C-niveau

kampagne

Produktionerne er lavet af elever fra Odense HF & VUC

Monster - den lange.m4v
Monster 5 sek.m4v
Youtubevideo - anmeldelse.m4v

BEDØMMELSE

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Ved bedømmelsen af eksamensproduktionen lægges der vægt på:

̶ brugen af de filmiske og dramaturgiske virkemidler

̶ sammenhængen mellem indhold, udformning, genre og målgruppe.

Det understreges, at der her er tale om en vejledende bedømmelse, idet prøvedelen i gruppens/eksaminandens eksamensproduktion både består af gruppens/eksaminandens eksamensproduktion og af gruppens oplæg og den efterfølgende uddybende samtale om eksamensproduktionen. Bedømmelsen af eksamensproduktionen står derfor aldrig alene.

Desuden indgår eksamensproduktionen i en helhedsvurdering, hvor eksaminandens præstation i den teoretisk-analytiske prøvedel vægter halvdelen.


Vejledende bedømmelse: middel (pil op)


  • Anmeldelsen af Monster Energy (2:54 min.) bruger en række filmiske virkemidler, som skal afspejle en youtube-stil med meget høj klipperytme, jumpcuts, zooms, forskellige gags som kælkede linjer, ændringer af format, s/h, indklip af eksplosion, visuelle effekter, tekst og metaniveau, hvor man ser kamera. Der er lagt kræfter i postproduktionen. Der er ind imellem lydproblemer, hvor det kan være svært at høre, hvad der bliver sagt. Lydproblemet kunne evt. være løst med undertekster, som også er typisk for platformen. Produktionen bærer tydeligt præg af bevidsthed om sin genre.

  • På trods af gags og højt tempo kan anmeldelsen sine steder savne handlingsmæssig fremdrift. Produktionen starter med en præsentation af produkterne og slutter med en vurdering, men ind imellem virker produktionen mere spontan/uplanlagt. Skolelocation højner ikke production value og kan give indtryk af en hurtigt produceret produktion.

  • Monster Energy 1 - den lange (1:05 min.) klipper på lyd/rytme (og i starten også på format), og har i det hele taget et markant og massivt lydbillede, der sammen med et dynamisk kamera, høj klipperytme og stor variation i beskæring og perspektiv, taler til målgruppen. Dramaturgisk er der en tydelig markering af produktet (udgør et vendepunkt) og den betydning det får for spilleren.

  • Monster Energy 1 (0:05 min.) er udsnit af den lange. Viser produktets kraft og energi. Klip på lyd. Visuelle effekter.

  • Der er en klar forbindelse mellem indhold, form og målgruppe.