I denne fase skal vi have det kreative frem. Vi har nu afklaret præcis, hvad det er for et problem, vi skal finde en løsning på. Når vi går ind i fasen er det vigtigt at sørge for, at der er de faciliteter, som der er brug for.
Gruppen har brug for en arbejdsplads, som er ryddet og af en vis størrelse. Derudover er det vigtigt, at alle i gruppen har skriveredskaber og post-it's. I må kun skrive én idé på en post-it, for ellers kan I ikke sortere og gruppere dem, når I skal til at udvælge den idé, I vil arbejde videre med.
Fasen kan opleves som kaotisk og derfor er det vigtigt at aftale, hvilke værktøjer, I vil bruge og hvor lang tid I vil være i fasen. I denne fase skal vi have så mange idéer på bordet som muligt. Derfor skal ja-hatten på. I må ikke holde hårdt på jeres egne idéer og I må ikke være kritisk over for andres. Der skal tænkes frit og ukritisk.
Det er først i sidste del af fasen man udvælger idéen, som man vil arbejde videre med.