Infobrev til andelshaverne - august 2022

Oprettelsesdato: Aug 30, 2022 8:41:50 AM

Til Andelshaverne af Sundby F. Vandværk

                                                                                                                                                                                                                                                              Sundby F., den 30/8-2022

 Vand: Hvordan sikrer vi rent og godt drikkevand nu og i fremtiden – til billigst mulig pris?

Siden generalforsamlingen i maj er der sket en del ting, som har bragt os ”fremad” – om end tingene er ikke så simple, som vi havde håbet.

Vi undersøger stadig konsekvenserne af at nedlægge foreningen, men det viser sig, at det ikke nødvendigvis er særlig smart for os. Derfor kigger vi (stadig) på alternativer.

Sommerferien har dog også ramt bestyrelsens medlemmer. Ferien har gjort, at vi ikke er afklarede endnu – vi arbejder stadig med forskellige muligheder, bl.a.

 - nedlæggelse: konsekvenser ved at stå uden et vandværk, på både den korte og den lange bane.

Vi arbejder på at få mulighederne endeligt afklaret. Vi forventer at få et afklarende møde med kommunen om godt 3 uger og der blive mere oplyste. 

- sammenlægning: Der er ingen vandværker i nærheden af os, som pt. er interesseret i en sammenlægning.

Dette kan dog komme på tale i 2023. 

Vores nye formand har beklageligvis trukket sig fra bestyrelsen, og vores suppleant er indtrådt i stedet for.

Mik og Thomas, som på generalforsamlingen i maj varslede, at de ønskede at trække sig fra bestyrelsen snarest muligt, er stadig med i bestyrelsen. De ønsker dog stadig at udtræde snarest muligt.

Vi forventer på nuværende tidspunkt at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling i oktober, for at informere, drøfte og træffe beslutning om fremtiden. Mere følger.

 

Pbv.

Jørgen Brandt og Søren Kleist