Vi har talt om den grønlandske qivittoq (fjeldgænger), som både er en mytisk og reel figur i den grønlandske bevidsthed. Grønland er baseret på meget stærke sociale fællesskaber - en nødvendighed for overlevelse i det arktiske klima.
Men af og til melder en person sig ud af fællesskabet. Det kan være fordi han/hun er bliver udstødt pga. vedkommende er en belastning eller har lavet en kriminel handling, og det kan være frivilligt fordi en person ikke længere vil leve sammen med nogen.
At være 'individuel' er ikke tegn på styrke som det er i vores kultur. Individualitet er derimod forbundet med noget dæmonisk, hvor man bliver ét med naturens kræfter, som fra grønlandsk perspektiv er yderst lunefulde, uforudsigelige og ligefrem ondskabsfulde. Derfor er qivittoq meget frygtede og forbindes med overnaturlige (onde) kræfter.
Figuren siger således meget om grønlænderens menneske-, natur- og samfundssyn og derfor relevant i religionsfaglig sammenhæng.