Jeg er opvokset i et kristent hjem, mine forældre tilhørte Luthersk Missionsforening, som det hed den gang, nu Luthersk Mission. Missionshuset ligger 3 huse fra mit fødehjem, og jeg er næsten opvokset i dette, kom i søndagsskole, bibelklasse (juniorklub) og ungdomsforening, men var meget ofte også med til søndagsmøderne for voksne.

Jeg har altid troet på Guds og Jesu eksistens, som ung forsøgte jeg hele tiden at blive bedte, især efter en Weekend lejr eller missionsuge (møderække) læste jeg lidt mere i bibelen og bad lidt mere. Det var først da jeg som 18 årig arbejdede på Nordsjælland og deltog nogle teltmøder, at det gik op for mig, at vi er frelst af bare nåde, og det blev til min personlige tro, og som en taler en gang sagde: ”Vi skal ikke gøre gode gerninger for at blive frelst, men fordi vi er frelst”.

Jeg kan ikke huske hvornår jeg holdt den første andagt, men enkelte gange efter, at jeg var på højskole og vinteren efter på bibelskole (begge LMH) og så kom diakonuddannelsen, hvor vi ligesom på bibelskolen også lærte noget om at holde andagter. Det var først efter at jeg i efteråret 1969 blev ansat som sekretær i Kirkens Korshær i Aalborg, som leder af byarbejdet, at jeg for alvor beskæftigede mig med forkyndelse bl.a. ved de ugentlige mandsmøder i vinterhalvåret, holdt andagt på missionshotellet en gang om ugen og på Kirkens Korshærs herberg en gang om måneden, ved månedlige medarbejder møder og på lejre, samt når jeg afholdt udenbys møder i korshærskredse, missionshuse og andre steder. Endvidere holdt jeg gudstjenester på en afdeling på Sygehus Syd hver 14. dag. Efter 6½ år blev det til over 100 gudstjenester, heraf 4 i folkekirker, og flere hundrede andagter.

Efter at jeg stoppede i Kirkens korshær og vendte tilbage til plejehjemsarbejdet, heraf 21 år som leder, er jeg siden blevet brugt som taler i Indre Mission gennem alle årene og enkelte gange i Luthersk Mission. Det var først i 2016, at jeg blev opfordret til at lade mig ansætte af IM som fritidsforkynder, og har været oppe på 19 møder på et år, men desværre er der omkring 6 IM fællesskaber i området der er stoppet, så bl.a. derfor er antallet blevet halveret.

Jeg vil selv kalde det en evangelisk Luthersk forkyndelse, at vi frelses af bare nåde, troen er en gave, som kun Gud kan give os, og vi kan sige tak for, bruger bl.a. beretningen om Marta og Maria, hvor jeg understreger, at det er vigtigt med stilhed ved Jesu fødder, ved bøn og bibellæsning, deltage i møder og gudstjenester, især har nadveren stor betydning for mig selv. Et skriftsted jeg også ofte vender tilbage til indholdet af er Johs. 3,16: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for et enhver, som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv.”

     Jeg bliver ofte brugt til eftermiddags møder primært for ældre, her ligger det mig meget på sinde, at fortælle, lægge vægt på, at Gud er trofast også når alderdommen trykker, og det kan bl.a. være fra salme 62 hvor der bl.a. i vers 8 står: ”Hos Gud er min hjælp og min ære, min sikre tilflugtsklippe er hos Gud”. Et andet skriftsted, som jeg ofte vender tilbage til, og bruger er Es. 46,4: ”Til i bliver gamle, er jeg den samme, til i bliver grå, bærer jeg på jer. Det har jeg gjort, og vil stadig løfte jer, bære på jer og bringe jer i sikkerhed”.

*  "Synd - bekendelse - tilgivelse" ud fra 2. Sam. 11 og 12 om David og Batseba.

*  "Når Gud tillader prøvelser" ud fra Jobs bog.

*  "Hvad er nåde" udfra Rom. 3,21-25.

*  "Livet i lyset og livet i mørket" udfra Johs. 1. brev 1,5-10.

*  "Gud løfter og bærer - også i alderdommen" Sl. 62,6-9.

*  "Når Jesus tøver med at svare på bøn" Joh. 2,1-12 Brylluppet i Kana.

*  "Hele vejen går han med mig" Luk. 24,13-35 Emmausvandrerne.

*  "Kom godt hjem" Johs. 15,1-8.

*  "Filip og den etiopiske hofmand" Apg. 8,26-39.

*  "Den treenige Gud - Pinse" udfra diverse skriftsteder.

*  "Når Jesus kalder" Levi, Mark. 2,13-17.

*  "Hvad betyder Jesu liv for os" Flere skriftsteder.

*  "Den fortabte søn - den ældste" Luk. 15,25-32.

*  "Jesus vor ypperstepræst" Hebr. kap. 9

*  "Jesus - den gode hyrde" Joh. 10,1-16.

*  "Jesu hænder" ud fra Mattæus evangeliet.