Spots

Et spot er et ultrakort medieformat som har til formål at få en målgruppe til at "gøre noget". Enten i form af at købe et bestemt produkt eller ændre holdning til en sag. Et spot kan således både have et kommercielt formål, et ideologisk formål og begge dele på samme tid. På dette område adskiller spottet sig fra reklamefilmen, som primært har et kommercielt formål. Spottet kan inddeles i mange underformater. Henning Bøtner Hansen og Maria Rebekka Holm Andersen inddeler i deres bog "De korte medieformater" (2019) spots i tre forskellige typer af kampagner: reklamekampagnen, den politiske kampagne og informationskampagnen. Forskellen på de tre formater er det bagvedliggende formål. Reklamespottet har til formål at sælge en vare, det politiske spot formidler politiske holdninger med henblik på at skaffe stemmer og informationsspottet formidler oplysning med henblik på adfærdsændring.


Eksempler på elementer et spot gerne skal indeholde:

  • Et tydeligt budskab

  • En tydelig målgruppe

  • Eventuelt en handlingsopfordring til målgruppen


Nedenfor ses to eksempler på kampagnespots produceret af elever. Oplægget var at produktionernes budskab skulle være "På Odder Gymnasium er der plads til alle". Målgruppen var kommende forældre og elever og platformen var So-Me. De visuelle og dramaturgiske benspænd var:

  • Brug en metonymisk tilgang

  • Ingen ansigter

  • Helst one take

OG plads til alle - mad.mov.mp4
OG plads til alle - sko.mov.mp4

Produktionerne er lavet af eleverne Lærke K. Larsen, Rikke Storgaard, Anna Lind Jæger og Emma Agger, Odder Gymnasium, 2021

Disse produktioner er lavet til brobygning 2021/2022. De har fået følgende oplæg:

1) Sigt efter en produktion på max 1 minut

2) Show it, don´t tell it

3) Rundt om OG - Hvad kendetegner vores skole?

4) Der skal kæles for detaljerne. Også for lyden.


Produktion 1: Albert, Sofie, Lærke H, Astrid og Freja

Produktion 2: Sonia, Trine, Asta og Emmely


Odder Gymnasium 2 (1).mp4
Odder Gymnasium 1.mp4