Introduktion (Fra Krig. Et danskfagligt forløb. Lindhardt og Ringhof (2016) s. 92)
Krigssejre er der ikke mange af i Danmarkshistorien, og der er da også en vis pessimisme og modløshed i meget dansk krigskunst. Der findes dog undtagelser. Guldaldermalerne var for eksempel glade for at portrættere danske krigshelte, der kunne bidrage til en nationalromantisk forestilling om Danmark som en sejrende nation.
Vi skal arbejde med et af de mest kendte portrætter af Christian d. 4., Christian på Trefoldigheden, af guldaldermaleren Wilhelm Marstand (1810-1873). Portrættet forestiller den 67-årige sårede konge, der i 1644 mistede synet på sit ene øje under søslaget på Kolberger Heide. Christian d. 4. fremstilles her på flagskibet Trefoldigheden som den store helt, der på trods af modstand opfordrer mandskabet til at fortsætte med at kæmpe. Maleriet er fra 1864 eller få år efter, hvor danskerne i den grad havde brug for fædrelandsfølelse. Det er en bestillingsopgave til Christian d. 4.’s eget gravkapel i Roskilde Domkirke.
Læs introduktionen til billede 1.
Undersøg: Hvad er det “Guldalderen” er? Hvilken periode er det, og hvad kendetegner den?
Diskuter, hvordan I mener Wilhelm Marstrands Christian 4. på Trefoldigheden placerer sig i analysemodellen for krig og kunst.
Foretag en billedanalyse og fortolkning af Marstrands maleri. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål eller evt. https://hbdansk.systime.dk/?id=231 :
Hvordan er kompositionen? Hvad er der i forgrunden, mellemgrunden og baggrunden?
Hvordan er lyset i maleriet?
Hvilke symboler er der på maleriet, og hvad betyder de?
Hvilke ansigtsudtryk og kropsholdninger har mændene på maleriet?
Hvordan er stemningen på maleriet?
Hvordan kan man se, at det er malet af en af romantikkens malere? Kan I perspektivere til en tekst, vi har læst fra romantikken, der har nogle af de samme træk?
Et ganske andet kunstnerisk udtryk finder vi på linoleumssnittet, Ligfiskerne, af tegner og grafiker Palle Nielsen (1920-2000). Værket er fra 1956 og udtrykker den modløshed, som kendetegner mange af Palle Nielsens værker og som i det hele taget kendetegnede den periode, vi kalder efterkrigstiden.
Tiden efter 2. verdenskrig betød for mange kunstnere et brud med tidligere formsprog. Krigens grumme virkelighed gjorde, at man følte sig fremmedgjorte og pessimistiske, når det gjaldt fremtiden. Identitetskriser, splittelse og angst kom til at fylde meget i kunsten. Til gengæld mente flere kunstnere, at der nu var skrællet så mange lag af virkeligheden, at man kunne forholde sig mere reelt til den. Den filosofiske retning, eksistentialismen, vandt frem, for den går netop ud på, at intet er forudbestemt, men at mennesket står over for en række valg med forskellige konsekvenser. I Palle Nielsens Timebog citerer kunstneren Jytte Rex Palle Nielsen for at have sagt: “Jeg skal aflægge en rapport om, hvad jeg ser, og om, at det, jeg ser, er vor situations fuldstændige umulighed. I erkendelsen af denne situation ligger et håb.” Med andre ord mente Palle Nielsen, at hans opgave som kunstner var at vise livets skyggesider. Ikke for at hylde dem som sådan, men for at få folk til at erkende, at de er der og derudfra finde deres vej i livet.
Diskuter, hvordan I mener Palle Nielsens Ligfiskerne placerer sig i analysemodellen for krig og kunst.
Foretag en billedanalyse og fortolkning af Ligfiskerne. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål eller evt. https://hbdansk.systime.dk/?id=231 :
Hvordan hænger motivet sammen med titlen, Ligfiskerne?
Hvordan er kompositionen? Hvad er der i forgrunden, mellemgrunden og baggrunden?
Hvordan er lyset på linoleumssnittet?
Hvilken effekt har det, at det er i sort og hvidt?
Hvilken effekt har det, at visse af menneskerne kun er angivet som silhuetter?
Hvordan er stemningen på maleriet?
Hvordan kan man se, at det er fra efterkrigstiden? Se eksistentialisme. Og kan i perspektivere til en tekst fra efterkrigstiden?
Diskuter, hvilke forskelle og ligheder, der er mellem Wilhelm Marstrands Christian 4. på Trefoldigheden og Palle Nielsens Ligfiskerne. Hvad synes I om de to værker? Hvilke følelser får man, når man ser på dem?
Klaus Rifbjergs digt Støvlerne fra 1967 udtrykker også modløshed og pessimisme efter en endt krig. Digtet tager afsæt i seksdageskrigen i Mellemøsten, som Israel vandt. Gennem sit store forfatterskab har Klaus Rifbjerg (1931-2015) ofte taget politiske problemstillinger op og ageret "den frække dreng i klassen", der bramfrit og ironisk har stillet spørgsmplstegn ved tingenes tilstand. Bramfriheden og den - ret tragiske - humor ser vi også i Støvlerne, hvor Rifbjerg først ironiserer over Danmarks deltagelse i krigen gennem medlemskabet af FN ("det er OS der har sejret.") og derefter reflekterer over, hvad der skal gøres med alle de "tomme støvler" efter krigen.
Vi konstaterer ikke uden selvfølelse
at der er OS der har sejret.
Israel vandt krigen.
De forenede Nationer vandt freden.
På femogfirs timer var det hele overstået.
Men Gud ved
om de har fået samlet støvlerne op?
Blir der oprettet
særlige støvleopsamlingsbataljoner?
Har FN et særligt
støvleudvalg?
Tænker alle vi redebonne*
understøttere af Israels
"retfærdige sag"
"heltemodige forsvar"
"hellige krig"
på støvlerne i Sinai?
Efter krige er der altid
dynger af fodtøj,
og det er ikke de store
radiobrøleabers sko
der blir tilovers
ikke general klapøjes
ikke hjælpe- og nødkomiteformandens
fodformede
der i et par dage fik
et særligt aggressivt og kampberedt
blik i overlæderet
det er ikke deres sutter
som gaber i ørkenen
rejser sig som slaggebjerge*
mod himlen af sod
over lejren.
Det er dem der løber
dem der dør
der sætter slæberne*.
Det er alle dem
der hører brølet over sig
først fra radioen
siden fra kanoner.
Dem der tro og håber
handler og erfarer:
Dem der ser en nabo
viklet ind i sine egne tarme
ser en ven ta tre skridt
uden fødder
dem der prøver på at fjerne
brændende benzin-gele fra egen hud
dem der er forført
og stadig lader sig forføre,
det er dem der løber
sætter støvlerne
smider dem
og løber løber løber.
Lav en afstøbning af støvlerne fra Sinai.
Tag et billede af støvlerne i ørkenen
og forstør det
ram det ind
og sæt det op i salen i FN.
Det er vores rigeste erfaring
fra den nye krig i mellemøsten:
disse støvler
disse tomme støvler
i en ørken.
redebonne: klar til at gøre noget (på trods af omkostninger)
slaggebjerge: store bunker/bjerge af slagge (restprodukt af ubrændtbart materiale efter forbrænding)
slæbere: udtrådte sko
Hvilken synsvinkel skrives der i fra digtet? Læs om fortællesynsvinkler: https://hbdansk.systime.dk/?id=159
Hvordan opfatter I det "vi", Rifbjerg skriver om?
På hvilken måde bruger han ironi, når har skriver om "vi'et"? Kom med konkrete eksempler.
I digtet skriver Rifbjerg først om dem, der ikke efterlader deres fodtøj i krig og så om dem, der gør. Hvem er det, ifølge Rifbjerg, der er "de rigtige tabere" i krigen?
Hvad vurderer I, er hans budskab med digtet?
https://litthist.systime.dk/?id=174
Læs om Klaus Rifbjerg og konfrontationsmodernismen.
Skriv en definition på den periode, som digtet Støvlerne skriver sig ind i.
Lav en litteraturhistorisk analyse af digtet med inddragelse af teksten i litteraturhistoriebogen.
Spørg mig ikke
hvor jeg fik den dér dåse
foie gras fra
det var ovenikøbet en af de bedre kan
man kalde det
krigsturisme
med mit nationalitetsflag revet af
skulderen dér på taget af det
Hodja fra Pjort AGTIGE
hus midt i rama
danen omringet af de
til tider på skift-syngende minareter og
de altid helt-lavt-spejlrefleks-flyvende
heloer med en
helligdagsdetonationsfri baggrundsmusik når
man ikke kontra
faktisk med øjne grådigt åbne nyder rama
sjangen og et fedmetyktlag GÅSE
lever på det gyldent-lokalt-ristede
toastbrød MEGAFONHØJTALER AL-
LAAAAAAAH jo ham ude til
venstre er klart den bedste sanger anger
er ikke på programmet i dag
Tidligere elitesoldat Mikkel Brixvold har været udsendt til Irak og skrev i 2012 debatindlægget Tis og kugler i Information. Debatindlægget fulgte op på en sag om et filmklip, hvor amerikanske soldater havde tisset på dræbte talibanoprørere i Afghanistan. Filmklippet vakte stor forargelse blandt politikere, og det var den forargelse, Brixvold stillede spørgsmålstegn ved. For hvordan kan det være værre at tisse på lig end at dræbe mennesker? Og hvordan kan man forvente, at soldater der konstant er i livsfare, agerer og taler som os herhjemme? Sagen fik Brixvold til at tænke over, hvor lidt vi egentlig taler om krigens virkelighed, og han begyndte at skrive den digtsamling, som udkom i 2014, Så efterlades alt flæskende.
Hvordan mener i digtet placerer sig i analysemodellen?
Analyser og fortolk digtets komposition og sprog.
Hvilken virkning har Brixvolds brug af enjambement? (Dvs. at meningen fra en verslinje fortsætter på den næste, sådan at flere verslinjer hører sammen, hvis man skulle danne en hel sætning.)
Hvorfor er nogle ord skrevet med versaler og andre ikke?
Hvilke modsætninger er der i digtet og hvorfor?
Hvad mener han med ordet "krigsturisme"? Og hvad mener han med den afsluttende sætninger "anger er ikke på programmet i dag?"
Hvilken betydning har det for opfattelsen af digtet, at I ved, Brixvold selv har været udsendt i Irak?
Læs Brixvolds debatindlæg fra 2012: https://www.information.dk/debat/2012/01/hvorfor-skaber-mere-forargelse-naar-soldater-tisser-paa-fjenden-naar-slaar-ihjel
Lav en argumentationsanalyse (Toulmins udvidede argumentationsmodel)
Hvordan bidrager debatindlægget til jeres forståelse af digtet?