Få svar på alt..
Sted: Munkebjergskolen
I dette valgfag kommer du til at blive megaklog på alverdens ting omkring sex.
Vi skal IKKE snakke om sexsygdomme og kondomer, men vi skal lære om hvad sex egentlig er, hvordan man gør og hvordan man ved, hvad andre har lyst til. Vi skal også lære om at kunne sige fra og at respektere andres grænser.
Vi skal have et valgfag, hvor der er fri adgang til at spørge om alt og tid til at finde svar.
Vi skal lege, spille spil, diskutere dilemmaer, på ture ud af huset, være kreative, se tv-udsendelser og en masse andet.
En gang imellem skal vi også kaste et blik tilbage i historien og ud i samfundet - for hvordan bliver seksualitet, krop og køn fremstillet i kulturen og hvordan har man set på disse emner før i tiden?
Så uanset om du aldrig før har tænkt på sex, om du går og spekulerer på første gang eller om du allerede er godt i gang, så kom og vær med. Det bliver spændende og lærerigt.
Mvh Stine Bjergø, Munkebjergskolen