Huset er et typisk svensk bondehus fra 1929 beliggende på Berg 34, Gräsmark 68638 i Sunne kommune NV for Karlstad i Värmlandslän.
Huset er et typisk svensk bondehus fra 1929 beliggende på Berg 34, Gräsmark 68638 i Sunne kommune NV for Karlstad i Värmlandslän.
Rejserute
Fra Göteborg tager man Innlandsvägan (vej E45) mod Karlstad. I Grums, lidt før Karlstad, drejer E45 fra E18 mod Mora og Sunne. Den følger man til Rottneross, hvor man forlader E45 ved at dreje til venstre mod SkiSunne og Gräsmark. Efter 12 km møder man et busstoppested med navnet Ängenvägen. Det ligger på vejens højre side. På venstre side går en sidevej mod Ängen og her på denne vej er vor hytte det 1. hus på højre hånd.
Det tager ca 3½ time fra Göteborg.
Der er et par alternativer
Sejle fra Grenå til Varberg. Der er nogle afgange så man kan sejle aften og sove på færgen. Så er man oppe midt på formiddagen.
Man kan sejle til Larvik/Oslo og køre op. DFDS har en god færge med overnatning, hvor man kommer til Oslo om morgenen.
Man kan også køre med tog til Rottneross og derefter med bus til Ängenvägen.
Der i visse perioder af året rutefly til Karlstad fra København. Alternativt kan man flyve til Torsby
Husets rum:
Man kommer direkte ind i et stort køkken med køleskab med fryserum, indlagt varmt og koldt vand (vandpumpe og egen brønd-vandet kan drikkes), elkomfur, mikroovn, el-kedel og el-radiator. Det smukke brændekomfur har vi besluttet at bruge som ”møbel” og der må ikke tændes op i det.
Næste rum er stuen, der både har el-radiator og en god brændeovn.
Dernæst et stort badeværelse med toilet og bruser (vandvarmer). Gulvet har vi lagt om med fald mod afløbet og udvendige rør og gulv er blevet isoleret. Også på badeværelset er der el-radiator.
Tilbage i køkkenet og ud af dets anden dør kommer man til trappegangen med hovedindgangen og den hvide ”fløjdør”. I entreen findes et kosteskab og nøglebræt til nøglen til yderdørene, cykler og til den specielle nøgle til elskabet på husets vestside.
Trappen fører ovenpå til 2 store nyistandsatte værelser.
I det ene rum er der en 2 enkeltsenge og 2 drømmesenge. I det andet er der 2 brede enkeltsenge. Der er ialt 4 vinterdyner , 2 sommerdyner, 5 hovedpuder og 4 vattæpper. Alt skal i kasser og poser ved afrejse grundet mus.
Mellem de 2 værelser har vi bygget et lille rum til toilet med håndvask. Toilettet er lavet fortrinsvis til ”små” besøg, der er nemlig ikke ventilation.
Der er en gasovn til opvarmning af de to værelser. Der er el-radiator, men da der ikke er "nok" strøm ind til huset, hvis alle el-radiatorer, ovn, mikrobølgeovn og vandvarmer kører - sikringerne springer - kan man med fordel bruge gasvarmeren når man opholder sig oven på.
Der er et lille tv på første sal med DVD afspiller.
I stuen er der en god brændeovn. Der er brænde i stalden i det yderste rum til højre. Der er installeret "ventilation" så varme fra stuen kan komme op i de to værelser. Det mangler vi stadig at få efterprøvet effekten af.
Stalden eller Sneckarbua:
Her er der et rum til brænde og et rum, hvor vi opbevarer f.eks. større redskaber, værktøj og møbler til terrassen, hobbyrum for børnene med høvlebænk etc og et opbevarings-rum for vinterudstyr. Den knap 100 m² store stald har for nylig fået nyt aluminiumstag og nye tagrender, samt maling på sydgavl og døre.
På marken til højre på billedet ses ofte rådyr og traner, og indimellem også elg.
Du skal medbringe
Nøgle til huset
Sengelinned, håndklæder, viskestykker og klude. Der er ikke vaskemaskine deroppe så derfor tager I selv dette med op og med tilbage.
2 l rent vand til at starte op for vandpumpen - læs mere om det under "Ankomst".
El afregnes efter forbrug. Se under Nyttig information - el. Du skal derfor aflæse el når du kommer og når du tager afsted. Ud over at skrive det i bogen i hytten skal du sende en sms til +45 2325 0767 (Nikolaj) med aflæsning ved ankomst og afgang.
Man er naturligvis velkommen til at bruge af de ting, der er i huset. Og vi regner med at man fylder op hvis man tager det sidste.
Vi vil gerne have at du slår græsset. Se under Nyttig information - Græs.
Ved afrejse.
Skal alt som er taget frem fra laden osv. sættes på plads.
Huset gøres rent og støvsuges. Gulve vaskes. Badeværelser rengøres. Der er vaskemidler i huset, men du skal bruge dine egne klude.
Det er vigtigt at der ikke er krummer og lign. i køkkenskabene - mus... Alle madvarer (mel, ris osv.) skal være i plastic kasserne. Skuffer og køkkenudstyr i plastikkasserne.
Er det aftalt at I skal lukke huset med for vinter så skal du være sikker på at der er tilstrækkeligt glykol. Check det når du kommer og køb hvis det mangler - du må ikke forlade et vinterlukket huset uden at der er hældt glykol i de rette steder!
Se Afgang for øvrige instrukser.