I Krig

"Bombeangreb, minefelter, skyttegrave, tab, savn og lemlæstede kroppe. At være i krig er en dramatisk virkelighed, som mange kunstnere har forsøgt at skildre. Kunsten kan her beskrives som "et rum", der er anderledes end journalistikkens. Til forksel fra en journalist skal en kunstner ikke nødvendigvis tage afsæt i faktiske begivenheder og er ikke afhængig af at skulle formidle stoppef på en måde, der passer til et bestemt medie. Kunsteren kan holde mange fortolkningsmuligheder åbne. Det perspektiv, kunsteren vælger, er dog alligevel afgørende for, hvordan modtageren vil opfatte værket, og hvem man vil få sympati for. Når film, billedkunst og lutteratur skal beskrive selve krigshandlingerne, er synsvinklen og fortællerforholdene derfor vigtige at undersøge: Skildres krigen ud fra en enkelt soldats perspektuv, ud fra et os-og-dem perspektiv og/eller er perspektivet mere på krig som sådan? Hvilken fortællertype bruges der? Benyttes der en indre eller ydre synsvinkel? Og hvad betyder det for vores opfattelse af den krig, der skildres? Det er fokus for arbejdet med værkerne under overskriften I krig."

Citat. Kilde: Øhrstrøm, Louise Klinke: Krig. Et danskfagligt forløb. Lindhardt og Ringhoff (2016) s. 15.

Modul 1, 20. november

Soldatens indre verden

Dette modul handler om, hvordan krig skildres fra en indre synsvinkel og med udgangspunkt i den enkelte soldat. Ved at individualisere krigen, så gøres den komplekse krig mere konkret, og man kan i højere grad skabe historier som både soldater og pårørende kan identificere sig med. I dag skal vi læse en novelle af Martin Andersen Nexø, der netop tager udgangspunkt i den enkelte soldat.

Martin Andersen Nexø - Det folkelige gennembrud

Nexø lever fra 1869-1954 og er i litteraturhistorien forbundet med Det folkelige gennembrud omkring år 1900, der fokuserede på livsvilkårene for de helt almindelige folk i Danmark. Dvs. den fattige arbejderklasse på land og i by. Der er tale om en ny retning af realismen, kaldet den folkelige realisme, hvor forfattere også ofte selv har en forbindelse til "folket" via deres hjemstavn. Når der er fokus på at skrive kritisk om de dårlige forhold for underklassen på landet og i byen, så er der tale om socialrealisme.

Brodermorderen (1926) - Martin Andersen Nexø

Intro: Som i mange af Andersen Nexøs andre væker kommer vi i novellen Brodermorderen fra 1926 helt tæt på et menneske, som befinder sig lavest i hierarkiet. Den tyske hovedperson, Holz, er ikke blandt de kommanderende soldater, men en reservesoldat ("landstormmand") fra landet, som mod sin vilje er blevet sendt til fronten under 1. Verdenskrig.

Brodermorderen

Opgave 1

a. Hvordan placerer Brodermoderen sig i analysemodellen for krig og kunst?

b. Hvilken slags fortæller og synsvinkel er der i novellen? Og hvilken effekt har det?

c. Karakteriser hovedpersonen Holz. Hvordan beskrives han? Og hvordan opfatter han sig selv? (Find eksempler i teksten).

d. Hvordan har han det med at være soldat? (find eksempler i teksten).

e. Hvad betyder hans tanker om krigen for hans måde at handle på?

f. Hvorfor tror I netop, Holz synger sangen Internationale til sidst i novellen?

Opgave 2

Hvordan placerer teksten sig i litteraturhistorien? Læs om Folkelig realisme og socialrealisme og kom med argumenter + konkrete eksempler på, hvor i teksten, man kan se det.

Modul 2-3 - 25. november

Krigens regler og personlige dilemmaer

Tobias Lindholms Oscarnominerede spillefilm Krigen (2015) har også fokus på en enkelt soldat, kompagnichefen Claus. Filmen giver et indblik i, hvilke personlige dilemmaer, der kan være, når man som udsendt skal følge krigens regler. Som udsendt i Helmand-provinsen i Afghanistan tager Claus en hurtig beslutning for at redde en kammerats liv. Handlingen går imidlertid ud over civile og bryder med militærets internationale regler. Inden længe står Claus over for en retssag, som kan få store konsekvenser.

Mens vi ser filmen

Hvilke etiske dilemmaer opstår i filmen?
Hvilke filmiske virkemidler bruges for at få filmen til at virke som en autentisk krigsskildring? (Kameravinkel, billedbeskæring, klip, lyd, osv.)
Karakteriser hovedpersonen Klaus ud fra eksempler i filmen. Hvilket indtryk får I af ham i begyndelsen af filmen? Og ændrer denne opfattelse sig filmen igennem? Hvorfor/hvorfor ikke?

Modul 4 - 29. november

Opgave 1

Diskuter hvordan I mener Krigen placerer sig i analysemodellen.

Opgave 2

Sammenlign Claus fra Krigen mod Holz fra Brodermoderen. Hvilke ligheder og forskelle er der mellem dem? Og hvilke forskelle og ligheder er der på de etiske dilemmaer, de står overfor som udsendte?

Danmark som krigsførende nation

Introduktion (Fra Krig. Et danskfagligt forløb. Lindhardt og Ringhof (2016) s. 68)

“Simone Aaberg Kærn (f. 1969) er kunstner og pilot og har igennem sin kunstneriske karriere sat fokus på krig både set fra landjorden og fra luften. I 1997 udstillede hun serien Sisters in the Sky på kunstmuseet Louisiana. Serien bestod af 45 portrætter af kvindelige kamppiloter under 2. Verdenskrig. I 2002 fløj hun 6.000 km fra København til Kabul i Afghanistan og dokumenterede den komplicerede rejse i filmen Smiling in a War Zone - the Art of Flying to Kabul.

Det var den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens eget ønske, at Kærn skulle male portrættet af ham til trods for, at de politisk var meget uenige. På portrættet ser vi Fogh Rasmussen mellem en dansk bøgeskov og et Hercules-fly, der flyver langs et øde landskab i Afghanistan. Portrættet vakte stor diskussion, da det blev offentliggjort i 2010. Nogle mente, at det var problematisk, fordi det kunne opfattes som en kritik af statsministerens beslutning om at sende danske soldater til Afghanistan. Andre mente omvendt, at det var problematisk, fordi det fremstillede Anders Fogh Rasmussen som en krigshelt."

Opgave 3

Kort analyse af maleriet som krigskunst:

Diskuter hvordan I mener Simone Aaberg Kærns statsministerportræt placerer sig i analysemodellen for krig og kunst.

Billedanalyse og fortolkning:
1. Hvordan er kompositionen? Hvad er der i forgrunden, mellemgrunden og baggrunden?
2. Hvordan er lyset i maleriet?
3. Hvordan er farverne i maleriet?
4. Hvilke symboler er der på maleriet, og hvad betyder de?
5. Hvordan er stemningen på maleriet?
6. Hvordan opfatter I Fogh Rasmussens udtryk på portrættet?
7. Opfatter I maleriet som en kritik eller hyldest af Fogh Rasmussen og den danske krigsdeltagelse - og hvorfor?

Modul 5-6 2. december

I dokumentarfilmen Armadillo fra 2010 er fokus i høj grad på os-og-dem og Danmark som krigsførende nation. Mange anmeldere mente, at filmen var det tætteste, man kan komme på krigens virkelighed. Andre kritiserede derimod Janus Metz (instruktøren) for at have sammensat en for redigeret virkelighed, hvor historien fortælles på en måde, der minder om fiktion, og hvor fokus kun er på et lille lokalområde og personlige omstændigheder fremfor den overordnede strategi i krigen.

Debatten om Armadillo

Mens vi ser dokumentarfilmen:

Hvilke ligheder har Armadillo med en spillefilm? (fiktionskoder)
På hvilke måder adskiller Armadillo sig fra en spillefilm? (faktakoder/autencitetsmarkører).
Kom med konkrete eksempler fra filmen.

Opgave 1

Diskuter hvordan i mener Armadillo placerer sig i analysemodellen for krig og kunst - (findes under modul 3 i Før Krig )

Opgave 2

Find et debatindlæg, der er skrevet om Armadillo. Det må meget gerne være fra udgivelsesåret 2010.
Analyser og diskuter, hvad der argumenteres for i debatindlægget, og hvordan der argumenteres. Brug Toulmins udvidede argumentationsmodel og de tre appelformer.
Hvorfor vælger debattøren netop at argumentere på den måde? Og hvad siger det om hans/hendes holdning til den danske krigsførelse i Afghanistan?

Page updated

Report abuse