Inden eksamensdagen:
Du har ansvaret for
at orientere dig om hvor og hvornår, du skal til terminsprøver eller eksamen.
at medbringe skriveredskaber og tilladte hjælpemidler; ordbøger, godkendt lommeregner, noter etc. Din faglærer giver en orientering herom.
at sikre dig, at din computer kan gå på netprøver.dk og EasyIQ Lokalt login
at sikre, at din computer lever op til de krav, der er til skriftlig eksamen generelt (se tjekliste)
at sikre, at du kan logge på Examcookie.
Kun papir, millimeterpapir o.l. stilles til rådighed af skolen – Se også oversigten over hjælpemidler i forbindelse med de skriftlige eksamener på undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk
Ved eksamens start:
Du skal
møde mindst 30 min. før eksamens start. Alle eksamener på nær musik starter kl. 9.00. Mødetid er altså 8.30. Det er vigtigt.
sikre dig at du sidder på den plads, hvor der ligger en seddel med dit navn
være på Examcookie i hele det tidsrum, du deltager i eksamen.
placere dine medbragte hjælpemidler, mad- og drikkevarer på dit bord. Hvis det er en eksamen uden hjælpemidler, skal tasker m.v. anbringes væk fra bordet.
sikre dig, at din mobiltelefon er slukket og afleveret til vagten.
(Du må ikke bruge den til at logge på med MitID. Du må ikke have den i tasken!)
Under eksamen:
Gem din opgave undervejs!
Det er ok at spise - bare det foregår roligt:)
Det er ok at høre musik. Det skal være downloadet til din computer* og afspilles så lavt at det ikke forstyrrer andre.
*vejledning til download og at slå offlinetilstand til i Spotify findes her https://support.spotify.com/dk-da/article/listen-offline/
Du må ikke
bruge nettet til andet end ordbøger og anvendt materiale du ikke har kunnet downloade - se undervisningsbeskrivelsen for links til tilladt materiale.
henvende dig eller snakke med eller på anden måde kommunikere med andre - hverken i eller udenfor lokalet.
forlade din plads uden tilladelse fra en vagt, for at hente papir, gå på toilettet eller lign.
forlade lokalet den sidste halve time inden eksamens udløb
tage opgaveformuleringen og ikke-afleverede ark samt dine hjælpemidler med ud fra eksamenslokalet, før tiden er udløbet.
sidde og vifte med eksamensark. Papiret skal hele tiden ligge på bordet.
Ved aflevering:
Afleveringen foregår ved din plads via netprøver.dk - Du skal blive siddende på pladsen, mens vagten kontrollerer at du har afleveret korrekt. Vagterne kan tjekke om din aflevering (i netprøver.dk) er OK
Inden eksamenstiden er udløbet, skal du aflevere din besvarelse og blive siddende på din plads uden at snakke med andre, før alle har afleveret (også selvom tiden skulle være overskredet).
Hvis du afleverer før eksamenstidens udløb og forlader eksamenslokalet, må du ikke tage dine medbragte, tilladte hjælpemidler eller andre private genstande med ud af eksamenslokalet. Alt, også ark, der ikke ønskes bedømt, må kun tages med, når aflevering sker ved eksamenstidens udløb. Dette er af hensyn til de andre elever.
HUSK! For at alle elever får mest muligt ud af hele tiden, må man ikke forlade eksamenslokalet de sidste 30 min.