Alle elever på FGU-Online har mulighed for at komme i kombinationsforløb, men hvad betyder sådan et fancy ord egentlig? Et kombinationsforløb er kort og godt din mulighed for at komme i praktik på en ungdomsuddanelse og der få en fornemmelse af, om det er din fremtidige vej at gå.
Er du i tvivl om, hvilken uddannelse du skal vælge?
På FGU-Online kan du spice dit forløb op med et kombinationsforløb. Det betyder, at du kan snuse til en erhvervsuddannelse eller et gymnasium, alt imens du stadig går i online-skole.
Det er lidt ligesom at prøve sneakers i butikken, inden du køber dem. Du finder ud af, hvad der passer til dig, og hvad der slet ikke gør.