Produkt - Big data
I skal i grupper fremstille enten et teoretisk produkt, en skitse til en app eller et forretningskoncept, hvor I udnytter Big data.
Lav en brainstorm over mulige produkter, hvor man ved hjælp af Big Data kan tjene penge eller løse et givent problem.
Opret og del et Jamboard (https://jamboard.google.com/) med hinanden - del det også i jeres gruppekanal på Teams
Vælg den bedste idé og videreudvikl på ideen.
Forklar kort, hvilket problem jeres “produkt” vil løse
Opret og del et dokument med hinanden og i jeres gruppekanal på teams - brug gerne dokumentdeling i Teams eller via Docs.
Forklar, hvordan jeres løsning teknisk er bygget op og beskriv kort konceptet bag.
Skitsér jeres løsning - gerne ved hjælp af tegninger
I kan her individuelt og sammen komme med forslag ved hjælp af papirskitser og uploade billeder
I kan ligeledes anvende jeres Jamboard (https://jamboard.google.com/)
Beskriv hvilken type data jeres løsning har mulighed for at opsamle. Forklar hvordan opsamling og anvendelse af data spiller en rolle i jeres løsning. Brug begreberne fra den læste litteratur: fx aktivitetsdata, samtaledata, billede- og videodata samt sensordata og "datafication": Volume, Variety, Velocity og Veracity.
Kom med et begrundet bud på, hvordan I kan markedsføre jeres produkt og hvordan I ved hjælp af data kan tjene penge.
Diskuter fordele og ulemper ved jeres løsning ud fra et etisk perspektiv.
I skal i gruppen forberede en pitch af jeres idé på maksimal 2 minutter:
Jeres pitch skal fremlægges for resten af klassen.
I beslutter selv, om én eller flere i gruppen er den del af fremlæggelsen
En pitch er en kort salgstale kendetegnet ved at indeholde svar, konklusioner og konsekvenser (ikke flere spørgsmål). Pitch kan være en velegnet metode til studenteroplæg. Pitch anvendes primært i to situationer.
Effektiv formidling: Du pitcher for at overbevise modtageren om at engagere sig i dit koncept/din idé, idet du mangler ny viden, finansiering eller kompetencer til at komme videre til næste fase.
Konceptudviking: Du afprøver dit koncept eller din idé hos brugerne. Modtagernes feedback på forståelse af konceptet, relevans og idéhøjde afslører konceptet svagheder og styrker, som du kan integrere i din videre konceptudvikling. Denne situation gentages for at opnå den bedste effekt.