KILDEMOSENS STØTTEFORENING
På Samsø leves livet
HELE LIVET
På Samsø leves livet
HELE LIVET
Velkommen til støtteforeningens hjemmeside!
Kildemosen er Samsøs eneste plejehjem, og vi ønsker som lokalsamfund at støtte op om vores plejehjem, så det på allerbedste vis kan danne ramme om et hyggeligt, rart og glædesfyldt hjem for stedets beboerne. Derfor er Kildemosens Støtteforening stiftet i 2024.
Her på siden kan du læse om foreningens; projekter, formål, nyheder, generalforsamlinger, samarbejdspartnere, vedtægter, medlemskaber, bestyrelse mm.
Du kan også finde støtteforeningens kontaktoplysninger, så du let kan melde dig selv, eller dit firma ind som støttemedlem.
Nyheder
------------------------------
Richard Ragnvald - havekoncert på Kildemosen
Lørdag d. 9. august 2025 havde beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere en dejlig have-koncert på Kildemosens terasse mellem to af husene - og Richard Ragnvald leverede en fantastisk koncert - med masser af gode gamle sange, som man kunne synge med på! Vejret var i top - og frivillige og bestyrelsen i Kildemosens Støtteforening bidrog med at servere lagkage og bobler til de fremmødte. Næste alle Kildemosens borgere var med.
Arrangementet blev financieret af midler fra Købmand Lars Damgaards fødselsdagsdonation fra efteråret 2024.
Tak til Lars, pårørende og frivillige for at være med til at afholde denne dejlige dag!
____________________________________________
Kæmpe Loppemarked - blev afholdt med stor succes !
D. 16. og 17. august 2025 afholdte Kildemosens støtteforening et kæmpe loppemarked i Sambiosens kultursal. Initiativtager og ildsjæl John Widding (som ses på billedet herunder) havde sammen med andre frivillige i støtteforeningen samlet lopper sammen gennem lang tid - og loppemarkedet var en stor succes. Al intjening vil gå til Kildemosens beboere - og der er allerede bl.a. arranngeret en sommerfest i sommeren 2026 med musik, telt og god mad for nogle af midlerne.
Tak til de mange borgere på Samsø, som donnerede til loppemarkedet - og en KÆMPE tak til John og de mange frivillige som hjalp på dagen, uden alle jer kunne vi aldrig have solgt og båret så mange ting !
-------------------------------------------------------------
Støtteforeningen og foreningens gode frivillige laver bede
Med midler fra bl.a. Samsø Festival etableres der nu høje bede mellem Kildemosens huse. Der er videre også planer om at plante flere roser, kryderurter og stedstgrønt i arealerne - samt opsætning af læhegne.
Forandringerne skal gavne handikapvenlig tilgang til urter, skabe stemning og fremme biodiversitet i arealerne.
---------------------------------------------------------------------------------
Referatet, samt bestyrelsesn beretning fra den ordinære generalforsamling 2025 kan læses under menupunktet `Generalforsamlinger´
------------------------------------------
Nye midler - bla. til wellness og frisørsalon!
Støtteforeningen modtog i går d. 26.03.2025
35.000 kr
Midlerne er givet fra Samsø Kommunes § 18 midler til frivilligt socialt arbejde.
Midlerne skal bruges til at etablere en frisør - og wellnesssalon i Kildemosen
og vi glæder os til at sætte gang i dette projekt sammen med Kildemosens ledelse.
Fra samme pulje modtog støtteforeningen også
2.000 kr.
Som er til leje af Sambiosen når
Støtteforeningen til august
afholder Sommerloppemarked
Tak til Samsø Kommune og Social - og Beskæftigelsesudvalget !
Som et helt nyt tiltag....
afholder Kildemosens Støtteforening
Sommerloppemarked i 2025!!
Julekoncerter i 2024
D. 23.12-2024
I dag har der været demensvenlige julekoncerter i alle Kildemosens 4. huse.
Koncerterne var støttet af Kildemosens Støtteforening med midler fra Købmand Lars Damgaards
indsamling i anledning af hans 60-års fødselsdag.
D. 10.12.2024
I dag har Kildemosens Støtteforening været så heldige at modtage 16.000 kr. fra:
Samsø-Fonden
Pengene er søgt særligt til musikafspilnings-udstyr på Kildemosen, så de ældre og personalet har mulighed
for at streame musik - og lytte til musik særligt udvalgt ud fra de ældres ønsker, behov, livshistorie og tid.
d. 24. november 2024
I dag har Kildemosens Støtteforening modtaget 31.200 kr. i donation fra:
Købmanden i Nordby; Lars Damgaard,
der i anledning af sin 60-års fødselsdag meget generøst samlede ind til Kildemosens Støtteforening
ved et arrangement i ´Smagen af Øen´, hvor hele øen var inviteret til pølser og fadøl.
Kildemosens Støtteforening takker mange gange for donationen !
d. 1. november 2024
Kildemosens Støtteforening er så heldige at have modtaget 22.000 kr. fra:
Samsø Festival
- Vi takker Samsø Festival mange gange for den flotte donation!
Samsø Festival udlodder hvert år støtte til frivillige foreninger på Samsø
og Kildemosens Støtteforening er i år blevet tildelt 22.000 kr. som skal gå til
sansestimulerende og beroligende tiltag i Kildemosens udearealer.
d. 4. maj 2024
I dag har Kildemosens Støtteforening modtaget sin første donation fra:
Samsø Fitness & Styrkeløft ApS/ v. Mogens Larsen,
der meget generøst gerne vil støtte Kildemosens borgere - og opstarten af støtteforeningen.
Vi takker mange gange for donationen på 5.000 kr. !
d. 22. februar 2024
Kildemosens Støtteforening er i dag stiftet, og referatet fra den stiftende generalforsamling kan læses
her på siden under menupunktet: `Generalforsamling´.
Skriv til bestyrelsen på foreningens hovedmail;
Hvis du har gode idéer til udviklingsprojekter, hvis du kender til relevante fundrasing-muligheder, som du vil dele med os - eller hvis der er andet du gerne vil bidrage til støtteforeningen med.
Skriv til: kildemosensstotteforening@gmail.com