Uddrag for læreplan til faget Religion C – om formålet med faget (punkt 1.1. Identitet)
På videnskabelig, ikke-konfessionel baggrund beskrives, analyseres og fortolkes religioner og deres centrale fænomener i forhold til individ, gruppe, samfund, kultur og natur. Faget omfatter religionernes oprindelse, deres historiske udvikling, deres nutidige skikkelser og deres virkningshistorie. Fagets perspektiv er globalt. Religionernes rolle for europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse tillægges særlig opmærksomhed. Der arbejdes primært med tekster. Herudover indgår andre former for kildemateriale.
Arbejdsformer
Religion hører til det humanistiske fakultet. Som det ses ovenfor arbejder faget primært med tekster. Det vil sige, at analyse og fortolkning af tekster fylder meget i faget. Teksterne læses som kilder med meget fokus på kildekritik, som du kender det fra historiefaget. Men faget har også fokus på fænomenologien, der er en komparativ metode, hvor man fokuserer på religionernes fænomener, såsom fx tabu, offer, ritual, helligsted. Derudover inddrages der også kilder såsom fx billeder og filmklip, men også debattekster om religion. Her kan arbejdsformen minde om en danskfaglig analyse af argumenter.
Studiet af religion deles oftest op i hhv. religionshistorie og religionssociologi. Religionssociologien beskæftiger sig med de religiøse gruppers forhold til og i samfundet, ofte med samme metoder og arbejdsformer, man bruger i samfundsfag , mens religionshistorikeren mere er ”klassisk” humanist, der analyserer og fortolker kilder fra religionerne og om religionerne. Arbejdsformer i faget religion er typisk:
feltarbejde (kan også foregå virtuelt)
ritualanalyse
myteanalyse
fænomenologisk analyse
begrebs- og indholdsanalyse
filmanalyse
billedanalyse
Metodiske overvejelser
Humaniora: Hermeneutiske metoder:
Når man arbejder med menneskeskabte tekster, udtalelser, fænomener, ritualer etc., arbejder man overordnet set hermeneutisk, idet man undersøger, hvordan tekstens enkelte dele fungerer i eller påvirker tekstens helhed, og omvendt. Herunder findes der en række hermeneutiske analysemetoder, som har hver sin tilgang til teksten, og som derfor giver forskelligt udbytte:
Religionsfænomenologisk indholds- og begrebsanalysemetode
Strukturalistisk analysemetode
Historisk-kritisk analysemetode
Argumentations- og retorisk analysemetode
Billed-/filmanalytisk metode
Særegent for religionsfaget er en vurdering af kildens synsvinkel (indefra/udefra), der afdækker, om der i teksten er tale om en selvforståelse (indefra) eller en kritisk synsvinkel (udefra).
Samfundsvidenskab: Sociologiske metoder:
I religionsfaget bruger vi sociologiske metoder til at indsamle og behandle data fra den virkelige verden om religiøse menneskers sociale organisering og adfærd, fx i forhold til identitetsdannelse eller forhold til samfundet. Der kan dog også være overlap med det humanistiske genstandsområde, hvis man er interesseret i at undersøge, hvordan religiøse mennesker bruger og forholder sig til fx religiøse tekster eller ritualer. Sociologien skelner mellem to metoder til indsamling og behandling af data, der kan anvendes enkeltvis eller kombineres:
- Kvalitativ metode
- Kvantitativ metode
Teori:
Til anvendelse af disse forskellige metoder findes der et hav af forskellige religionsfaglige teorier, der fungerer som forståelsesramme for undersøgelsen. Som forståelsesramme udgør en teori en række sammenhængende påstande, der giver en mulig løsning eller forklaring på komplicerede forhold i virkeligheden. Disse teorier kan også inddeles efter genstandsområde, som du ser i det nedenstående lille udpluk:
- Religionsfænomenologisk teori, fx Van Gennep om overgangsritualer.
- Religionssociologisk teori, fx Giddens om religion i det senmoderne samfund.
- Religionspsykologisk teori, fx Whitehouse om imagistiske og dogmatiske ritualer.
- Religionsfilosofisk teori, fx Bultmann om gudstro i den moderne verden eller Feuerbachs religionskritik.
- Etisk teori, fx Kant og Bentham om henholdsvis pligtetik og nytteetik.
Både teori og metode bør udsættes for kritisk overvejelse af muligheder og begrænsninger i forhold til den valgte sag. Ifølge de faglige mål i læreplanerne skal man nemlig ikke alene kunne udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder i de to fag, der indgår, men man skal også kunne gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med behandlingen af den konkrete sag.
Kilde: Religion. Ud med sproget, Sønderborg Statsskole http://udmedsproget.statsskolen.dk/humaniora/religion/religionsfaget-i-srp-og-at/, besøgt d.25/11 2019
metodiske problemer i egne undersøgelser:
Kvantitative undersøgelser: hvordan spørger man folk om deres religiøsitet?
Kvalitative undersøgelser: hvordan skaber man en interviewsituation, hvor en informant skal fortælle om personlige forhold?
Deltagerobservation: hvordan undgår man at indefra/udefra-vinker sammenblandes?
Dine og andres undersøgelser
Hvis du vælger at bruge interviews med religiøse personer i din SRP, skal du være meget opmærksom på, hvordan du spørger, både hvis det er kvantitativt og kvalitativt, da man hurtigt kan komme til at lægge folk ord i munden.
Når du inddrager kilder til analyse, skal du være opmærksom på værdien af dine kilder – er de indefra/udefra, klassiske/moderne, centrale/perifære, elite/mainstream, og er de troværdige (og husk: kilders værdi kommer jo også an på, hvad du vil bruge dem til) Vi fraråder overordnet set, at man bygger en religionsfaglig analyse på fiktion, fx anbefaler vi ikke, at man analyserer en roman mhp religion i fx fagkombinationen engelsk og religion. Find i stedet historiske kilder. Brug lidt tid på at lede efter gode kilder, den er godt givet ud.
Når du inddrager baggrundsstof, fx en undersøgelse/ noget statistik om islam og integration i Danmark, så skal du være opmærksom på, hvor gammel statistikken er i forhold til det, du vil undersøge, find de nyeste statistikker. Dernæst skal du være opmærksom på, hvad undersøgelsens formål er. Det kan være, der er spurgt med en bestemt hensigt, så du faktisk ikke får brugbare svar fra den til det, du vil undersøge.
Basale videnskabsteoriske overvejelser
Men som udgangspunkt hører religion under humaniora, det vil sige at faget beskæftiger sig med menneskeskabte genstande og fænomener, som man fortolker (vil forstå) v.h.a. forskellige metoder. At de er menneskeskabte betyder, at der ligger en hensigt (intention) bagved. De genstande og fænomener, der er religions genstandsområde er så religiøse tekster, kunst m.m.
I forhold til de begreber, I har lært i jeres videnskabsteori-moduler, så kan religion både være en idiografisk og en nomotetisk videnskab, da det kommer an på, hvorvidt man inddrager elementer fra religions-sociologi.
Især i religionsfaget, hvor mange har skarpe holdninger for eller imod det ene og det andet, skal du være meget opmærksom på, at din egen holdning ikke påvirker din faglige undersøgelse. Du kan have en ”bias” for at opfatte religion på en bestemt måde, og dette kan nogle gange spænde ben for din forståelse af andre måder at være religiøs på eller dyrke sin religion på. Så prøv at være meget afklaret over, hvad din egen opfattelse af religion er, inden du går i gang med undersøgelsen.