Arbejdsformer
I billedkunstfaget arbejder vi med en række arbejdsformer, der er teoriorienterede, analytiske såvel som innovativt undersøgende og udviklende. Vi analyserer enkeltværker samt større sammenhænge mellem visuelle fænomener, og eksperimenterer også med metoder og strategier i det praktiske arbejde.
I undervisningen arbejder vi både i grupper, individuelt- og sammen med i klasserumsundervisningen. Vi udforsker kreative processer og arbejder projektorienteret, idéudviklende og undersøgende- og vi øver os i kommunikere ved hjælp af visuelle virkemidler. I det praktiske arbejde er vi eksperimenterende og procesorienterede, og vi undersøger forskellige materialers muligheder og begrænsninger.
Vi arbejder kunstfagligt og metodisk med det teoretiske stof ved at reflektere over kunstneriske stiltræk - og perioder og lærer at anvende faglig terminologi.
Vi besøger også gallerier, museer og deltager selv i udstillingsvirksomhed og arbejder med museologi.
Metodiske overvejelser
I billedkunst er fremgangsmåden primært at analysere professionelle kunstneres værker ved hjælp af forskellige analysemodeller.
Vi bruger formanalyse som metode til at beskrive, og åbne værket ved at undersøge værkets formelle virkemidler. Her kigger man altså udelukkende værkets form, dvs. hvordan det er bygget op og hvad det indeholder som f.eks. farve, linjer, komposition osv. Her er metoden ret enkelt, da man ved hjælp af kunstfaglige begreber beskriver det som man kan se.
Dernæst kan man foretage en betydningsanalyse, hvor man undersøger om værket indeholder symboler som kan afkodes og derved give læsningen af værket en dybere dimension. Denne metode kaldes også ikonografisk læsning. For at opnå en god vurdering af betydningsanalysen er det vigtigt, at undersøge forskellige kunsthistoriske perioder og stilhistorie gennem tiden.
Man kan også arbejde med en socialanalytisk læsning ved at studere den kulturelle, samfundsmæssige, historiske- og sociale kontekst som værket er blevet skabt i.
Ydermere kan man lave en biografisk læsning af et værk, som undersøger kunstnerens baggrund og motivation for skabelse af værket. Her kan det også nævnes, at man også kan arbejde med feministisk metode, lave post-koloniale læsninger og bruge postmoderne teori til læsning af kunstværker.
I dit eget praktiske arbejde anvendes de samme metoder, som beskrevet ovenfor dog med en diskussion af processen og dets indflydelse på det endelige resultat. Det vil sige, at man vurderer kreative muligheder og begrænsninger, samt reflekterer over de valg- og fravalg som har været med til at definere det endelige værk.
Dine og andres undersøgelser
I en SRP vil du typisk skulle lave dine egne analyser af professionelle kunstners værker (herunder kan arkitektur også indgå). Dette analysearbejde diskuteres op mod synspunkter, som du f.eks. kan finde i kunsttidsskrifter, anmeldelser af udstillinger, opslagsværker, hjemmesider og faglitteratur. Her er det selvfølgeligt vigtigt, at du forholder dig kritisk og metodisk.
Det er derfor vigtigt at forstå forskellen mellem personlig smag, og en analytisk tilgang når man vurderer kunstværker. I en SRP med billedkunst skal man altså arbejde analyserende og akademisk, og med relevant teori på lige fod med andre humanistiske fag.
Et selvproduceret produkt kan indgå i studieretningsprojektets problemformulering. Det vil ikke blot være produktets faglige kvalitet, men i høj grad den skriftlige refleksion over det praktiske arbejde, der skal bidrage til den samlede besvarelse af problemformuleringen.
Basale videnskabsteoriske overvejelser
Billedkunst vil i SRP-sammenhænge kunne arbejde humanistisk med forståelsen af f.eks. skulptur som både et kulturelt udtryk og som en udvikling af kulturen. Arbejdsformen kan være hermeneutisk, idet en forforståelse af tidens stiltræk og en kunstners forskellige værker kan danne udgangspunkt for de spørgsmål, der stilles i analysen af et konkret værk og den proces der førte frem til dets udformning.
Naturvidenskabelige arbejdsformer vil især finde anvendelse i forbindelse med udvikling af materialer, og et værks komposition. For eksempel kunne man foretage en kemisk analyse af farven blå i malerkunsten og dens kunsthistoriske betydning og konservering. Man kunne også undersøge matematiske udregninger i forbindelse med billedkunstens gengivelse af perspektiv og illusionsrum Ydermere, kunne man også arbejde med farveteori og undersøge fysiske fænomener som f.eks. spektralfarver i forskellige kunstværker, som f.eks. postmoderne kunstinstallationer hvor lys eller vand indgår. Globalsamtidskunst & arkitektur beskæftiger sig også med bæredygtige- og klimavenlige løsninger hvor geografiske, geologiske og biologiske processer spiller en vigtig rolle.
Samfundsvidenskabelige undersøgelser indgår i billedkunstfaget i forbindelse med postmoderne kunst som ofte er politisk, samfunds kritisk og aktivt involverer beskueren. Kunsten bruges med et politisk sigte og som et udtryk for ytringsfrihed. Samfundsvidenskabelige arbejdsformer som kvalitative og kvantitative undersøgelser af kunsten rolle i samfundsdebatten kan finde anvendelse i bruger- og målgruppeundersøgelser.