Herunder er der uddybende øvelser med udgangspunkt i forskellige matematiske emner.
Man kan f.eks. arbejde videre med filen man lavede under "intro dok apps"
Funktioner
1. Tallene i vedhæftede Excel-fil skal kopieres til Nspire. Mat A: Inden I gør dette, skal I sikre jer, at tallene er skrevet med decimalpunktum.
2. Udfør regression i regneark, diagramvindue og i et notefelt. Lav også residualplottet.
3. Benyt funktionens navn (f.eks. f1(x)) til at beregne f(5) og løse f(x)=50
4. Bestem f '(x)
5. Bestem en ligning for tangenten for x=5. Indtegn også tangenten i grafvinduet.
6. Sværere: Lav hele regressionsopgaven i et notefelt (her skal data oprettes som lister).
7. Sværere: Tegn grafen for nedenstående funktion
find ud af hvad k skal være for at funktionen er kontinuert (dvs at grafen er sammenhængende)
Geometri
Geometri-app fungerer godt til skitser eller konstruktioner.
Graf-app fungerer godt til konstruktioner hvor man med fordel kan bruge punktgitter i koordinatsystemet .
1. Sørg for at grad-indstillingen er grader (GRD) og ikke radianer (RAD).
2. Prøv at vise gitterpunkter og gitterlinjer i en graf-app.
3a. Indtegn tre punkter med koordinater (1,3), (2,7) og (5,2). Indtegn linjestykker mellem punkterne (undersøg hvordan halvlinjer og linjer adskiller sig fra linjestykker).
3b. Indtegn vektorer mellem punkterne. Aflæs koordinaterne. Beregn længderne og skalarproduktet.
4. Mål længder, vinkler og areal for trekanten.
5. Konstruér en linje med længde 5
6. Konstruér en vinkel på 30 grader
7. Konstruér en cirkel med radius 5.
8. Konstruér en trekant med en vinkel på 40 grader og de to hosliggende sider 3 og 4. Mål de resterende størrelser.
9. Konstruér en trekant med sidelængder 5,7 og 8. Mål vinklerne.
10. Sværere: Konstruer en regulær sekskant alene ved hjælp af cirkler og linjestykker.
11. Udforsk mulighederne i menuen "konstruktion"
Statistik
1. Benyt vedhæftede fil "sko højde data". Beregn frekvenser og lav de relevante diagrammer (prikplot, boksplot, pindediagram, histogram og sumkurve)
2. Bestem middeltal, spredning og kvartiler
3. Benyt opgave 2 i Nspire-filen. Lav et normalfordelingsplot. Hvad mon de to tal viser?
4. Beregn hvor mange måder man kan vælge siddepladser i en klasse med 28 elever (med 28 siddepladser).
5. Beregn hvor mange måder man kan udvælge et fodboldhold i en klasse med 28 elever
6. Beregn sandsynligheden for at få 5 seksere ved kast med 12 terninger
7. Sværere: Om et datasæt gælder at observationsintervallerne er [2;4[, [4;6[, [6;8[, [8;10[ og [10;12], samt at mindsteværdien er 2, at størsteværdien er 12 og at kvartilsættet er (3.5; 5; 9.1). Tegn en mulig sumkurve for datasættet i nspire.