Min digitale dannelse

Gennem dette digitale forløb, har jeg lært hvordan man beskytter sig selv på nettet, hvad cookies er, og hvordan min data bliver brugt. Jeg er begyndt at differentiere mine passwords, så ét er ikke brugt to gange! Dette betyder, når en hjemmeside bliver hacket, og jeg mister passwordet til hjemmesiden, kan de ikke bruge det password til at komme ind på mine andre kontoer. Hvad der kommer på nettet, bliver på nettet. Hver en person kan gå på dine sociale medier og se alt hvad du har postet. Det er heller ikke altid slet-knappen sletter din data helt.

SO er et længere projektforløb som går ind for dansk og kom/IT med fremlæggelse.

Digital selvforsvar

1. Kig dine egne data grundigt igennem. Hvad ville du egentlig helst holde for dig selv? Jeg ville helst holde min lokation, kortoplysninger og andet sensitivt indhold for mig selv.

2. Diskuter dine observationer med din gruppe, inden du laver et notat på dit studiewebsite hvor du forklarer hvilken type af data der er tale om, og hvorfor du tænker at disse kan være problematiske at dele - nu eller i fremtiden. Søgehistorik/afspilningshistorik – personaliserede reklamer

3. Se nu hæftet om digitalt selvforsvar igennem. Fordel nogle af de forskellige teknikker imellem jer, og undersøg hver især disse i dybden. Prøv dem gerne af! 40 min

4. Præsenter hvad I har fundet ud af for hinanden. i grupperne. 10 min

5. Lav endnu et notat på dit studiewebsite hvor du forklarer den/de teknikker du selv har undersøgt. Hvad gør de/hvordan virker de - og hvorfor er det en god ide at bruge sådanne metoder? <<<<<metoderne hjælper dig med at få kontrol over den data der bliver sendt ud, så det forkerte data ikke lander det forkerte sted.

kap 14 hjælper en med, hvordan man finder websites man kan stole på.

kap 15 fortæller om sikkerhedskompromiser omgrænsende forskellige store sites samt hvad man selv kan gøre for at være mere sikker.

Kap 16 fremviser forskellige sites, som er bedre til, at holde på data, end de normalt brugte.

kap 17 omhandler om, hvad andre kan finde ud af om en, hvis man ikke passer på sit digitale fodspor. 

Det mest sensitive data jeg har, er nok billeder jeg lægger op på nettet. En måde jeg vil minimere deling af mine billeder uden samtykke, gør jeg ved at kun lade hjemmesider/apps se bestemte billeder, i stedet for alle mine billeder (også dem der er slettet).

Tips til præsentationer

1. Ideformning

Det er bedst at få ideerne ud i den virkelige verden, f.eks. på et whiteboard, så hurtigt som muligt – selvom præsentationen er online. Det lader dig være fri og kreativ, samt en nemmere oversigt på dit værk. Det er godt at kigge de noter igennem du har formet på et whiteboard, så det endelige produkt bliver højere kvalitet og nemmere lavet.

2. Hav formålet i baghovedet

Når du præsentere, er det vigtigt ikke at komme af sporet. Man skal huske at lade informationen man tilgiver forblive enkelt og forståeligt. Dette er med til at stoppe en fænomen "infodumping", hvor lytteren får en masse information, selvom de kun behøver det færreste af det. Det er ikke at sige, information ikke er vigtigt. Det er en vigtig del af præsentationen, men det er ikke hele præsentationen.

3. Kend dit publikum

Inden man skal præsentere, skal man huske de 4-5 hv-spørgsmål.

• Hvem er dit publikum?

• Hvad er formålet for præsentationen?

• Hvorfor skal lige du netop tale?

• Hvor og hvornår er det?

Dette er hjælper en med, at relatere til publikum, komme med anekdoter de forstår, og sammenligne ens information med noget de kender til. Hvis der er andre der præsentere, er det bedst at være sidst eller først, da hjernen allerbedst husker den første eller den sidste.

4. Forbliv simpel

Publikum kommer kun til at huske 1-2 ting, hvis man er heldig så 3 ting. Derfor, skal man lade ens besked forblive simpel og nem at huske. Hvis det ikke er fuldkommen klart for en selv, hvordan kan det være klart for publikum?

5. "Og hvad så?"

Under hvert segment i ens præstentation, skal man af og til spørge sig selv, "og hvad så?". Hvis man ikke selv kan svare spørgsmålet, skal man nok ikke have segmentet.

6. 10-minutters-reglen

Mennesket er ikke designet til at fokusere på det samme i mere end 10 minutter ad gangen. Derfor, skal man variere i måden man levere ens information, så man hele tiden får genopfrisket de 10 minutter.

7. At udvikle en simpel struktur

I den første del, fremviser du problemet med henholdsvis data for at støtte dit argument for problemet. I den anden del taler du om ideer til at løse problemet. Så kan du eventuelt tale om ideer som ikke virkede. Til sidst kommer spørgsmålene. Under din præsentation, kan siderne være med til, at guide tilskueren til emnet.

8. Brug anekdoter

Anekdoter kan være med til at lade pointen være mere tydelig, og derfor nemmere at huske, for lytteren.

9. Husk uddelingsark

For at publikum husker en bedre, skal de have noget fysisk som minde for præsentationen. Det kan også hjælpe dem som er mere interesseret ved at gå dybere ind i emnet.

10. De husker starten og slutningen

Man skal få pointen ud så hurtigt som muligt, og derfor bruge mindre tid på introduktion. I slutningen, skal man gøre noget som man vil have folk til at huske. Det kan være et slogan, video eller noget andet som driver ens pointe ud.

11. Plan B

Selv når intet af det elektriske gider at virke, skal man ikke fumle og prøve med det. Hop direkte over til tavlen og fremstå dine pointer med tusch. Det er ikke lige så effektivt som dit planlagte, men publikum opdager, du har styr på det.

1. God start

Folk lytter mest i de første 2-3 minutter, så kom med noget engagerende for at fange dine tilskueres opmærksomhed. 

2. Vis hvor glad du selv er

Hvis du selv ser meget medtaget ud af emnet, kommer tilskuerne til at føle det. Følelser smitter. Derimod, hvis du ser ud til at kede dig, kommer tilskuere også til at kede sig.

3. Forhold det kort

Få folk til at længes efter mere, og derfor slut altid før eller lige på tiden.

4. Forbliv ikke på talerstolen

Gå rundt og interager med folket, for så bliver præsentationen meget mere personlig.

5. Brug ikke computeren til at skifte slides

Man skal altid bruge noget småt man kan have i hånden, f.eks. en mus til at klikke videre.

6. Husk B og W i Powerpoint

Under en præsentation, kan det være man skifter emne. Når man gør det, er det en god ide, at klikke på B-knappen, for sår går skærmen sort. Modsat kan du klikke på W-knappen for at gøre skærmen hvid. Dette er så publikum kan fokusere på dig uden noget i baggrunden.

7. Husk øjenkontakt

Selvom det er skræmmende, er det essentielt for at få den ene tilkskuer til at føle sig set, og dermed give dem en bedre opfattelse af præsentationen.

8. Hold lysene tændt

Når lyset er tændt, føles skærmen som om det er centrum. Det er den IKKE. Publikum skal fokusere på en selv, og ikke hvad man har på skærmen.

9. Vær høflig

Når en tilskuer kommer med et spørgsmål, skal man være glad for spørgsmålet og sige "tak".

10. Beklæd dig formelt

Beklædningen du tager på skal ofte være formelt. Selvom det er en lidt mere casual præsentation, skal man stadig se lidt mere formelt ud end normalt. Kom altid med meget formelt beklædning, da det er nemmere at blive uformel end formel.

11. Det at være nervøs

Vi frygter hvad vi ikke kender, så det hjælper hvis man har gjordt sig klar med undersøgelse af eget materiale, øvet sig med præsentationen, og generelt bare ved hvad der kommer.

12. Tal med publikum førhen

Det at tale med publikum før din præsentation, får dem til at virke mindre som et rumvæsen, og dermed føre til mindre nervøsitet.

LYNOVERSIGT OVER APPELFORMER (Appeller = Etos, patos & logos)

Bemærk: En afsender anvender ikke appelformerne, men gør brug af nogle argumenttyper, sproglige og retoriske kneb og andet, som appellerer til modtagerens følelser, fornuft eller skaber tillid til afsenderen.

Logos: Når afsenderen appellerer til modtagerens fornuft, eksempelvis gennem logisk argumentation

Patos: Når afsenderen appellerer til modtagerens følelser, eksempelvis gennem værdiladet ord eller filmiske virkemidler.

Etos: Når afsenderen anvender fx. statistik eller egne erfaringer, som vækker tillid hos modtageren.

Dvs. appelformerne er en konsekvens af ens egen sproglige teknik, i stedet for at være en metode.

Billeder kan også påvirke ens etos, patos eller logos. F.eks. kan det være et grumt billede, som vækker ens patos når man ser noget der er forkert. Det forkerte kan være en sulten hund eller et døende barn – Tanken er bare, at få en til, at blive følsom.

Logos

 · Belæg og påstand skal være logiske og rationelt tilknyttede. For at fremvise det logiske, bruger man fakta, såsom undersøgelser, statistik osv. 

Personligt lavede jeg et manuskript derhjemme og fremlagde til et  billede. Jeg gjorde det igen i skolen, men med et rigtigt menneske til stede.

Tre tips af Garr Reynolds

1. Forbliv simpel

Publikum kommer kun til at huske 1-2 ting, hvis man er heldig så 3 ting. Derfor, skal man lade ens besked forblive simpel og nem at huske. Hvis det ikke er fuldkommen klart for en selv, hvordan kan det være klart for publikum?

2. "Og hvad så?"

Under hvert segment i ens præstentation, skal man af og til spørge sig selv, "og hvad så?". Hvis man ikke selv kan svare spørgsmålet, skal man nok ikke have segmentet.

3. 10-minutters-reglen

Mennesket er ikke designet til at fokusere på det samme i mere end 10 minutter ad gangen. Derfor, skal man variere i måden man levere ens information, så man hele tiden får genopfrisket de 10 minutter.