Hvis du er ordblind eller har mistanke om, at du skulle være ordblind, er det vigtigt, at du fortæller det til FGU-Online, der så kan hjælpe dig med den videre kontakt. 

HER kan du høre og se vores ordblindevejleder fortælle om ordblindhed på FGU-Online. 

Hvis/når du er testet ordblind, har du mulighed for at få specialpædagogisk støtte (SPS) i form af IT-hjælpemidler, som kan støtte dig i at læse og skrive. Du får hjælp til at komme i gang med de forskellige IT-hjælpemidler på både computer og smartphone, så det føles naturligt at bruge dem i undervisningen og dagligdagen.
Vi tilbyder bl.a. adgang til Into Words, der kan tilgås, når du er logget ind via dit UNI-login. Into Words kan eksempelvis bruges til at skrive tekst, oplæse tekst og komme med ordforslag.
Med Text Analyser kan du skanne din egen tekst igennem for fejl, og programmet kan også hjælpe dig med grammatikken.