4 typer af ondskab

Viden om ondskab

Typer af ondskab

Det kan være svært at forstå, hvorfor der findes onde hensigter i verden, og hvorfor nogle mennesker begår onde handlinger.

En norsk filosof, Lars Fr. H. Svendsen, har lavet en firedeling af ondskab, som kan hjælpe os med at få et klarere syn på, hvad ondskab egentlig er, og måske hjælpe os til at se bag om handlingen og derved måske forstå den bedre.

Svendsen opdeler ondskaben i følgende:

1. Sadistisk ondskab - ondt fordi det er ondt. Denne type ondskab drives af lysten til at gøre ondt. Et eksempel fra det virkelige liv, er den amerikanske seriemorder, Henry Lee Lucas. Han nød at fange og binde kvinder og derpå fortælle dem, at de snart skulle dø. Derefter skar eller klippede Lucas kvindens tæer og fingre af, én efter én, så offeret vidste, at hun snart ville være ødelagt for livet, selv hvis hun overlevede. Kan du nævne andre?

2. Den instrumentelle ondskab - når ondskaben bliver et middel/et instrument til at opnå noget andet. er langt mere udbredt end den sadistiske ondskab. Her handler det om politik - et eksempel er Belgiens kolonipolitik i (Belgisk) Congo (Zaire). I perioden 1880-1920 omkom mere end 10 mio. congolesere som følge af belgiernes politik, som havde økonomisk vinding som motiv. Som regel ligger der egoisme bag den instrumentelle ondskab. Kan du nævne andre episoder fra verdenshistorien hvor man udryddede/udslettede befolkninger eller grupper af mennesker for at opnå noget politisk/økonomisk?

3. Den idealistiske ondskab - ondskab i den tro, at det er godt. Som eksempler på denne ondskab er den vestlige kirkes kætter – og hekseprocesser. Vi kender også terrorismen – bl.a. al-Qaeda, kommunismen og nazismen.

4. Dum ondskab - den impulsive ondskab, som ikke er gennemtænkt.

Grænsebørn

Bent Hallers kortprosasamling, Grænsebørn er små øjebliksbilleder. Hver historie fylder en side og beskriver ikke en sammenhæng, men en flig af en virkelighed. De starter midt i noget og slutter også sådan. Historierne er foruroligende, tankevækkende og skarpe.
Tematikkerne runder ensomhed, incest, mobning, angst og...? Det afhænger af læseren, og hvad denne spotter, eller hvilke brudstykker der springer frem som genkendelige. 

OPGAVE 2 - Omskriv novellen Hovedet af Jesper Wung-Sung

Novellegenren har jo en del lighedspunkter med kortprosagenren, men alligevel adskiller de to genrer sig fra hinanden i både længde, men også i sprog og forholdet mellem handling og tema. 

Du skal i denne opgave omskrive novellen Hovedet til en realistisk kortprosatekst. Du skal altså skrive en Rittersporttekst, hvor du kun viser toppen af isbjerget. Du skal vise og ikke fortælle, og din læser skal kunne læse mere mellem linjerne end på linjerne. 

Du må gerne ændre dele af teksten, men du skal være opmærksom på, at du ikke glemmer den oprindelige novelle. 

Husk de tre kortprosa K’er – du skal skrive kortfattet, komprimeret, men stadig komplekst.  

Link til genreblomst: https://indidansk.dk/dokumentar-genretraek/ 

OPGAVER - kan skrives i et kolonnenotat

Persongalleri - Erik - set med filmiske briller

Anslaget:

beskriv Erik, som vi ser ham i starten af filmen

- hjemme

- hos rektor

- i samtale med advokaten

- i forhold til moderen

Point of no return:

beskriv Erik i forbindelse før/da/efter, han ikke kommer i firkanten (nægter at pudse sko/sige undskyld/tage straf...)

Klimaks:

beskriv Eriks forskellige opgør

- med skolens ledelse

- med Silverhielm & co

- med stedfaren

Silverhielm

Beskriv rådsformanden på Stjärnsberg, Otto Silverhielm - Diskuter, hvorfor Silverhielm er blevet, som han er. Diskuter, hvorfor Silverhielm ikke bare lader Erik i fred.

Pierre

Beskriv værelseskammeraten, Pierre Tanguy.

Pierre vælger at blive på værelset sammen med Erik på klosternatten. Hvad siger det om Pierre som menneske?

Hvorfor vælger Pierre udfordringen i firkanten? - Diskuter, hvad der ville ske, hvis han havde nægtet at gå i firkanten.

FÆLLES:

Gennemgang af opgaverne og diskuter, hvilke typer ondskab, der vises i Ondskan.

Opgaver til dokumentaren

01

Anslaget (SLUT 01:44)

Undersøg dokumentarens anslag ved at arbejde med følgende: Lav en liste over de konkrete scener, vi ser på billedsiden. Hvilke konkrete informationer giver fortællerstemmen os? Diskuter på baggrund af jeres undersøgelse hvilket formål, dokumentaren har? (at underholde, at undersøge, at afsløre, at informere, at skabe debat, at sætte fokus på samfundsrelevante tendenser, at lade nøglepersoner komme til orde).

00:00:14

02

Frygt for repressalier (SLUT 04:22)

Mange tidligere elever på Herlufsholm vil gerne være anonyme i forhold til at fortælle om deres oplevelser på skolen, og derfor får de deres stemme forvrænget. De siger, de er bange for konsekvenserne af at blive genkendt af andre elever. Hvilke konsekvenser forestiller I jer, der kunne være tale om? Kan I forstå deres bekymring?

03

"Hvem vil være millionær"? (SLUT 09:01)

Hvad betyder det, at der er en "sadistisk kultur" på skolen? Prøv at beskrive ordet sadisme med jeres egne ord. På hvilken måde er legen "Hvem vil være millionær" udtryk for en sadistisk kultur? Hvem er typisk sadisterne, og hvem er ofrene?

00:08:02

04

Dokumentarens fortælleformer (SLUT 12:43)

En dokumentar kan gøre brug af flere forskellige slags fortælleformer A) Arkivmateriale B) Rekonstruktion C) Interview D) Reportage E) Voice-over. Hvilke slags fortælleformer har I lagt mærke til - og hvilken effekt har de forskellige fortælleformer?

00:11:25

05

Et opråb uden effekt (SLUT: 15:04)

I 2004 skriver en tidligere elev en kronik i Information, hvor han beskriver det straffesystem, de ældre elever på skolen står for at administrere. Hvorfor - tror I - at dette opråb går ubemærket hen? Hvorfor fører det mon ikke til krise, undersøgelser og forandringer?

00:13:32

06

Ledelsens svigt (slut 20:27)

Ledelsen mener, at der altid vil opstå uheldige sager, når mennesker bor tæt sammen. Andre er helt uenige og mener, at skoleledelsen svigter. Hvad beskyldes ledelsen konkret for? Hvad skulle de have gjort? Hvad er Peters forklaring på, at ledelsen ikke reagerer?

00:15:31

07

Pøkampen (SLUT 28:16)

Hvad tænker I om traditionen "Pøkampen"? Hvad tænker I om rektors udtalelser om "Pøkampen"? Har I selv traditioner på jeres skole eller i forbindelse med jeres fritidsinteresser, som ind i mellem går over gevind? I givet fald: Hvorfor udvikler de traditioner sig?

00:25:21

08

3 typer af kilder

Dokumentaren benytter sig af 3 forskellige slags kilder: Erfaringskilder, ekspertkilder og partskilder. Lav en liste over, hvem der hører til i de tre forskellige kategorier. Diskutér med hinanden, hvorfor det er vigtigt at have alle tre kildetyper med i en dokumentar. Forhold jer også kritisk til, om der er mennesker/kilder, vi ikke hører fra/om?

00:31:21

09

Dokumentarens konsekvenser for Herlufsholm

Denne dokumentar skabte enorm debat, da den blev vist på nationalt TV. Den er et godt eksempel på, hvor magtfuld en genre dokumentaren kan være. Undersøg hvilke konkrete konsekvenser, dokumentaren har haft for skolen. Hvilke tiltag og ændringer er der sket siden?

00:41:19

Opgaver til "Ung bag pigtråd": 

Hvad er en webdok?

En fortællende journalistisk historie, der bliver fortalt med flere modaliteter som tekst, billeder, video og lydoptagelser.

• Tekst-elementer

• Grafiske elementer

  • Interaktion

  • Opbygning

• Tema

• Personer – hvordan lever Nadia? Fortæl lidt om hendes opvækst.

• Miljø og tid - Fortæl om Kofoedsminde

• Virkemidler

  • Sproget

  • Billeder

  • Symbolik

• Vinkling på historien

• Hensigt

• Budskab