Det afsluttende projekt i kommunikation og IT C, handler om mis- og desinformation på sociale medier. I min gruppe, har vi valgt at lave en oplysningskampagne. En oplysningskampagne er en planlagt, tidsbegrænset indsats, der skal informere borgerne om et vigtigt emne, ændre holdninger eller fremme en ny adfærd. I vores tilfælde skal vi på baggrund af egen forundersøgelse og -analyse, udvikle et bud på en kampagne rettet mod selvvalgt relevant målgruppe, for Styrelsen for Samfundssikkerhed. Formålet med kampagnen er at styrke målgruppens viden om mis- og desinformation, og dens brug, for herigennem at ruste målgruppen til bedre at modstå disse.
I min gruppe har vi designet 2 produkter. Vi har lavet en plakat og et Facebook-opslag, som kan ses i vores rapport. Rapporten beskriver hele projektet. Plakaten og Facebook-opslaget arbejder sammen om at formidle et enkelt og handlingsorienteret budskab: "STOP FØR DU DELER", som skal øge brugerens bevidsthed og få dem til at reflektere før de deler indhold online. Designet er opbygget med fokus på hurtig afkodning. Den røde farve signalerer advarsel, mens grøn viser korrekt handling. Kompositionen følger et Top-Down læsemønster og understøttes af AIDA-modellen, som guider modtageren fra opmærksomhed til handling. På sociale medier deles information ofte hurtigt og uden kildekritik, hvilket øger spredningen af misinformation. Kampagnen er derfor målrettet forældre i alderen 40-60 år, da de er aktive på Facebook og ofte deler nyheder videre i deres netværk.
Link til rapport:
file:///C:/Users/Katrine%20N%C3%B8rgaard/Downloads/Eksamens%20rapport%20-%20Kom%20IT.pdf