Hvis det kniber med pladsen på din MacBook, kan du først prøve at tjekke, om du har tømt papirkurven for nylig.
Der er også mange, der bruger mappen Overførsler som en slags arkiv og efterhånden mister kontrollen over indholdet.
Når du henter et dokument, vil det åbnes i fx Word, hvorefter du læser eller redigerer det. Hvis du ikke vælger at gemme det et andet sted, vil det stadig ligge i Overførsler, sammen med alt andet, du har downloadet.
Det samme gælder de Apps, du henter på nettet. Efter installation vil installationsfilen stadig ligge i Overførsler, hvis du ikke aktivt sletter den. Måske har du klikket flere gange på et link for at hente fx Office pakken, og så vil der ligge flere kopier af installationsfilen, der fylder flere GB.