Inden eksamen:
Hold øje med Lectio. Der kan ske ændringer i eksamensplanen, og du har selv pligt til at holde dig orienteret dagligt. Hvis der sker større ændringer, vil holdet få besked via Lectio, og det samme gælder enkelte elever, hvis der sker ændringer når der er mindre 72 timer til prøven går i gang.
Ved mundtlig prøver og eksamen skal du møde op mindst en eksamenstid tidligere, end du egentlig skal op, så vi undgår huller i rækkefølgelisten.
Vigtigt: Du skal altid tjekke Lectio via en browser, da diverse Lectio-apps ikke har noget med Lectio at gøre, og kan vise forkerte tidspunkter.
Hvis du mener, at der er fejl i forhold til din eksamenstid, skal du henvende dig til administrationen, så vi kan se på det og rette eventuelle fejl.
Til selve forberedelsen/prøven:
Du skal sikre dig, at din mobiltelefon er slukket og aflevere den til din lærer inden du går ind i forberedelsen. (Du må ikke have den i tasken!)
Du må ikke
bruge nettet til andet end ordbøger og anvendt materiale du ikke har kunnet downloade
henvende dig eller snakke til andre i lokalet (ved fælles forberedelse) eller på anden måde kommunikere med andre, fx digitalt
forlade din plads/lokalet før du bliver hentet af din lærer, heller ikke hvis du skal på toilettet.
tage eksamensmaterialet med hjem fra prøven.
I nogle perioder er der så mange eksamener på samme tid, at vi ikke har nok forberedelseslokaler. Der vil derfor være nogle eksamener, hvor forberedelsen foregår i et lokale med andre elever, som også forbereder sig.
Lokalet er indrettet på en sådan måde, at man kan fokusere på sin egen eksamensopgave og ikke på de andre. Der vil altid være en vagt i rummet, som sikrer, at man ikke kommer til at forstyrre hinanden.
Der vil være ørepropper til rådighed for dem, der har brug for det.
Det vil fremgå af Lectio, hvis der er fælles forberedelse til en eksamen.