I skal udarbejde budgetter til brug for jeres egen vurdering af realismen i jeres forslag/tiltag.
Desuden er budgetterne en del af grundlaget for jeres møde med investorerne til pitch.
Nedenstående budgetter skal udarbejdes, og hver af dem skal opstilles i et excel-ark
Etableringsbudget (opstart)
Finansieringsbudget i forlængelse af etableringsbudgettet
Det kan være svært at vide, hvor meget man sælger i fremtiden, så prøv at komme med jeres bedste kvalificerede bud på det. I skal kunne forklare, hvorfor I tror det, I tror.
Salgspris og indkøbspris skal I også vurdere.
Når I budgetterer, skal I sikre jer for hver af budgetterne:
At beskrive overordnet hvilke budgetforudsætninger I lægger til grund
At angive i tekst- og/eller talnoter, hvordan I er kommet frem til tallene i de enkelte poster
Husk at budgetter altid skal være realistiske og begrundede
Husk at det er tilladt at budgettere med underskud! ☺ (realisme)
I bilag 1 og 2 kan I se eksempler på priser og satser m.m. på udvalgte områder.
I skal selv supplere med flere tal og øvrige budgetforudsætninger som input til budgetterne.
8.1 Etableringsbudget (kapitalkrav inden opstart)
I etableringsbudgettet skal angives alle de investeringer og omkostninger, der er nødvendige ved virksomhedens etablering, og dermed alle de udgifter, virksomheden har inden åbning.
I bilag 1 finder I udvalgte oplysninger på priser, satser mv. til brug i etableringsbudgettet.
I skal selv supplere med flere tal og øvrige budgetforudsætninger som input til budgetterne.
8.2 Finansieringsbudget
Her skal I komme med bud på hvor pengene til etableringen skal komme fra.
Uanset etableringsbudgettes størrelse, kan I max indskyde 30% i egenkapital, så I kan ikke undgå at skulle låne penge.
8.3 Resultatbudget for de første 3 mdr
I resultatbudgettet skal angives de forventede løbende driftsindtægter og -omkostninger for virksomhedens første 3 mdr.
I bilag 2 finder I udvalgte oplysninger på priser, satser mv. til brug i resultatbudgettet.
I skal selv supplere med flere tal og øvrige budgetforudsætninger som input til budgetterne.