Hvis din computer pludselig og uventet lukker ned, mens du arbejder i et Word dokument, har du en chance for at gendanne dokumentet.
Dette er et uddrag af følgende artikel fra Microsoft:
er en funktion, der er tilgængelig i Word, Excel og PowerPoint i Office 365 til Mac.
Som standard gemmes en gendannelses fil automatisk hvert 10 minut.
Du kan selv ændre intervallet til fx 5 minutter, hvis du vil have flere detaljer med i gendannelsesfilen.
Vigtigt!: Du skal ikke bruge automatisk gendannelse som en erstatning for regelmæssigt at gemme dine filer.
Når du gemmer filen manuelt, fjernes tidligere automatisk gendannede filer.
Du kan gemme en fil ved at:
klikke på knappen Gem,
klikke på menuen Filer og vælge Gem som og på den måde gemme flere versioner af en fil.
Eller du kan vælge at bruge funktionen Automatisk lagring - en funktion i Office 365, som gemmer filen i OneDrive.
Da automatisk lagring kræver, at du er online, kan du ikke bruge det til eksamen, hvis eksamen er uden netadgang.
Normalt gendanner programmet automatisk dit arbejde, næste gang du åbner App’en efter en strømafbrydelse eller anden uventet lukning, ved at registrere, at en automatisk gendannet fil findes og derefter automatisk at åbne den.
Hvis du vil bevare den gendannede fil, skal du straks gemme den, før du lukker eller redigerer den.
Du kan også manuelt gå til mappen AutoRecovery.
/Users/{dit brugernavn}/Library/Containers/com.microsoft.Word/Data/Library/Preferences
I Finder menuen Gå skal du klikke på Gå til mappe og indsætte stien.
Husk at gemme filen straks, hvis du finder en i mappen.