Embedded Files
Medievalg
Medievalg
Mediet er det redskab, som bruges til at bringe budskabet fra afsender til modtager. Og når man vælger medie er det selvfølgelig MEGET vigtigt, at det er et, som man enten forventer eller ved, at ens målgruppe bruger.
Snapchat er et udmærket medie til kommunikation rettet mod unge, men et dårligt medie til pensionister.
Den lokale ugeavis kan omvendt være udmærket hvis målgruppen er pensionister, men dårligt hvis man retter sig mod unge.
Men målgruppen stikker langt dybere end alder. De fleste medier har en ret specifik målgruppe, og det gælder om at matche den målgruppe med målgruppen for sit eget budskab.
Der er et stort antal medier i Danmark, og desuden bruger danskere også mange udenlandske medier. De kan grundlæggende inddeles i to grupper – eller platforme – de trykte og de digitale. Ganske vist bliver der benyttet digital teknologi på alle medier, men der er forskel på om et budskab bliver trykt på et underlag eller vist på en skærm. En af forskellene er at trykte informationer er statiske, mens digitale er (eller i hvert fald kan være) dynamiske og interaktive.
Trykte medier
Trykte medier
I dag er de fleste trykte medier tilgængelige på begge platforme. Alle danske aviser udkommer således både i en trykt og en digital version - bortset fra nogle der er født som digitale medier.
Ugeblade og magasiner
Fælles for ugeblade og magasiner er dels at de kun udkommer én gang om ugen eller sjældnere, og at de fokuserer på enten feature-stof eller et afgrænset emneområde. Nogle som fx ugebladene Familiejournalen og Billed Bladet samt magasinerne Bo Bedre og Illustreret Videnskab er store og kendte – og med et relativt bredt stofudvalg – mens andre er meget 'smalle'.
Plakater, foldere og løbesedler
Der er mange forskellige slags bekendtgørelser fra små hjemmelavede opslag til ophængning i det lokale supermarked til store billboards på husgavle eller langs landeveje, der går under betegnelsen Trykte medier.
Andre tryksager er beregnet til uddeling enten direkte til modtagerne eller til deres postkasser eller lignende. Også de kan være større eller mindre – fra hæftede brochurer over sammenfoldede foldere til løse stykker papir. De sidste kaldes for løbesedler eller flyere.
Et relativt nyt reklamemedie er de såkaldte Go-Card-postkort der kan tages gratis fra stativer i bl.a. caféer og biografer. Konceptet er opfundet i Danmark i 1990, men man har dog brugt postkort i kampagner tidligere.
Digitale medier
Digitale medier
Man kan opdele de digitale medier i to grupper, de gamle og de nye.
De 'gamle' er film, radio og tv samt distribution af lyd (fx på grammofonplade og kassettebånd). De begyndte alt sammen som analoge medier, men de er efterhånden skiftet over til digital teknologi vi vi betrgater dem derfor som digitale medier.
De 'nye' er alle dem der født som digitale medier som fx hjemmesider, chatfora og sociale medier.
Se selvstændig side om digitale medier
Medievalg: Fordele og ulemper
Medievalg: Fordele og ulemper
Du kan ligeledes få et indtryk af fordele og ulemper ved medierne i denne korte præsentation:
Kodning
Kodning
Kodning omfatter hele processen, hvor vi udformer vores kommunikaitonsprodukt, så vores intenderede målgruppe opfatter og forstår vores overordnede budskab. Det handler med andre ord om, hvordan vi bygger vores kommunikationsprodukt op og hvorfor, vi gør det på den måde.
Kodning handler eksempelvis om, hvordan vi bygger en plakat op: hvilke elementer (tekst, illustrationer, logo, farver) skal være tilstede og hvordan de skal placeres i forhold til hinanden (balance og overblik).
Farver
Farver
Farver giver dig mulighed for at sætte et ekstra pift på dine budskaber. Det gælder naturligvis altid, men især når du arbejder med websider og multimedieprogrammer. Her skal der farver på. Men det er ikke ligegyldigt, hvilke farver du bruger! Jo mere pang der er på siden, des mere blikfang – men det ser næppe smukt ud. Omvendt vil sider med meget få farvenuancer virke meget kedelige – men de er ganske vist frie for støj!
Den bedste løsning er at vælge et mindre antal farver, der passer harmonisk sammen. Det giver et roligt og harmonisk indtryk, og man kan godt bruge farverne sådan, at de giver en godt og overskuelig struktur på siden.
Farver er derudover med til at skabe associationer og dermed kommunikere med vores målgruppe og sætte dem i ne bestemt stemning. Rød får de fleste til at tænke på noget med kærlighed, måske også noget med socialisme eller noget med gys og vold. Det kan også være du tænker på at du skal stoppe, eller at der er adgang forbudt. Det kommer an på, hvem du er, hvor gammel du er, om du er mand eller kvinde – og i høj grad også hvilken rød nuance der er tale om.
Du kan læse meget mere om farver her: Farver - Fra bogen Grafisk Design
Typografi (Skrifttyper)
Omskrevet fra https://aproposbureau.dk/artikler/hvad-er-typografi/ Typografi (Skrifttyper)
Læs meget mere om skriftyper her: Typografi (skrifttyper) - Bogen Grafisk design
Superinteresseret??? Læs artiklen Kender du (skrift)typen?
Typografi kan inddeles i tre hovedkategorier:
Display-typografi
Læse-typografi
Konsultativ typografi
Display-typografi: At skabe blikfang, opmærksomhed og forankre et budskab.
Display-typografi er oftest kendt som produkt- og virksomhedsnavne samt særlige overskrifter, hvor teksten grafisk og tekstuelt skal forankre betydningen af emnet. Det kan være Bounty Chokoladebar, hvor teksten: Bounty står stort, fyldigt og hvidt, som display-typografi på chokoladebaren. Det forankrer budskabet om chokoladebarens smag af kokosnød samt produktnavnet: Bounty.
Display-typografi kan foruden virksomhedsnavne også være specielle overskrifter. Et godt eksempel herpå er displayannoncer på Google, som sjovt nok også indeholder ‘display’ i ordet, der betyder at “stille noget til skue”. På displayannoncer kan du med store, enestående overskrifter og tilhørende grafik få modtageren til at rette opmærksomhed på dit banner – din annonce.
Læse-typografi: At gøre teksten og indholdet læsevenlig og tilpasset det enkelte medie.
Har typografi ikke altid noget med læsning at gøre? Jo, men betegnelsen læse-typografi er den traditionelle tekst, som gøres læsevenlig.
Hvor display-typografien er den pompøse tekstillustration, er læse-typografien alt det bagvedliggende, vi forbinder med almindelig tekst. Faktisk udgør læse-typografien cirka 90% af alt tekst, du læser.
Læse-typografi handler om, at teksten skal kunne læses uden besvær. Skriftens størrelse, linjelængde og linjeafstand (skydning) er de 3 vigtigste faktorer for læsevenligheden. Læse-typografi lægger vægt på “funktionen“. Det skal kunne læses uden større besvær.
Konsultativ typografi: Tydeliggørelse af oplysninger, som hjælper brugeren – læseren.
Konsultativ typografi og konsultative tekster er den oplysende form for typografi. Det bruges, når læser ikke skal (gider) læse hele teksten, men derimod bare leder efter en nøjagtig oplysning. Brugeren konsulterer med teksten, som giver den information, der skal bruges. I virksomhedsregi kan det være oplistning af kontaktoplysninger på en pjece eller eventuelt på Facebook: “Tlf: 60 14 31 29 // Mail: kontakt@aproposbureau.dk”.
Når du står nedenfor et lejlighedskompleks, kan konsultative tekster være oplistningen af etage og hvem, der holder til hvor.
En ordbog er måske den mest konsulterende tekst af dem alle. Her læser du ikke bogen for at finde frem til betydningen af “øjenhøjde”. Du vil i indholdsfortegnelsen få at vide, at ordene med ‘Ø’ starter på side 845.
Skriftgrupper
Her er 5 almindelige genrer inden for skrifttyper, du formentlig kan genkende:
Antikva (Roman)
Denne skriftgruppe indeholder seriffer – de små afslutningsstreger på bogstaverne. Der er desuden en tydelig forskel på tykkelsen af hårstreg og grundstreg.
Pladeserif (Slab serif)
Skrifttyper med kraftige og pladeformede seriffer – de små afslutningsstreger. Pladeserif kaldes også for egyptienne.
Grotesk (Sans serif / gothic)
Groft sagt er det almindelig skrift uden seriffer.
Dekorative
Fællesbetegnelse for særlige skrifttyper, der falder lidt uden for kategori. Fungerer dårligt til længere tekst. Mest brugt til overskrifter. Eksempler: Cooper Black, Algerian, Broadway, Stencil, San Francisco.
Skriveskrifter (Scripts)
Dette er skrifttyper, som efterligner håndskrift.
Skriftfamilier:
En skriftfamilie er en større, eller mindre, samling af skriftsnit (varianter), hvor de enkelte snits design ligner hinanden. Snittene i en skriftfamilie er bundet sammen af skriftfamiliens navn. Selvom skriftsnittene kan være brede, smalle, mørke og lyse, har de ofte de samme proportioner, serif-forhold, samt forhold mellem tykke og tynde streger.
Mange skriftfamilier er designet efter standarden i tekstbehandlings-programmer og browsere. Der vil typisk være versionerne “ordinær”, “italic” (kursiv), “bold” (halvfed) og “bold italic” (halvfed kursiv). Andre skrift-familier er større, og rummer også mellemstyrker som f.eks. “demibold” eller “semibold”, “Ultra heavy” eller “black”.
AIDA-modellen
AIDA-modellen
Hvis man arbejder med reklamer, er man også nødt til at kende AIDA-modellen. Den handler om, at en annonce både skal indeholde noget, der fanger opmærksomheden og noget, der kan skabe handling – samt noget der kan sikre overgangen til den ønskede handling.
AIDA er en forkortelse for Attention – Interest – Desire – Action:
Attention = opmærksomhed. Det som fanger øjet. Det kan være både tekst eller billede. Det er som regel placeret i reklamens øverste halvdel, ofte i venstre side, hvor det vandrette og det lodrette gyldne snit skærer hinanden.
Nogle eksempler kan være teksterne 'Alle taler om det' eller 'Op til 30 % rabat!' eller et portræt med øjenkontakt til læserne. Det kan også være en særlig farve, fx bruges gul ofte som blikfang.
Interest = interesse. Det som får læseren til at fastholde interessen. Det kan også være både tekst eller billede.
Nogle eksempler kan være tekster som 'Nu kan du gøre noget ved det', 'Vind en luksusrejse med alt betalt' eller måden øjenkontakten etableres på – sendes der fx særlige seksuelle signaler?
Desire = ønske/begær. Det som får læseren til at ønske – begære – produktet. Det er oftest tekst, der med masser af plus-ord beskriver varen på en nærmest uimodståelig måde.
Nogle eksempler kan være en tekst, der fortæller om, hvor fedt det er at dyrke en bestemt form for motion eller dans, eller en tekst, der fortæller om alt, hvad luksusrejsen omfatter. Det kan også være baggrundsbilleder, der viser en stemning, fx af nostalgi, fællesskab, fest og farver eller af en spændende fremtidsvision.
Action = handling. Det som får læseren til at handle – at købe produktet. Det er oftest tekst, fx oplysninger om hvor varen kan købes. Meget brugt er også et billede af varen – ofte placeret i nederst højre hjørne, 'farvel'-eller 'bladre-hjørnet'.
AIDA og reklamer
Man kan med nogen ret sige, at alle plakater er reklamer, da alle plakater vil sælge et eller andet, om det nu er en balletforestilling eller sæbe, om afsenderen er et teater, der vil have fat i et finkulturelt publikum eller en producent af en vare, der vil have fat i alle mennesker, der ønsker at være rene.
Her kommer reklamens virkemidler ind i billedet. Når man laver en reklame, vil man gerne have, at den lever op til AIDA-modellen. For at forstå og gennemskue reklamens virkning, skal vi derfor i lighed med andre billedformer forholde os til reklamens visuelle virkemidler som komposition, farver og rumvirkning og det univers, de tilsammen skaber. Er reklamen statisk eller dynamisk, bruges der rolige, dæmpede farver eller skrappe farvekontraster, kommer figurer eller personer helt tæt på betragteren i nærbilleder med repoussoir-effekt, eller er der også fokus på personernes omgivelser og miljø - og hvad siger det om den livsstil, produktet gerne skulle understøtte? De visuelle virkemidler kan man analysere i såvel trykte reklamer som reklamefilm, hvor fx farver og miljø som regel vil have samme effekt på tværs af medier, men der er selvfølgelig også forskelle; fx dynamisk eller statisk vil nok pege mod den samme tolkning, men have helt forskelligt udtryk alt efter, om det er et foto eller en film, man arbejder med.
Reklamens fokus på Attention og Desire kan medvirke til, at de visuelle virkemidler er anderledes og måske mere voldsomme end i mange andre typer af kunst eller visuelle fænomener. Den store forskel handler om, at der i en reklame er et meget tydeligt og åbenlyst afsender-modtagerforhold: Afsenderen skal have et budskab ud, ikke bare fordi han har lyst eller synes, det kunne var sjovt, men for at sælge en vare, og modtageren skal ikke bare have præsenteret varen, men overbevises om at købe den. Derfor vil de visuelle virkemidler som regel suppleres af tekst med en direkte appel til modtageren, som gør, at det giver mening at forholde sig til argumentation i en form, vi normalt bruger i andre fag, fx retorisk analyse.
Vi kan derfor tale om en reklames etosappel, når personer i reklamen er eksperter eller iscenesættes som eksperter, udstråler seriøsitet og troværdighed og udtaler sig med autoritet om produktets fordele. Der kan være logosappel, hvor der tales til modtagerens fornuft med argumenter om produktets miljøvenlighed eller økonomiske fordele sammenlignet med andre. Eller der kan være patosappel, hvor smukke farver, modeller eller billeder taler til modtagerens følelser, ligesom de ord, der bruges, skaber stemninger og drømme om positive forandringer, når man bruger dette produkt fremfor et andet. Patosappel kan desuden med andre virkemidler også bruges til at skabe frygt hos beskueren.
Layout: (B)alance - (O)verblik - (V)ariation
Layout: (B)alance - (O)verblik - (V)ariation
Denne del behandles selvstændigt på følgende side: Layout med B-O-V
Page updated
Google Sites
Report abuse