-det-er-da-noget-maend-faar-kvinder-kommer-sidst-i-orgasmeraeset-og-det-er