Mange kender situationen, hvor en elev formulerer sig korrekt, men alligevel ikke godt nok. I denne aktivitet skærper eleverne deres bevidsthed om, hvornår et fagligt udsagn er skarpt. Den er velegnet til alle fag, hvor eleverne har svært ved at skelne mellem holdning og fagligt argument. Der er eksempler til religion, historie og informatik.
Fagenes mundtlige dimensioner skal i sidste ende klæde eleverne på til at kunne deltage i diskussioner og debattere på kvalificeret vis. I fag hvor holdning og faglige argumenter er tæt sammenflettede er det for nogle elever svært at gennemskue, hvilke udsagn der er faglige og giver point. Der trænes i denne aktivitet ved at sætte eleverne til eksplicit at arbejde med to udsagn for samme betragtning, hvor det ene er mere præcist og fagligt begrundet end det andet .
Når de mundtlige kompetencer trænes, handler det om, at eleverne bliver gode til at udtrykke sig mundtligt på en fagligt præcis måde. Den mundtlige præstation bevæger sig på de forskellige taksonomiske niveauer. Vi vurderer elevens mundtlige præstation ud fra, hvordan de redegør, analyserer og diskuterer på en faglig måde. Alt dette bør trænes i undervisningen, og der er meget at hente i elevens refleksioner om mundtlighed.
I skemaerne nedenfor er angivet en række udsagn, der er opstillet, så de hhv. viser et ”slapt” udsagn og et ”skarpt” udsagn. Dette forstået på den måde, at det slappe udsagn udviser en lav grad af faglighed, og det skarpe udsagn viser en høj grad af faglighed.
Dette skema kan benyttes på flere måder i undervisningen:
Pararbejde: Lad eleverne gennemgå skemaet i par. Den ene elev læser udsagnet i venstre side, og den anden elev læser udsagnet i højre side. Derefter skal de diskutere, hvorfor det netop er ”slapt” og ”skarpt”.
Gruppearbejde: Klip udsagnene ud og bed eleverne om selv at sætte dem op overfor hinanden. Derved kan de diskutere, hvad der gør et udsagn ”slapt”, og hvad der gør det ”skarpt”.
Individuelt arbejde: Giv kun eleverne de farvede overskrifter og bed dem om selv at formulere nogle udsagn i kategorierne ”slapt” og ”skarpt”. Bagefter kan de se eksemplerne.
Gruppearbejde: Bed eleverne om at udforme de spørgsmål, der har ligget til grund for de forskellige svar. Bland derefter spørgsmålene og lad eleverne svare mundtligt på de andre gruppers spørgsmål. Diskuter efterfølgende, om der blev svaret ”slapt” eller ”skarpt”.
Individuelt arbejde: Hver elev læser udsagnene. Derefter skal de skrive en individuel refleksion over hvordan de mener, at de selv formulerer sig fagligt, og hvordan de gerne vil forbedre sig.
De fleste elever vil, sandsynligvis, gerne klare sig godt til eksamen. I den forbindelse kan eksamenslæsningen suppleres med et fokus på ”slapt og ”skarpt”- øvelserne. Man kan med fordel afslutte hvert emne med i fællesskab at udforme en række udsagn i stil med dem i det ovenstående skema. For at undgå at ordvalget tenderer til udenadslære, kan man bede eleverne om individuelt at skrive deres egne udsagn som eksamensnoter.
Denne bevidsthed om mundtligt brug af faglige udsagn, kan evalueres på klassebasis, da det må formodes at give eleverne en bedre refleksion om deres mundtlige faglighed. Om det også direkte kan give anledning til nogle gode oplevelser til eksamen, må vi overlade til den enkelte lærer at vurdere.
Udarbejdet af Dorte Ziggy Thelander og Religionsfaggruppen ved Silkeborg gymnasium i samarbejde med CFU.
