Brahms had an extensive circle of friends. When reading biographies as well as his many letters it is hard to keep an overview. We've gathered a list of the most important ones and added some biographical notes. The photos are in alphabetic order.
In the slideshow below you can either run the show or go to individual slides in the navigation bar under the photo. You can also view in full screen mode.
Aicholz, Viktor Miller zu (1845-1910)
Albert, Eugen d' (1864-1932)
Allgeyer, Julius
Barbi, Alice
Bargheer, Carl
Beckerath, Alvin von
Billroth, Theodor (1829-94) må siges at være en af hans nærmeste venner. Billroth var østrigsk kirurg og en habil amatørviolinist foruden at være en af de første, der forsøgte sig med videnskabelig undersøgelse af musik. Brahms og Billroth mødtes første gang i Wien i 1865. Brahms var en flittig gæst i Billroths hjem, og mange af hans kompositioner hørtes for første gang her - ofte med Brahms selv ved klaveret. Til trods for at Billroth ikke var professionel musiker, sendte Brahms ofte sine manuskripter til ham forud for deres udgivelse og førsteopførelse. Bl.a. tilegnede Brahms sine strygekvartetter op.51 til Billroth. Sammen foretog de en lang række udenlandsture, bl.a. til Italien, og det blev i en periode en årligt tilbagevendende begivenhed. Deres indbyrdes korrespondance er udgivet i bogform både på originalsproget og på engelsk. Som et kuriosum kan nævnes, at Billroth faktisk komponerede selv. Han eneste bevarede komposition er sangen "Todessehnsucht" til tekst af Georg Herwegh (se musiklink)
Brüll, Ignaz (1846-1907) var østrigsk pianist og komponist. Han var elev af bl.a. Julius Epstein (se nedenfor) og skrev allerede som 17-årig sin første opera. En række af hans værker er indspillet på Cameo Classics (se link)
Bülow, Hans Guido Freiherr von(1830-94) mødte Brahms i 1854 og tilhører også inderkredsen omkring ham. Han var tysk dirigent, klavervirtuous (bl.a. uropførte han Tjajkovskis 1.klaverkoncert 1875) samt komponist. Han var en af 1800-tallets mest berømte dirigenter, og han spillede en betydelig rolle i at gøre mange store komponister og deres musik kendt - foruden Brahms også Wagner. Han var gift med Listzs datter, Cosima. Han holdt posten som dirigent for Berlinerfilharmonikerne fra 1887-92. Han talent gik så vidt, at han opfandt den 5-strengede kontrabas samt pauker med pedal - begge dele bruges den dag i dag i orkestrene. Ganske bemærkelsesværdigt var det, at han både promoverede Brahms' og Wagners musik.
Conrat, Hugo
Cossel, Otto Friedrich Willibald (1813-65)
Dette var Brahms' første klaverlærer. Brahms fik efter eget udsagn en meget grundig klaverundervisning af Cossel. Det var også Cossels fortjeneste, at Brahms ikke blev sendt til USA som vidunderbarn. Han insisterede overfor Marxsen, at han skulle overtage undervisningen, hvilket Marxsen efter flere forsøg gjorde.
Deiters, Hermann
Dessof, Felix Otto (1835-92) var østrigsk dirigent og komponist. Hans venskab med Brahms førte til, at det blev Dessof, der uropførte Brahms' 1.symfoni.
Dietrich, Albert Hermann
Epstein, Julius (1832-1926)
Faber, Arthur
Fellinger, Richard
Fellinger, Maria
Feuerbach, Anselm (1829-80) var en af tysklands betydeligste malere i sidste halvdel af 1800-tallet.
Freund, Robert
Gänsbacher, Josef
Geiringer, Karl
Giesemann, Adolf
Goldmark, Karl (1830-1915)
Grimm, Julius Otto (1827-1903) var komponist, dirigent og musiker. Hans værker er glemt i dag, men hans navn har overlevet i kraft af hans venskab med Brahms. Gennem mere end 40 år var han aktiv i musiklivet i Münster. Ved hans død fandt man blandt hans efterladenskaber en mængde breve fra både Clara Schumann, Joachim og Brahms. Yderligere fandt man flere manuskripter af Brahms' værker, bl.a. hans sonate nr.1 samt skitser til en ufuldendt messe. Skitserne indgik senere i motetterne opus 74.
Grädener, Karl Georg Peter (1812-83) var tysk komponist.
Hanslick, Eduard
Hausmann, Robert (1852-1909) var tysk cellist og konservatorielærer. Han begyndte allerede sine studier som cellist i Tyskland som 9-årig og afsluttede dem som 17-årig i London. Alleredes om 24-årig blev han docent ved Königlichen Hochschule für Musik in Berlin og 8 år senere blev han kongelig professor sammesteds. Han blev venner med Joseph Joachim, som var rektor på samme konservatorium, og i 1879 blev han medlem af Joachims navnkundige "Joachim-Quartett". I 1885 mødte han på en af sine mange turnéer Brahms, som blev så begejstret for ham og hans spil, at han komponerede sin 2.cellosonate op.99 og dedikerede den til ham. Hausmann uropførte sonaten, ligesom han også spillede cellostemmen ved uropførelsen af dobbeltkoncerten op.102 i 1887 (Brahms dirigerede og Joachim spillede violinstemmen).
Hegar, Friedrich
Hegar, Aldertine
Heldburg, Baroness
Hellmesberger, Joseph (1828-93)
Henschel, Sir George
Herzogenberg, Elizabeth von (1842-92 f.Stockhausen)
Herzogenberg, Heinrich von(1843-1900) & Elizabeth von (1842-92 f.Stockhausen)
Heuberger, Richard
Hornböstel
Japha, Luise
Jenner, Gustav Uwe (1865-1920)
Joachim, Joseph (1831-1907) havde uvurderlig betydning for Brahms' karriere. De mødtes allerede i 1853, og det blev starten på et meget tæt og frugtbart venskab gennem hele livet (bortset fra en periode med uvenskab grundet en klodset bemærkning fra B). Da de mødtes første gang, var Joachim allerede kendt som vel nok Europas bedste violinist. Han tilhørte den højeste musikalske elite, og han var derfor i stand til at introducere Brahms til en perlerække af betydningsfulde kunstnere og mæcener over det meste af Europa - heriblandt Liszt og Schumann. Brahms' møde med Schumann blev af afgørende betydning for Brahms' karriere (se biografi). Joachim var, foruden at være violinvirtuous, også en glimrende komponist, og han og Brahms udvekslede i de første år mange kompositioner, bl.a. kontrapunktøvelser. Brahms' elskede violinkoncert i D-dur op.77 er dedikeret til Joachim, og han var en meget aktiv sparringspartner i udformningen af violinstemmen. Den uropførtes 1.januar 1879 fra manuskriptet med Joachim som solist og Brahms som dirigent.
Kalbeck, Max (1850-1921)
Keller, Gottfried
Kirchner, Theodor (1823-1903)
Klinger, Max
Levi, Hermann
Leyen, Rudolf von den
Lübke, Wilhelm
Mandyczewski, Eusebius
Marxsen, Eduard (1806-87)
Marxsen var uddannet i Wien og levede som musikpædagog og komponist i Hamburg. I 1843/44 overtog han vederlagsfrit undervisningen af Brahms efter pres fra Cossel - han egen tidligere elev. Marxsen var en stor kapacitet indenfor variationskunsten, og Brahms betalte i 1883 for udgivelsen på Simrocks forlag af Marxsens "100 Variationen über ein Volkslied für Pianoforte". Som en anerkendelse af sin lærers betydning tilegnede Brahms sin 2.klaverkoncert i B-dur op.83 til Marxsen.
May, Florence
Miller, Christian
Mühlfeld, Richard (1856-1907) Tysk klarinettist. Mühlfeld startede som violinist i Meninger Hofkapelle, men skiftede efter 3 år til klarinet. Da Brahms havde skrevet sine strygekvintetter op.111 færdige, var det meningen, at han ikke ville komponere mere. Han hørte imidlertid Mühlfeld til en koncert, hvor denne bl.a. spillede Webers klarinetkoncert nr.1 i F-dur. Som en pendant til Mozarts fascination af klarinettisten Staedler, inspirerede Mühlfeld Brahms til at skrive nogle af sine bedste værker - klarinettrioen, de to klarinetsonater op.120 samt hans vel nok største kammermusikværk, klarinetkvintetten op.115. Brahms og Mühlfeld blev hurtigt venner, og Brahms skrev begejstret til Clara Schumann om Mühlfelds spil. Mühlfeld kvitterede for venskabet ved at forære Brahms et sæt sølv-teskeer med monogram.
Niemann, Walter
Nottebohm, Gustav
Pohl, Carl Ferdinand
Porubszky, Bertha
Reményi, Eduard (1828-98)
Röntgen, Julius
Schubring, Adolf
Schumann, Clara (f. Wieck 1819-96)
Schumann, Eugenie
Schumann, Robert (1810-56)
Siebold, Agathe von
Simrock, Fritz (1837-1901)
Stockhausen, Julius (1826-1906)
Specht, Richard
Spengel, Julius (1853-1936)
Spies, Hermine
Stanford, Charles villiers
Strauss, Johann Jr.
Wagner, Friedschen
Weber, Gustav
Widmann, Joseph Viktor
