Her har vi prøvet at samle nogle af de aktiviteter vi har prøvet eller ved findes. På siden "Kort over området" er de fleste markeret ind med samme navn som fremgår nedenfor.
Du er meget velkommen til at fortælle os om steder eller aktiviteter du vil foreslå til andre - så skriver vi det på siden.
Du kan også finde inspiration i https://sagolikasunne.se/gora/natur-aventyr/
Vi kender til flere gode badesteder, der alle er markeret på Kort over området. De står under badestrand/badebro.
Ved Ängsjön er det muligt at ro ud og bade fra båden. Robåden ligger ved badebroen og det kræver at man købet er fiskekort.
Der står 3 cykler i laden. 1 voksen, 1 junior og 1 barnecykel. Det er gamle cykler, men de plejer at virke. Det er en herrecykel og en børnecykel. Der er lidt cykeludstyr (slanger osv.) i skabet i værkstedet. Nøglerne hænger på nøglebrædtet i entreen og koden til kædelås er 0110.
Der er også 3 cykelhjelme.
Det skulle også være muligt at leje cykler i Gräsmark. Der er et skilt langs vejen.
Har man mountainbike kan man fint køre på en masse af grusvejene og nogle af stierne oppe i skoven. De fleste langrensspor er også mountainbike spor om sommeren.
Her har jeg samlet et par af forslag - fremgår også af "Kort over området".
MBT 1 - 48 km. På grus og skovvej. Fra hytten til toppen af Skisunne videre over Salsjön, ned til bunden af Ängsjön via Djupdalen og Hult hjem. GPX fil
MBT 2 - 60 km. På grusvej. Fra hytten til Ängsjön videre over Fredos tli Freskov. Hjem over Salungen til hytten. Ved Ängsjön køres først syd om søen og tilbage igen (blind vej). Denne del kan naturligvis udelades. GPX fil
MBT 3 - 13 km. Gennem skoven fra Ängsjön tilbage til hytten. Over Djupdalen. En off-road tur. GPX fil
MBT 4 - 11 km - Fra hytten på grusvej til 1. vendeplads. Så off-road under højspændingsledninger til Hult og hjem af grus/asfalt. GPX fil
Gravel - se også nedenfor
Det er muligt at fiske flere steder. Det er vist ikke det store fiskevand, men lidt kan fanges f.eks. aborre i Ängsjön.
Det kræver fiskekort, der gælder til det område som er angivet. Det er nok lettest at købe det over mobiltelefonen/sms. Skilte ved fiskesteder har denne information. Vær opmærksom på at man ikke kan betale med sms fra en dansk telefon - det skal gøres på website.
Oppe på Angsjön kan man ved køb af fiske kort få adgang til robåde. Se Kort over området, hvor vi har markeret både og hvor man kan købe fiskekort, hvis man ikke vil gøre det over mobil.
På den anden side af vejen overfor hytten er der en put&take sø. Følg skiltet og ring på døren til gården. Man betaler for de fisk man fanger.
Der er forskellige muligheder for at komme på kanotur.
En god én dags tur er fra Gräsmark Camping (Gräsmarkgården). De har kanoer og kajak som kan lejes til en tur på den lille elv som går gennem Gräsmark. Man ringer til campingpladsen og aftaler tidspunkt. Så er der traktortransport af kano og pasagerer til startsted. Man slutter turen ved campingpladsen igen.
Den større kanotur med overnatning osv. findes naturligvis også. Turistkontoret i Sunne, Firmaet Nature Adventure (der ligger på vejen mod Gräsmark) eller andre kan helt sikkert hjælpe. Ellers burde det være til at finde på nettet.
Der er robåde på Änsjön man kan bruge. Se under Fiske ovenfor.
En tømmerflåde tur over flere dage på Klarälven er endda en mulighed.
Der er nok mere natur end kultur, men der er steder at besøge.
Nobelprisvinderen i litteratur Selma Lagerlöf havde sin gård Mårbacka ikke så langt fra Sunne.
I Gräsmark er der et lille "gamle landsby" kaldet Gräsmarks Hembygsgård. Der kan man se nogle af de gamle traditionelle huse.
Ved Torsby (i Lekvattnet) er Torsby Finnskogscentrum, der fortæller historien om de finner som flyttede fra Finland til Sverige og slog sig ned i skoven. Det ligger ca 20 km kørsel vest fra Torsby - se Kort (Museum - Torsby Finnskogscentrum).
I Karlstad er Värmlands Museum
Der er ikke sikker sne om vinteren. Sjældent før jul, men ofte i første kvartal. Mest sne er der ved Ängen, hvor der også er langrendsløjper ud fra Rokkmakkstugan, hvor der også kan være kørt løjper op med en snescooter.
Der er lidt skiudstyr i hytten. Se en oversigt her og om der er støvler, som passer.
Bag ved Selma SPA, der ligger langs E45 til Sunne ligger Sunne langrendsstadion i Sundsbergs Friluftsområde . Det er gode løjper og flot natur - både til tur og løb. Den lokale skiklub hedder Sunne SLF og har en facebook gruppe, hvor man kan få info om der er sne og kørt spor.
Ved Rottneros (byen hvor man drejer fra E45) ligger Ekebyvallen lysløjpen. Den har vi endnu ikke prøvet med sne.
Ved Gräsmark søen ligger en lille lysløjpe.
Øvrige lysløjper kan findes på https://sunne.se/sv/uppleva/Skidor-skridskor-pulka/Elljusbanor-med-skidspar/
De absolut bedste langrend findes ved Torsby. Der et rigtigt langrendsstadion med lysløjpe og skiskydningsstadion. Der vil typisk være kunstsne såfremt der er frost. Der er også meget fine løjper gennem skoven og bakkerne, der er perfekte til en skitur. Området hedder Valberg. I Torsby er der også en skitunnel, hvor der er sne året rundt. Den hedder Torsby Skidtunnel og Sportcenter. Der kan man også leje ski og støvler, hvis man vil prøve at stå på ski en sommerdag.
Læs mere om ski i Sunne her: https://www.sunne.se/kommun/uppleva-och-gora/idrott-motion-och-friluftsliv/friluftsliv-och-motion/skidakning
Løjestatus ved (https://www.skidspar.se/)
Der er mange vandreture i området. Nogle er markeret som vandreture andre er snescooterspor. Endelig er der de ture vi selv har fundet.
Rundt om Ängsjön er der en vandre tur kaldet Ängenleden. Den er ca. 17 km lang hele vejen. Den kan også tages i stykker - f.eks. fra hvor den krydser vejen til Ängsjën og så op til Rokkmarkkstugan (se Kort over området). Ved Ängsjöen ligger også Rokkmakkstugan, som er en cafe og vandrestue. Ängenleden går forbi, men der er også udmærkede vandreture ud herfra. Om onsdagen er der åben og serveres valfer.
Der findes forslag til vandreture i nedenstående folder - ligger også i hytten. Se også https://sagolikasunne.se/gora/natur-aventyr/vandring/
Der ligger en lille ø i Ängsjöen, hvor der er bygget en overnatningshytte med plads til 4-6 personer. Man kan ro derud og overnatte. Man skal reservere huset på en kalender som på stien mellem parkeringspladsen og Rokkmakkstugan. Det kræver et fiskekort at bruge hytten, da det er fisk/jagtforeningen som har den. Fiskekort købes online - vær opmærksom på at man ikke kan betale med sms fra en dansk telefon..