Smag på spansk
Sted: Hunderupskolen
Her er valgfaget for dig, der:
er nysgerrig på det spanske sprog.
elsker det spanske køkken.
synes det er sjovt at udforske andre kulturer, herunder den spansktalende verden.
I valgfaget Smag på spansk skal vi “smage” på det spanske sprog, kultur samt det spanske køkken.
Vi skal snuse til det spanske sprog, hvor vi lærer helt basal grammatik samt nyttige gloser i hverdagen. Derudover skal vi lave vores “egen restaurant” med lækker spansk mad, fejre spanske traditioner som Día de los muertos og El gordo, se spansk tegnefilm og høre spansk musik.
Valgfaget er oplagt til dig, der måske overvejer spansk på en ungdomsuddannelse. Her får du nemlig mulighed for at stifte bekendtskab med sproget og afprøve, om det kunne være noget for dig. Det kræver derfor ingen sprogmæssige forudsætninger at kunne deltage i dette fag, da det er for nybegyndere.
Underviser: Karina W. Andersen