Matematikprojekter er ikke ligesom almindelige hjemmeopgaver og -afleveringer. Projekter omhandler et (eller flere) problem(er), der ligger inden for et eller flere af de hovedemner vi beskæftiger os med i undervisningen, det kan eksempelvis være geometri, funktioner eller et af de mange andre emne I skal igennem.
Matematikprojekterne danner baggrund for jeres mundtlige eksamen (både på A og B niveau), det er derfor vigtigt I bruger den nødvendige tid og ikke kommer bagud med projektafleveringerne!
Et matematikprojekt skal som udgangspunkt indeholde følgende, og det er op til jer selv om I vil sætte overskrifterne for hver delopgave eller ej.
Projekttitel, navn(e), klasse, dato
Efter 2026 er det nødvendigt at inkluderer følgende erklæring, hvis rapporten danner eksamensgrundlag (afsluttende projekter i fysik, NV-rapporter). Spørg lærer hvis du er i tvivl
Ad den Almene Prøvebekendtgørelse §25, bekræfter jeg hermed skriftligt og på tro & love, at:
Det afleverede produkt overholder formelle krav gældende for faget.
At det afleverede produkt er udfærdiget af mig og uden uretmæssig hjælp.
At der, i udarbejdelsen af det afleverede produkt udelukkende er benyttet tilladte hjælpemidler.
At jeg, i udarbejdelsen af det afleverede produktet, ikke har udgivet en andens arbejde for mit eget.
At jeg, i udarbejdelsen af det afleverede produkt, ikke har anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil.
Dato:
Navne:
En kort beskrivelse af, hvad opgaven går ud på, samt hvilke oplysninger der er givet og overordnet hvilket hovedemne anvendes i opgaven.
Forstil dig at du har trukket opgaven til eksamen, så skal du kunne give overordnet beskrivelse i løbet af ½ til 1 minut. Opgaveanalysen kan være det af dette
Hvis opgaven er i flere led: fx a), b), c) … kan det være fordel at sample løsningsmodeller, dokumentation og vurdering under hvert led. I såfald samler man de 3 afsnit under et hovedafsnit.
For hvert delspørgsmål (kan afhænge af lærer/opgave) skal opgaven løses i tre trin:
En handlingsplan for, hvordan I tænker opgaven løst, og herunder hvilken matematisk teori, der skal anvendes i den relevante situation og om muligt også en begrundelse hvorfor.
Her skal selve opgaven løses, og alle udregninger dokumenteres, beskrives og eventuelt illustreres.
En vurdering og opsummering af den fundne løsning i relation til opgaven, f.eks. de opstillede forudsætninger og antagelser.
Afhængigt af opgaven, kan det være fordel at kunne beskrive overordnet hvad kunne gøres anderledes. Hvilken lærdom kunne drages af den analyse I har lavet eller hvad resultatet betyder.
Her er det vigtigt at I tænker udenfor boksen og indrager fx. bevis, yderligere analyse eller andet relevant. Det kunne være svaret ved "... har du eller din gruppe lavet nogen yderligere vurdering i projektet..."
Liste over hvor I har fundet formler mm.