Testfasen kan være meget forskellig alt afhængig af, hvilken prototype, man har udarbejdet.
Hvis man har mulighed for at teste prototypen på målgruppen, så er det naturligvis rigtig godt. Endnu bedre er det, hvis man også kan nå at efterudvikle ud fra den feedback, man får. Dog er det ikke altid, man har mulighed for det og så må man klare sig med mindre. Man kan måske teste det på nogle andre end målgruppen (f.eks. en opponentgruppe), få feedback fra en ekspert på området eller en underviser med en faglighed, relevant for opgaven.
Ofte vil et projekt blive afsluttet med en pitch for underviser og den eksterne partner, som har stillet opgaven, hvis der er en sådan. Derfor er der også værktøjer til denne del af arbejdet herunder.