Kommunikationsteori handler om, hvordan mennesker sender, modtager og forstår budskaber. Den undersøger, hvordan information bliver formidlet mellem en afsender og en modtager, og hvilke faktorer der kan påvirke forståelsen, som for eksempel sprog, medier, relationer og misforståelser. Formålet er at forklare, hvordan kommunikation fungerer, og hvordan man kan kommunikere mere klart og effektivt.
Her i dag kigget vi på hvordan kommunikationsterori om hvor det bliver brugt mest, det er typiske i reklamer for at påvirke os som forbrugere. Der er reklamer overalt i vores hverdag, et logo eller en reklame på busser.
Cultivation theory
Teori går ud på, at gentagelser har stor effekt. Jo oftere mennesker bliver præsenteret for det samme budskab, jo mere begynder de at opfatte det som sandt eller normalt.
Reception theory
Her fokuserer man på, at folk tolker budskaber forskelligt. Nogle er allerede enige, andre er imod og der er også en gruppe midt imellem, som kan påvirkes, hvis budskabet rammer rigtigt.
Two step flow
Ifølge denne teori bliver vi især påvirket af personer, vi ser op til eller stoler på, fx influencers eller meningsdannere. De kan påvirke deres følgere og være med til at forme deres holdninger.
Uses and gratification
Denne teori handler om, at folk selv vælger medier og budskaber, som giver dem noget igen. Det kan være underholdning, identitetsdannelse, information og uddannelse eller integration og social interaktion, der støtter deres egen meninger.
Laswells kommunikationsmodel
Denne teori handler om, at budskaber kan "sprøjtes" direkte ind i modtageren. Man går bare ud fra, at folk ikke stiller spørgsmål ved indholdet, men bare modtager og accepterer det, der bliver sagt.
Hvem: OTA Solgryn
Hvad: Spis OTA Solgryn og bliv stærk!
Hvem: Danske familier
Hvilken kanal: En biografreklame vist i 1954-1955
Hvilken effekt: Skabelsen af en fælles reference, for folk der har set reklamen. Dermed også at komme med et budskab omkring, at du bliver sund og stærk af at spise OTA Solgryn.
Reklamen benytter sig primært af 'Uses and Gratification theory', da de skaber en forbindelse mellem modtageren og produktet i og med, da de blander den fysiske og den fiktive verden. Det kan få modtageren til at føle sig integreret i LEGOs fantasiverden. Reklamen viser at modtageren har uendelige muligheder for at skabe en identitet eller bygge deres egen identitet gennem produktet.
Jeg synes, det er spændende at få indsigt i, hvordan brands bruger kommunikation til at påvirke os i en bestemt retning. Det giver en større forståelse for, hvordan reklamer og budskaber er bygget op. Samtidig er det interessant at tænke over, hvor meget vi egentlig bliver påvirket af kommunikation og markedsføring i vores hverdag.