Videnskabsteoriens historie

Videnskabsteoriens historie

Af Gunver Lystbæk Vestergård, Ph.d. i videnskabskommunikation, 24.08.2010, https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-videnskabsteori

Hvad er videnskabsteori?

Videnskab er ikke bare videnskab. For hvad vil det sige, at vi har fundet viden? Hvornår ved vi, at en teori er rigtig eller forkert? Det er et område for videnskabsteoretikerne.

Videnskabsteori er en filosofisk disciplin, der handler om at studere videnskabernes metoder, normer og baggrund, så det kan afgøres, om en teori er rigtig eller forkert. De største og mest kendte videnskabsteoretikere er fra 1900-tallet. I begyndelse af det 20. århundrede mente teoretikerne, at alle videnskabelige teorier skulle kunne bevises (verificeres), ellers kunne man ganske enkelt ikke betegne det som videnskab. Den gruppe teoretikere kalder vi for logiske positivister.

Karl R. Popper

Omkring 1960 træder Karl R. Popper ind på banen. Han mente ikke, man nogensinde kunne bevise en teori. I stedet kunne man modbevise den (falsificere den) (altså nå frem til, at man ikke kan sige, at den ikke er sand). Derfor kan videnskaben aldrig finde endegyldige sandheder om naturen, men i takt med at en teori modstår mange forsøg på at blive modbevist, bliver den stærk. Den videnskabsteoretiske retning kalder vi for kritisk rationalisme. Indtil da havde alle videnskabsteoretikere, inklusiv Popper, taget det for givet, at videnskaben skridt for skridt bliver klogere og klogere.

Thomas Kuhn

Men det billede ændrer Thomas Kuhn kort tid efter. Han mente nemlig, at videnskaben udvikler sig i paradigmer eller i revolutioner. En sådan videnskabelig revolution ændrer hele vores verdensbillede, men ikke fordi det gamle paradigme bliver modbevist, eller det nye bliver bevist. I stedet er det et helt sammensurium af forhold ved både det gamle og det nye, der udløser omvæltningen. Som eksempel bruger han blandt andet overgangen fra Newtons mekaniske fysik til relativitetsteori og kvantefysik i starten af 1900-tallet. I det gamle paradigme var alt i naturen forudbestemt af naturlovene, i det nye er det et spørgsmål om sandsynligheder og tilfældigheder.

Science Wars

Efter Kuhns paradigmeteori begyndte nogle teoretikere at stille spørgsmålstegn ved, om videnskaben overhovedet kan sige noget rigtigt om naturen. De kaldes relativisterne. De begyndte at betvivle, at videnskaben kan komme frem med objektive sandheder. De mest radikale af den gren af videnskabsteorien går under betegnelsen socialkonstruktivisterne. De mener faktisk ikke, at naturvidenskab er afgørende forskelligt fra fiktionslitteratur, fordi videnskabens erkendelser er konstrueret af mennesker. For dem er videnskabelige teorier 'opfindelser' og ikke 'opdagelser'. I 1990'erne udviklede det sig til en 'krig' mellem specielt naturvidenskabsmænd og videnskabssociologerne om, hvorvidt naturvidenskab er uafhængig af menneskelig påvirkning.

To amerikanske forskere - biologen Paul R. Gross og matematikeren Norman Levitt - udgav i 1994 bogen "Higher Superstition: The Academic Left and its Quarrels with Science" . Den var ment som en advarsel mod, hvad de opfattede som nogle intellektuelles flugt fra rationalitet og videnskab. Det blev startskuddet til en debat, der fik tilnavnet 'Science Wars', og som især tiltrak offentlighedens interesse, da den amerikanske fysiker Alan Soka i 1996 fik optaget en artikel i det ansete amerikanske sociologitidsskrift Social Text. Men artiklen, der havde titlen "Transgressing the boundaries: Toward a transformative hermeneutics of quantum gravity", var et fupnummer. Soka havde som parodi på svært tilgængelige, jargonfyldte og citattunge postmodernistiske artikler samlet en række meningsløse citater om fysik og matematik fra en håndfuld fremtrædende franske filosoffer og intellektuelle, bl.a. Jacques Derrida, Jacques Lacan og Bruno Latour.

Da han afslørede fupnummeret, udbrød en heftig diskussion, der bredte sig til avisernes forsider, om videnskabelig redelighed, intellektuel ærlighed, og i hvilken grad naturvidenskaben kan hævde at beskrive en omverden, der eksisterer uafhængigt af menneskeskabte begreber.

Der er ikke opstået større enighed mellem de to sider i debatten, men den har for mange belyst vigtigheden af, at videnskabsfolk ikke udelukkende skal begrave sig i arbejdet for en snæver fagkreds, men også søge en dialog med andre videnskabsgrene og med den bredere offentlighed.

Tjekspørsgmål

1. Hvad er formålet med videnskabsteori?

2. Hvad mente den videnskabsteoretiske retning, der kaldes ”positivisme”?

3. Hvad mente den videnskabsteoretiske retning, der kaldes ”kritisk rationalisme”?

4. Gengiv teorien om paradigmeskifte.

5. Hvad er socialkonstruktivisme?

6. Hvad handlede Science war om?

7. Formuler Poppers pointe i én sætning.

8. Definer Kuhns term ”paradigme”.

For videre læsning på videnskab.dk...

Tema om videnskabsteori: https://videnskab.dk/emne/videnskabsteori

& https://videnskab.dk/kultur-samfund/tegnefilm-videnskabsteori-hvad-er-det

Hermeneutik: https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-hermeneutik

Fænomenologi: https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-faenomenologi

Socialkonstruktivisme: https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-socialkonstruktivisme

Strukturalisme: https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-strukturalisme

Korrelation og kausalitet - årsagssammenhæng: https://videnskab.dk/kultur-samfund/korrelation-eller-kausalitet-hvornaar-er-der-en-aarsagssammenhaeng

Kildekritik og hvorfor det er vigtigt: https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-kildekritik-og-hvorfor-er-det-vigtigt

Hvad er forskellen på den frie presse og på influencers?: https://videnskab.dk/kultur-samfund/den-frie-presse-influencers-og-kommunikationsfolk-hvad-er-forskellen

Hvad kan en arkæolog vide? https://videnskab.dk/kultur-samfund/kan-en-arkaeolog-nogensinde-vide-noget-som-helst-med-sikkerhed

Bliv en kritisk læser af vilde avisoverskrifter: https://videnskab.dk/forskerzonen/naturvidenskab/saadan-bliver-du-kritisk-laeser-af-vilde-avisoverskrifter-forklaret-til-en-8-aarig