Pædagogisk ramme

Rudolf Steiner børnehaven i Trekroner er en privat børnehave, der bygger på Rudolf Steiners antroposofiske menneskesyn.

De pædagogiske principper

Overordnet tager det pædagogiske arbejde ​udgangspunkt i ​at ​det ​lille barn ​i ​den første 7 års periode ​primært ​er koncentreret om at ​udvikle ​kroppen og ​de ​kompetencer som er knyttet ​hertil. ​Og særligt tages ​udgangspunkt ​i at barnet i denne livsperiode er et efterlignende væsen, et ​sansende væsen, et rytmisk væsen.

Alt hvad der foregår i børnehaven ​tager ​hensyn ​til​ denne centrale opfattelse af det lille ​barns ​væsen. Barnet ​er ​ikke ​en ​lille voksen, men er organiseret på en anden måde. Barnet er styret af sin ​vilje ​og ​de ​impulser som ​udgår ​herfra. Forstået på den måde, at når barnet står ​i ​en situation, så ​handler ​det først, derefter føler det ​noget og sluttelig kobles det samlede indtryk til den tankemæssige virksomhed. For den voksne er denne proces, ​­ ​forhåbentlig ​modsat, først tænkes ​og overvejes, så ​føles efter, og så ​handles i forhold til ​en given opgave eller problematik.

Barnet er et efterlignende væsen

Barnet er i alderen 0-7 år i den ​livsperiode, ​hvor det at efterligne omgivelserne spiller en meget stor rolle. ​Dette ​er den grundlæggende måde barnet lærer at forstå verden og agere på i ​livet. Det ​gælder om at blive et opretstående menneske, der udvikler sine motoriske, kropslige bevægelser. Det gælder udviklingen af sproget, og det at handle socialt i forhold til andre mennesker, ​­ ​måden at gribe og begribe verden på. Barnet efterligner både det fysiske og det sjælelige ­ åndelige fra dets omgivelser, og disse oplevelser præger sig for resten af livet ind i dets konstitution. Det er derfor vigtigt at de voksne er tydelige i såvel tanke, tale ​som handling, samt at der er overensstemmelse mellem disse tre forhold.

Barnet er et sansende væsen

Det lille barn er ​som et stort sanseorgan, alle sanseindtryk trænger helt ind i barnet, og det er derfor meget vigtigt at barnet bliver stimuleret, mødt på en måde, der understøtter barnets fysiske, sjælelige, såvel som åndelige udvikling. Gennem oplevelser af naturen, de fire elementer jord ­ vand ­ luft ​ ild, gennem den biodynamiske eller økologiske basiskost stræbes efter at barnet får så mange ægte sanseoplevelser som muligt.

Barnet er et rytmisk væsen

Børnehavens hverdag foregår efter en fast dagsrytme, en fast ugerytme og endelig et fast årsforløb. Og indenfor alle tre områder søges rytmen fastholdt, idet dette skaber tryghed og overskuelighed for det lille barn.

I det daglige tages hensyn til både indendørs og udendørs aktiviteter, til indåndende som udåndende aktiviteter, hvor indånding omfatter aktiviteter styret af den voksne, fx sangleg eller eventyr, maling eller madlavning og udånding omfatter aktiviteter, hvor barnet selv udfolder sig, fx gennem leg med andre, eller egen fordybelse.

Den ​frie leg

Gennem den frie leg oplever barnet dets egne muligheder og grænser. Igennem legen bearbejdes det, som barnet oplever i sine omgivelser. Det er derfor helt grundlæggende at de voksne skaber rammer som tilgodeser barnets naturlige udfoldelse af sin fantasi og virkekraft.

Vi anser barnets fantasifulde leg for grundlaget for personlighedsdannelsen og for det senere voksnes menneskes evne til at arbejde, til at opleve andre mennesker, til at tænke ukonventionelt, skabende og initiativrigt.

I gennem den daglige rytme med inspiration fra de forskellige sanglege og eventyr, som de voksne fortæller, gennem rummets indretning, hvor inventar kan og må indgå i alle børnelege: huse, borge, skibe, huler, mv., og gennem legetøjets forvandlingsmuligheder er vi med til aktivt at fremme barnets alsidige udvikling.

Målet er at det enkelte barn bliver så selvhjulpent som muligt alt efter evne og alder. Ligeledes er der generelt fokus på barnets følelsesmæssige udvikling, personlige og sociale kompetencer. Gennem den frie leg "mærker barnet sig selv", at kunne give og modtage, være styrende og afventende, at kunne sætte sig igennem og at lade andre komme til.

Desuden begynder barnet hen mod slutningen af børnehavetiden mere og mere at fokusere på tænkning og den mere intellektuelle, tankemæssige tilgang til verden, de forstår og reflekterer over sammenhænge i ting/situationer, de har oplevet.

Målet er at barnet gennem legen kan udvikle færdigheder og kundskaber som omfatter kropsopfattelse, den grove og den fine motorik, socialt samspil, sproglig formåen, opfindsomhed og fantasifuldhed, indlevelse, iderigdom, kreativ tænkning, mv. Barnet bliver medskaber af sit eget livsindhold og legetid i børnehaven skal ikke være beskæftigelsesterapi men kvalitetstid til selvudfoldelse og selvudvikling.

Legematerialer

For at fremme den fantasifulde og kreative udvikling er legetøjet i børnehaven så ufærdigt som muligt. Barnet bestemmer via legens indhold og stemning, hvad legetøjet "mangler". Dukker er af bløde materialer og har kun antydninger af mund og øjne, købmandsvarerne er kogler, valnøddeskaller, sten, osv. Store og små stykker stof kan bruges som byggematerialer til huler, slotte eller lign. Og kapper i forskellige farver kan repræsenterer alt fra riddere og prinsesser til skovens dyr....

Alle materialer vi har og bruger i børnehaven er naturlige, ægte stoffer, træ, metal, porcelæn, bomuld, uld, silke, alt sammen materialer med ægthed og fylde. Materialerne nærer barnets sanser både i forhold til berøring samtidig med at der er overensstemmelse mellem størrelse, vægt og indhold. En stor sten er tung at flytte, den er i overensstemmelse med sit udseende, hvorimod en "sten" lavet af plastik, og derefter malet som en sten, intet vejer og er let at løfte, her er der ingen overensstemmelse mellem størrelse, vægt og udseende.

Forbillede og efterligning

Mens børnene leger arbejder de voksne, altid i gang og virksomme med det ene eller det andet gøremål. Vi laver mad, lægger dej, bager boller, gør rent, vasker tøj, strikker, syr, karter, filter, forbereder årstidsfester, hugger brænde, graver have, sår, luger og høster alt efter årstiden, osv. osv.

Disse "arbejder" udføres på en måde, så de børn der måtte have lyst dertil, kan deltage, og de der "bare leger" kan bruge de voksne som forbilleder, der kan efterlignes. Vi forklarer ikke så meget om processerne men gennem iagttagelsen og egen­erfaringen kan børnene i eget tempo komme til en naturlig forståelse af mange processer og sammenhænge.