Sidst i septemeber fejres Michaelsdag, og ifølge Rudolf Steiner har den en ganske særlig betydning. Slutningen af september er indgangen til mørketiden, og på tærsklen til mørket står lysets engel, ærkeenglen Sankt Michael, for med sit sværd at hjælpe mennesket i kampen mod det onde, der har rod i mørkets magter - udtrykt ved en drage.

For et nøgternt hverdagsmenneske lyder det måske lidt vel dramatisk og det kan være svært at forstå Sankt Michaelsfesten. I menneskets sjæleliv foregår der dagligt mange kampe, når utilfredshed, vrede, had og raseri vil stige op fra dybderne og kvæle ens glæde, livsmod og gode humør. Michaelsfestens billeder foregår på et sjæleligt plan. Hver gang man kommer til at gøre noget, man inderst inde godt ved ikke er rigtigt, er det kampen mellem det gode og det onde i en selv, der er i gang. 

Dette er selvfølgelig en voksensituation og har i første omgang ikke noget direkte med børn at gøre. Det er heller ikke noget børn skal høre med en løftet, moralsk pegefinger. For at barnet skal få en oplevelse af, hvad der ligger bagved, er det nødvendigt, at den voksne selv er parat til at stige ind i en problematik, der ligger omkring det at slå drager ihjel. 

Dragen er udtryk for det i os, som vi er nødt til at overvinde, hvis vi vil bevare vores menneskelighed. Der er ikke tale om fysiske væsener, men om sjælelige tilstande, der vil gøre os mindre menneskelige. Det, der i et billede fremmanes for os om Sankt Michael, Ridder Georg eller Ridder Jørgen, der slår dragen ihjel med et drabeligt sværd, er i første omgang udtryk for mennesket, der vågner op og opdager, at der er noget, som må bekæmpes. 

Festerne i børnehaven har altid en voksenside og en børneside. Her kommer så børnesiden:

I børnehaven har vi Michaelsfest sidst i september eller start oktober. Her vil der til eventyrestid blive bygget et krystalbjerg, som symbol på at man må tænke krystalklart når man står overfor dragen for at opdage dragen. Men det er ikke noget der fortælles til børnene. De skal blot opleve det. Rundt om bjerget sidder børnehavebørnene og hører eventyret om Ridder Georg og dragen. Derefter drikkes varm saftevand og spises sværdbrød, som vi har bagt forinden. Som forberedelse til festen snitter vi træsværd og laver stjernebånd, vi synger Michaels-sangene til sanglegene og vi hører også eventyret og Ridder Jørgen i eventyret “Hvad er det dog som piber?”

I vuggestuen er det for voldsomt med sværd og drager, så her nøjes vi med at lave et lille krystalbjerg på spisebordet og tænde et Michaelslys. 

Sankt Michaelsfesten arrangeres af pædagogerne, der er derfor ingen forældreopgaver.