Man låser sig ind gennem verandadøren. Det er en hængelås.
Indefra kan man åbne døren i entre. Den kan dog godt binde og være svær at åbne, da huset sætter sig.
Aflæs elmåler på vestvæg (mod laden). Nøglen (hvid) hænger på nøglebræt i entreen (ved trappen). Aflæsningen sendes pr mail/sms til Nikolaj.
Hvis du ankommer om vinteren check dog først at det sorte el-kabel til vandpumpen under vasken i køkkenet ikke er sat i kontakten. Så kommer der ikke vand ud af evt åbne haner/ventiler.
Tænd for el ved at tænde på hovedafbryderen. Den er i øverst i skabet til venstre for verandadøren. Se efter om alle sikringer er tændt.
Grundet mus er alle køkkenskuffer i nogle plastickasser i køkkenet. Det skulle være rimeligt let at se hvordan det hele "samles".
Der er 3 røgalarmer rundt om i huset. En i soveværelset lige inden for døren, en over trappen og den sidste i køkkenet ved faldstammen.
Vi plejer at lægge alle 3 ved det gamle komfur. Batteriet er taget ud for at spare strøm. Sæt batteri i og monter dem i loftet - de skal bare vrides på plads.
Husk at tage dem ned og tag batteriet ud når I rejser hjem.
Mht brand på første sal så er der monteret et reb ved begge vinduer så de kan fungere som nødudgang.
Se på siden vedrørende Afgang, hvor der ligger musegift. Vi er nødt til at lægge musegift ud ellers kommer der mus i møbler, sengetør osv. Har du hund eller små børn så kan du se hvor giften ligger og flytte mens du er i huset - hvis du mener det er nødvendigt.
Sengetøj er i plastickasserne eller i poserne ved trappen.
I det ene værelse kan sengen være sat op på plastickasserne - igen for at undgå mus.
Der er forskellige varmekilder i huset.
Brændeovn i stuen. Brænde findes i stalden i det mest nordlige rum.
El-varme. Der er el-varme i alle rum. Man skal være opmærksom på at der ikke "er strøm nok" til at alle el-radiatorer kører sammen med ovn, mikrobølge ovn osv. Så går hovedsikringen i skabet uden for huset (mod laden). Normalt plejer det ikke at være nødvendigt med el-radiatorerne i stue og køkken når der er gang i brændeovnen.
På første sal er der en gas varmer. Den kan hurtigt varme første sal op. Der står en ekstra gasflaske i brænderummet. Bruger du en flaske op så skal den med til Danmark så vi kan få den byttet.
Pumpen står under vasken i køkkenet.
Den sorte ledning skal puttes i kontakten, hvis den er taget ud og så kører pumpen. Den grønne skal ikke sættes i om sommeren. Det er et varmekabel, der skal undgå at slangen til brønd fryser til.
Pumpen skal holde op med at larme efter lidt tid. Ellers er en ventil, vandhane eller lign. åben. Check! Læs evt mere om diverse ventiler osv. under vinteråbning nedenfor.
Vandtrykket kan indstilles på pumpen, hvis der er for lidt tryk på vandet. Der ligger en vejledning til pumpen ved el-tavlen (hvor der også ligger mange andre vejledninger osv). Lyser en af de røde fejllamper på pumpen så er der en guide til hvad de betyder her
Check at vandvarmer i badeværelse tændt. Der er både en kontakt på væg (hvid drejekontakt) og en på selve vandvarmer)
Da der ingen varme er på i vinteren fryser hele huset ned. Og musene fryser også, hvorfor de har en tendens til at søge ind i huset og finde noget der varmer. Derfor er huset både frost- og forsøgt musesikret.
Hvis hård frost ved ankomst
Hvis hård frost ved ankomst kan man være nødt til at vente med at tilslutte pumpen til røret fra brønden er frostfrit. Det grønne kabel er et varmekabel, der optør røret. Vi har oplevet at det kan tage nogle dage (ved -21 grader) at få det hele frostfrit, så det kan være at man skal starte med at hente vand i brønden. Afløb fungerer fint i hård frost.
Det er ikke muligt at se hvornår røret er tøet op - der må man prøve sig frem og tænde pumpen og se om der kommer vand.
Åbning for vand
Under vasken i køkken
Sæt det grønne el-kabel i stikkontakten under vasken i køkken - hvis frost
Luk for afløbsventilen ud fra vandpumpen - rød hane for enden af slangen, der løber ud af pumpen.
Luk for de to røde ventiler
Ventiler under vask lukkede
Gå ud i badeværelset
Luk for vandhane og bruser i badeværelset
Fjern slage fra vandvarmer og luk for ventiler i badeværelse
Luk for vand til førstesal - luk den sorte ventil på det vandrette rør
Den sorte ventil på det vandrette rør skal lukkes - drejes så den står lodret
Gå tilbage til køkken og start vandpumpe op
Fjern dims oven på vandpumpe. Hænd vand så pumpen er helt fyldt - ca 1.2 liter.
Vend "dims" om og skru den fast - der ligger en skruetrækker der kan bruges, men den skal bare "håndstrammes" - det er plastic...
Har du glemt vand så kan det hentes i brønden - der hænger en spand i værkstedet. Brønden er på højre siden af grunden midtfor. Fjern metalpladen og der er adgang til brønddækslet. Husk at lukke det hele til igen på samme måde så der ikke kommer dyr eller blade i brønden.
Hænd vand på
Sæt strøm på vandpumpen. Den sorte ledning under vasken
Check at der pumpes vand. Altså om der er tryk på vandet i køkkenet. Pumpen kører et stykke tid og flyder vandvarmeren op.
Hvis der ikke pumpes vand kan det være fordi du ikke har fyldt pumpen helt. Check det. Er det frost så er det fordi vandet i røret til brønden er frosset. Så er der desværre ikke andet at gøre end at vente på at den grønne varmeledning får varmet det op - sluk for strømen til pumpen imens. Brønden til højre over den lille grøft mellem hus og stald. Der kan man hente frisk drikkevand med en spand og snor. Vær varsom med ikke at forurene vandet og husk at sætte dæksel på efter hver hentning af vand. Afløb fungerer normalt så toilet, vask osv. kan bruges.
Lyser en af de røde fejllamper på pumpen så er der en guide til hvad de betyder her
Gå op på første sal
Luk for vandhanden
Gå til badeværelset
Åbne for vandet til første sal - den sorte ventil lige under vandvarmer. Check at rør i stue ikke er frostspængt....
Pumpen skal holde op med at køre når vandvarmer er fyldt. Ellers er en ventil, vandhane eller lign. åben. Check!
Slutteligt skal der tændes for vandvarmer i badeværelset. Først checkes lige at der er kommet vand i beholderen. Tænd for det varme vand i badeværelset og der skulle så gerne komme vand ud efter et stykke tid - naturligvis stadig koldt. Kommer der ikke vand ud af den varme hane er der ikke vand i beholderen og der må ikke tændes for strømmen til vandvarmer. En af ventilerne til vandvarmeren må være lukket. Når vandvarmer er fyldt med vand tændes for strømmen ved at dreje på den hvide kontakt på væggen lige ved vandvarmer så der står "1". Måske skal der også tændes direkte på vandvarmeren - rød lampe skal lyse. Det tager et par timer før der er varmt vand.
Så skulle der være vand - koldt og varmt.
I alle afløb og toiletter er det kommet glukol for at udgå at det fryser. Derfor denne underlige farve. Skyl bare ud og det er klart til brug.