File 11756
Newsgroups:
Sent: Monday, October 18, 2010, CET 12:40, GMT 10:40
Subject: Ang. excorsisme -
Re: Det betroede talent (Gudsordet) -
Was: Når Gud Helligånd taler ... !
11756 news:4cbc2423$0$23763$14726298@news.sunsite.dk
https://sites.google.com/site/kallfaith0/c/t/excorsismus/11-756
https://sites.google.com/site/kallfiles1/christianity/excorsisme/file-11756
http://groups.google.dk/group/dk.livssyn.kristendom/msg/7ae9972066e6060e
___ citat start _________________________________________________________________
"Kall, Mogens" skrev ...
Sent: Wednesday, October 13, 2010, CET 11:49, GMT 09:49
11687 news:4cb5809b$0$23763$14726298@news.sunsite.dk
http://groups.google.dk/group/dk.livssyn.kristendom/msg/478d18336b49bb02
>
> From: Kall, Mogens
> To: ... (menighedens forstander) ...
> Sent: Tuesday, October 12, 2010, CET 12:26, GMT 10:26
> === citat start ===
>
> Hej igen, [ ... ],
>
>
> Undskyld min påtrængenhed, men jeg må gi' en personlig begrundelse, hvorfor jeg
> ikke bryder mig om disse såkaldte "dæmon"-uddrivelser:
>
> Inden jeg blev en personlig kristen som teenager havde jeg læst i en bog om
> tankeoverføring og eksperimenterede nu med dette. Skønt jeg var barnedøbt og
> konfirmeret åbnede dette op for noget udefra komne fremmed. Det var - billedlig talt -
> som om jeg havde udleveret min hoveddørsnøgle til en vild fremmed, og uanset hvor
> meget jeg låste min dør, kunne denne når-som-helst trænge ind i mit hjem uden min
> tilladelse.
>
> Jeg strittede imod af alle menneskelige kræfter, når væsenet forsøgte at besætte min
> krop. Alting blev forvrænget, så man fx. kunne mærke forsiden af venstre skinneben på
> bagsiden af højre skinneben. Det gjorde hvinende ondt. Men der var intet at stille op,
> for væsenet var stærkere end jeg.
>
> I min nød råbte jeg til Gud, som jeg åbenbart troede på, skønt jeg ikke kendte Ham
> personligt. Og på en eller anden måde må min bøn være blevet bønhørt, fordi et væsen
> kom mig til hjælp i al min afmagt, og så kæmpede de to åndelige væsener mod hinanden.
> Det kunne stå på i timevis. Jeg kaldte slagsmålene for kampen mellem lysets og mørkets
> sønner.
>
> Det endte altid med at lysets søn gik af med sejren, og så kunne jeg endelig hvile mig
> og komme til kræfter i denne persons varetægt, akkurat som når et spædbarn hviler i sin
> mors favn. Jeg ku' ligefrem mærke, at jeg blev vugget beroligende af personen.
>
> Jeg begyndte at sætte mer og mer pris på denne person, fordi vedkommende jo
> beskyttede mig mod det onde okulte fremmede væsen, og ofte spurgte jeg om, hvad
> vedkommende hed. Og en dag fik jeg så svaret. Mikael hed han, men det sagde mig intet.
> Først senere efter min omvendelse fandt jeg ud af, at der findes et åndsvæsen ved navnet
> Mikael, og at denne netop "tilfældigvis" bekriger og besejrer det onde.
>
> Vedkommende ledte mig på min livsvandring (via en baptisthøjskole) henimod
> Golgathas kors, hvor jeg bekendte min synd og fik Guds tilgivelse.
>
>
> Men der skete også noget mere. Det var som om der blev indgået en pagtfornyelse.
> Billedlig talt var det som om låsen i hoveddøren blev udskiftet og fra da af har den onde
> ikke kunnet trænge ind og røre mig. Halleluja ... :-)
>
> Det hænder en sjælden gang imellem, at væsenet kan komme løbende i fuld fart imod
> mig og nogengange få held til fx. at sparke mig i skridtet (endskønt vedkommende ikke fysisk
> er til stede), og i de situationer ved jeg, at jeg blot skal rette fokus mod min Herre (fremfor
> djævelen) og bede Ham om hjælp, apropos 2.Kor. 12,7-9.
>
> Det er nu over 30 år siden disse ting fandt sted for mig som teenager, og "medicinkuren"
> virker stadigvæk ... :-)
>
>
> Og det er den egentlige grund til, at jeg med sikkerhed ved (på baggrund af denne
> personlige erfaring), at det er en faldgrubbe, dersom man tror, at kristne kan være
> dæmonbesatte, fordi der bliver ikke mere lys i lokalet af at fokusere på mørket. Lys og
> mørke intet har med hinanden at gøre, så dér hvor lyset er (John 8,12; 14,23), der må
> mørket bare vige, i Jesu navn (Gud til ære) !
Også excorsisme er der allerede skrevet rigeligt om. Se evt. ...
https://sites.google.com/site/kallfiles1/christianity/excorsisme
Min erfaring med dæmoner er, at man ikke i tide og navnlig også i utide ligefrem
skal gå og opsøge dem.
Hvorfor ?
Fordi de jo derved får opmærksomhed, akkurat som når en opmærksomhedshungrende
unge skaber sig med negativ kontaktsøgning fx. ved i et supermarked at lade en scene ved
at smide sig ned på gulvet og skrige (bare for herved at opnå en belønning i form af fx
slik).
Men opsøger dæmonerne dig ligefrem ved at lægge hindringer i vejen (apropos snubletråde)
for det Guds arbejde, du lige her og nu er ved at udføre, da gå til angreb med de våben,
Gud har udrustet dig med (Ef. 6,10-18)
Og vi har - som Guds folk - allerede fået åndelig autoritet til at uddrive dem (Luk. 10,19-20).
Men som sagt:
Giv dem endelig ikke mere opmærksomhed end højest nødvendig! Nogel af dem har dissideret
til formål at *berøve* din tid og opmærksom !
Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael.
--
Coming up news: Iran hit by a Asteroid. Iran is no more (Jer.49,34-)
Last OUTPUT: 11750 news:4cbb572f$0$23763$14726298@news.sunsite.dk
Info http://groups.google.dk/group/dk.test/msg/591d03940b49201e
Website https://sites.google.com/site/kalltree1 File no: 11756