Rytmen og aktiviteter

Den daglige rytme indebærer, at vi til nogenlunde fast tider er sammen om de samme opgaver, vi synger, vi laver mad og spiser, børnene leger, de voksne arbejder og fortæller eventyr, alle elementer som indgår ​i ​den daglige rytme, og som dermed skaber trygge rammer omkring det lille barn.

Den daglige rytme:

Kl. 9.00 samles børnehavebørn og vuggestuebørn hver for sig til sangleg efterfulgt af en bid brød, gulerødder og vuggestuebørn holder tetid.

Herefter leger børnene frit ude, tager på tur, maler eller har eurytmi afhængig af ugedagen.

Ved middagstid spiser vuggestuebørnene frokost mens børnehavebørnene samles til sangleg før frokosten. 

Efter frokost sover vuggestuebørnene mens børnehavebørnene leger frit ude. 

Kl. 14.00 samles børnehavebørnene til eventyr efterfulgt en bid brød og frugt. Herefter tegner børnene. 

Efter eventyr og tegnetid leger børnene ude eller inde indtil de hentes.

Nederst på denne side findes en udførlig beskrivelse af dagens gang for børnehavebørnene. 

Den ugentlige rytme: 

Den ugentlige rytme har samme betydning og medfører bl.a. at barnet efterhånden "kender" dagene fra hinanden, konkret arbejdes der i børnehaven for børn over 3 år med fast båldag med eurytmi, fast maledag og fast turdag. Aktiviteter og gøremål som også arbejder med både indåndings­- og udåndings­processerne. 

Mandag: Efter vi alle er kommet i tøjet, samles vi om mandagen ude foran havelågen i en rundkreds, for nu skal vi på tur. Vi synger som vi trasker afsted og ser hvor mon stien fører os hen denne dag. Når så vi vender snudenc  hbv cs hjemad, kan vi allerede i garderoben dufte at det er i dag vi skal spise risengrød. 

Tirsdag maler vi med akvarel, i stedet for at gå tur. I mindre hold af ca 10 børn på skift. Børnene for farvernes væsen at se, da vi maler vådt i vådt. To grundfarver får de lov til at eksperimentere med. Og på magisk vis ser de hvordan to farver kan blive til en tredje. 

Onsdag er vi i haven om formiddagen – ofte tændes der bål.

Torsdag har vi eurytmi – en bevægelseskunst udviklet af Rudolf Steiner. At udvikle sig til eurytmist tager en god håndfuld år og der er en større videnskab bag, men hvordan det forgår i børnehaven kan vi skrive lidt om. Igennem remser, sang og bevægelser formår vores dygtige eurytmist at fange børnene i en fantasiverden af fortællinger – alt imens det (ligesom sanglegen) virker ind på noget. Ved hjælp af rytme gennem ord og toner, konsonanter og vokaler, plejes både krop, sjæl og ånd. Hjertekræfterne og formkræfterne bliver plejet hos mennesket når det dyrker eurytmi. Dette skriv når slet ikke eurytmien til sokkeholderne (!) – men vigtigst er at vi i børnehaven bruger den til opbygning af det fysiske legeme og opblomstring af det sjælelige indre liv.

Fredag formiddag er vi også i haven og det er også på fredage at det fleste af vores årstidsfester holdes. 

Den årlige rytme:

Årsløbet eller årsrytmen betyder meget for aktiviteterne i børnehaven. Ganske meget af det praktiske og pædagogiske arbejde som udføres, tager netop udgangspunkt i de skiftende årstider, og de fester, som er karakteristiske for børnehaven. Årstidsfesterne, som skabes af de voksne og børnene i fællesskab bliver højdepunkter, hvor naturen i forandring og menneskets forholden sig hertil danner rammen om eller baggrunden for selve festen.

Sangleg 

Hver morgen laves sangleg i børnehaven og i vuggestuen. I sanglegen plejes mange forskellige sider af barnet ­ både personlige og sociale kompetencer udvikles. Musikalitet og sangglæde, evnen til at kunne koncentrere sig og deltage i et fællesskab, at kunne bære at være i centrum eller at andre er det. Sproglige kompetencer og ordforråd øges både gennem sangene og gennem de fingerlege, som altid er en del af sanglegen. Ligeledes er bevægelsen i sangleg med til at stimulere og udvikle barnet motorisk og kropsligt. Indholdet knyttes gerne an til året og naturens gang, og børnene lærer derigennem forhold omkring kultur og natur at kende. Samtidig har de en stor sangskat med sig, når de forlader børnehaven.

Eventyr 

Der fortælles eventyr hver dag kl. 14.00 for børnene i børnehaven over 3 år.  

Eventyret spiller en central rolle for livet i børnehaven. Det kan være et folkeeventyr, en årstidsfortælling eller et af de mindre remseeventyr, som fortælles ordret hver dag af den samme voksne uden brug af bog. Vi fortæller det samme eventyr en uge eller 14 dage i træk. Børnene får derigennem opfyldt deres behov for gentagelse og får lov til at fordybe sig i indholdet. De største er nu og da med til at spille de forskellige roller.

I remseeventyret er det selve rytmen, der er det væsentlige, de har som regel ingen eller måske en lidt pudsig, vrøvlet pointe. De udvikles til mere og mere indholdsfyldte eventyr, hvor folkeeventyrene står som de smukkeste. Eventyrene analyseres og forklares ikke, men står som rene fortællinger. Disse gamle folkeeventyr indeholder megen visdom, og der igennem plejes børnenes indre billeddannelse, og de kan få en forståelse for livets mangfoldige sider. Når eventyrene fortælles skal børnene danne deres egne indre billeder, og disse bliver aldrig værre end barnet kan håndtere dem, selv om eventyret mange gange indeholder grumme ting, hekse, trolde og drager. Hvor imod bogens billeder kan blive så realistiske at de skræmmer barnet.

Eurytmi 

I børnehaven har børn over tre år eurytmi en gang om ugen med en lærer, som kommer til børnehaven udefra. Eurytmi er græsk og betyder ordet skøn bevægelse. Gennem disse skønne bevægelser, som vores eurytmist viser os knyttet til små ordlege og fortællinger, bevæger vi os sammen. Hvert bogstav repræsenteres ved en bestemt bevægelse, og hensigten er dels at udvikle et harmonisk mellem lyd/ord/sprog og bevægelser, dels at hjælpe barnet til at blive hjemme i kroppen og opøve en rumlig fornemmelse. Bevægelserne foregår både en kreds, hvor alle er vendt mod eurytmisten, og i en lang kæde, hvor vi bevæger os sammen ud og ind, eller op og ned osv. 

Mad og spisning 

Det er af stor pædagogisk betydning at der hver dag laves mad i børnehaven. Børnene oplever, deltager efter eget ønske og efterligner mange af disse processer i deres lege. Alle kan efter alder og lyst deltage med forarbejdning af grøntsager, gulerodsskrælning, opmåling af gryn og mel, dej-æltning, borddækning mv. Alle får del i dufte­ og smagsoplevelserne. Hvert måltid indledes med en lille sang, hvor vi takker for maden , der står på vores bord.

Mandag: Risengrød

Tirsdag: Suppe med korn

Onsdag: Hirsegrød

Torsdag: Rugbrødsmadder

Fredag: Pasta med rødbedesovs 


Dagens gang i børnehaven

Fra børnehaven åbner og frem til klokken 9.00 er der fri leg i børnehaven. Der tegnes, læses og leges – hilses godmorgen på de som kommer og tittes ind til vuggestuen og bare hygges og tulles rundt. Efter kl. 9.00 påbegynder vi oprydningen. Alle hjælper til imens vi synger:

”Ting-tinge-ling

enhver ta’r en ting

rydde op og lægge ned

alle børn må være med.”

Som oprydningen lidt efter lidt klares, samles børnene på gulvet rundt om et tændt stearinlys. Vi får virkelig hinanden at se. Siddende i en rundkreds kan alle se alle, vi er samlet i vores fælles rum. Så synger vi:

”Tag den skål og lad den vandre

fra den ene til de andre

skålen den vandrer fra mig og til dig

hjælpes vi ad så finder den vej.”

Imens vi sender skålen med gulerødder og kurven med morgenbrød rundt i kredsen. Herefter sidder vi i ro og spiser – roen lader alle finde ind til sig selv, inden vi skal videre i dagens forløb. Børnene kender disse ritualer ud og ind – for det er det samme der sker hver dag. Trygheden i at vide hvad der skal ske er så gavnende for børn – især på denne måde, hvor det ikke bliver dem det fortalt, men hvor det bliver ”gjort” og handlet. Børn er også viljesvæsener, de lever i viljeslivet og det er i viljeslivet der handles. Så når vi ”handler” og ”gør” ting frem for at ”forklare” og ”formane” så hjælper vi barnet godt på vej. 

Efter morgenstunden er det tid til en tår vand og så skal vi ellers ud og tisse og vaske hænder – og så skal vi i tøjet og udenfor.  Efter god udeleg igen ud af tøjet, ned i sutskoene, få vasket hænderne rene og så lister vi ellers ind på gulvet i børnehaven, hvor vi siddende i en rundkreds omkring en snurrende snurretop synger: 

”Snurre, snurre-top,

med sin lille top

se hvor den drejer

hvor mon den peger?”

– om og om igen indtil den stopper op – det barn toppen peger på må sætte den i gang på nu. Dette forsætter med stor forventningsglæde lige indtil alle har fundet en plads i kredsen. 

For nu er det tid til sangleg. Snurretoppen bliver lagt på plads og roen falder på, imens vi alle laver ”stjerne for vores hjerter”. Et barn vælges som vejrprofet – og går hen til havedøren og fortæller os om hvordan det hele står til derude. Vejr, vind, blomster og blade. Dernæst øver vi os sammen i at tælle hvor mange børn vi sidder i kredsen og så går sanglegsløjerne for alvor i gang. 

Børn fanges ind af sang – på alle de bedste måder! Når man synger for og med børn, tændes der i dem en gnist som til sidst får dem helt til at stråle. Det er så glædesbringende at synge sammen og det er det vigtigste ved sang i børnehaven – glæde.  Og vi synger så godt som non-stop i børnehaven! Vi bruger sang til overgange og til samlinger. At synge sammen er fællesskabsdannende. Sanglegen er og bliver – vel nok – en af de vigtigste stunder i børnehavedagen. Her indrammes dagen, årstiden og vi får for alvor etableret fællesskabskraften, da vi sammen og på lige fod træder ind i fællesskabet. Hvert barn bliver i sanglegen nævnt ved navn, det samme gælder alle voksne. Alle bliver vi  set og alle bliver vi inkluderet. Alle de enkle bliver til et ”vi”. Rundkredsen er med til at forstærke dette, for når vi samles i en kreds, skaber vi et rum i vores midte, som kun kan skabes med hinandens hjælp. At være del af noget fælles og være del af noget større er så tryghedsskabende hos det lille barn. Og derudover er sangleg også bare SJOVT! Vi lærer nye smukke sange, vi får igennem sjove remser og rim en smag på hvad ord kan, hvad melodier kan – vi får at høre om vejret og årstiden. Vi får at mærke hvordan vi kan bevæge vores kroppe! Alt sammen imens det er sjovt og spændende, så stimuleres finmotorikken og grovmotorikken. Børnenes følelsesmæssige udvikling hjælpes på vej og deres fantasikræfter styrkes, selvværdet opbygges, barnets sociale kompetencer opøves og så er sanglegen et fantastisk redskab til kommunikation på tværs af alder, køn og kulturer.

Sangleg – er – godt! Glæde – nærvær – fællesskab!

Efter sangleg skal maverne mættes. Igen slår vi stemningen for måltidet af med sang, vi synger efter stilheden:

”Stilhed, stilhed kom herind

fyld vores hjerte og vores sind

så vi kan tænde lysene

på bordene.”

Lyset på bordet tændes, dernæst takker vi for den mad vi spiser:

”Jorden har os brødet givet.

Solen har det skænket livet.

Kære sol, kære jord

takken i vort hjerte bor,

velsignet være maden – velbekomme.”

Og så spiser vi. 


Nu er det tid til fri leg i haven hele vejen frem til eventyr, kl. 13.45-14.15. 

I garderoben hopper vi igen i sutskoene. Som børnene løbende er klar til eventyr, sidder de på deres pladser i garderoben og leger en lille leg imens vi venter på de sidste. Så rejser den voksne sig og kalder en for en børnene op at stå i en ”eventyrslange”. 

Så tæller vi om vi nu er her alle sammen:

”En to – korn vil gro

tre fire – lad det spire

fem seks – der kom en heks” osv.

Så mangler vi blot at synge os eventyrparate:

”Vi vil høre eventyr

et om mennesker og dyr

et om blomster og krystal

som er gemt i bjergets sal”

Så går vi ind til eventyret imens vi synger:

”Slinge slange eventyrslange”

I en halvcirkel omkring eventyret sætter vi os. Imens et barn får lov til at tænde vores eventyrlys synger vi andre: 

”Eventyr kom til mig

jeg vil gerne høre dig.”

Og fortsætter:

”For i dag tænder vi eventyrlyset,

for solen og for månen

og for alle stjernerne”.

Roen spreder sig og et barn spiller eventyret ned fra eventyrhimlen på klangspil. 

”Der var engang for længe længe siden, men det kunne lige såvel ha’ været i dag ...”


I eventyrene lever hele menneskehedens ånd, ånden i mikrokosmos og ånden i makrokosmos” har Rudolf Steiner engang sagt. Eventyr er sjælenæring for barnets indre. Og folkeeventyret er gammelvisdom pakket ind i smukke billeder og ord. En form for ubevidst forklaringsmodel til at håndtere hverdagen. Barnet er et efterlignende og rytmisk væsen og det er hos barnet det viljesmæssige og fantasien, der skal holdes levende. Herunder bl.a. evnen til at forvandle en given situation – og det er det vi i eventyr gang på gang igen oplever at hovedpersonen kan. Med klarhed i tanken til at kunne se muligheder, kærlighed i hjertet og viljeskraft til at handle forvandler eventyrets hovedperson situationen til det bedre. Og overvinder hvad end for udfordringer der kommer i deres vej. Gode egenskaber at efterligne … 

Vi fortæller også remseeventyr i børnehaven. Hensigten med disse er at vække interessen for rytme, ord, rim og remser – sprog. Remseeventyr er sjove og spøjse og nogen vi kan more os over sammen. Om det er den lille kylle rylle der gang på gang udbryder ”Åh det filde det falde i min hovedskalde!” Eller bedstefar der gang op gang ”trææækker og træææækker og træææækker” i roen – men den stadig sidder fast. 

Efter eventyret får vi lidt brød og noget frugt at spise. Så er det tid til at tegne en tegning og vende tilbage til de farverige fantasi-verdener legen bringer.