Corona-tiden giver anledning til at lave en læringsplatform for vores søn Inuik.
Vi bevæger os lidt på eksperimentets plan, hvor man med diverse google-produkter (åbne dokumenter, power-points, lydfilder, videoer osv.) kan give forskellige adgang til forældre, familie, lærere, kammerater. Alle disse sfærer er pludselig blevet inddraget som 'læringszoner', hvor det der før mere eller mindre var afgrænset til skolen.
Eksperimentet ligger således i, at jonglere med disse zoner, hvor læringsmaterialerne hentes i 'hverdagen', men hvor eksperter (lærerne) kan tilgå og kommentere i samarbejde med forældre og familie og måske klassekammeraters familier imellem.
Det er dog vigtigt at indskyde, at det er afgørende at læring - hvordan det end defineres og praktiseres - ikke koloniserer hele vores liv, for hvis enhver aktivitet tænkes med henblik på læring mister man selveste råstoffet eller 'drivmidlet', som skal drive værket. Man mister simpelthen evnen til at sanse eller lytte til det der kommer udefra. Derfor er det helt grundlæggende at grænserne for læring tænkes ind i læringen selv, således der netop er noget 'udefra' der kan inspirere og 'læres af'. Den seneste skolereform og forskellige opfattelser af livslang læring vidner om et manglende blik for denne afgrænsning.
Måske kan rolle-jonglering også være med til at opdage disse grænser, således at corona-tiden faktisk kan pege frem mod nye måder at lære på.
Det må tiden vise.
Med venlige hilsner
Inuiks far