Mød senest: 7,45 og begynd med at sætte label med navn på jer
Start (trækning) kl. 8,00. Skal være færdig før 10,30
Grupper på 2 (kun 3 hvis ulige antal elever)
Trækker Emne/opgave (delopgaver ukendt) og går i gang med det samme. Der skal laves nyt data. I princippet er alle hjælpemidler tilladt, undtaget kommunikation (herunder Google). Telefoner ikke tilladt.
Eksaminator og censor kommer forbi og spørger om forsøg, opstilling, bagvedliggende teori, resultater, analyser, perspektivering mm. Særligt om samspillet mellem teori og eksperiment
Se evt. yderligere information her.
I trækker opgave (kendt på forhånd) & ukendt bilag. Emnet i opgave skal være forskelligt fra forsøget. Afleverer telefon slukket eller på flight-mode.
Ca. 30 minutters forberedelse, alt tilladt undtaget kommunikation (herunder Google & AI).
Ca. 30 minutters fremlæggelse. I alle tilfælde prøver vi at komme ind i en faglig diskussion.
Fremlæggelse af selvstændig projekt (ca. 10+ minutter)
Hvad, hvordan, teori, resultater, fortolkning, perspektivering mm. Her kan man med fordel vise billeder/grafer mm fra sin rapport
Eksaminator/censor beder om uddybning efter smag og behag
Fremlæggelse af opgave (ca. 10+ minutter)
Hvordan løst, hvilken teori, alt skal laves på tavlen (desto mindre man kigger på noter, desto bedre)
Eksaminator/censor beder om uddybning og spørger ind i bilaget
I forlader lokalet mens sensor og eksaminator finder ud af den samlede karakter.
Tag det roligt, vi er ikke ved at lokke jer i fælder eller kritisere. Kun ved at finde det faglige niveau
Snak i godt tempo, hvis du glemmer at komme ind på noget, skal vi nok minde dig om det
Husk at
anvende fagets begreber, dvs. ikke bruge ord som "dimser" mm.
Bruge samspil mellem teori og eksperiment, deriblandt hvordan man bruger formler
Enheder i alle tilfælde, og i værste fald "SI" enheder
Perspektivere, eller have mening om betydningen
Der er uanset hvilket spørgsmål/opgave man kommer op i nogle formeler som man skal huske
Hastighed : v = s/t og accelleration a = v/t
Effekt: E = P∙t
Kinetisk/potentiel energi
Densitet: ⍴ = m/V
Tyngdekraft F = m∙g og tyngdeaccellerationen g
Bølgeligningen v = λ∙f
...
Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven er todelt. Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen i al væsentlighed dække de faglige mål, kernestof og det supplerende stof.
Første del af prøven er eksperimentel, hvor højst 10 eksaminander arbejder i laboratoriet i ca. 90 minutter i grupper på normalt to og højst tre med en eksperimentel problemstilling. Eksaminanderne må ikke genbruge data fra tidligere udførte eksperimenter. Eksaminator og censor taler med den enkelte eksaminand om det konkrete eksperiment, den tilhørende teori og den efterfølgende databehandling. Den enkelte eksperimentelle delopgave må anvendes højst tre gange på samme hold. De eksperimentelle delopgaver må ikke være kendt af eksaminanden inden prøven.
Anden del af prøven er individuel og mundtlig. Eksaminationens grundlag er elevens selvstændige projekt, jf. pkt. 2.3 og 3.2. samt en af fysikopgaverne, jf. pkt. 3.2, suppleret med et ukendt bilag. Fysikopgaven tildeles ved lodtrækning. Bilaget, der er ukendt indtil opgaven trækkes, skal give mulighed for perspektivering.
Hver af fysikopgaverne må anvendes op til tre gange på samme hold. Bilag må genbruges i forskellige opgaver efter eksaminators valg. Fysikopgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanden inden prøven.
Den eksperimentelle delopgave og fysikopgaven skal være kombineret, så de angår forskellige emner.
Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som dels eksaminandens fremlæggelse af sit selvstændige projekt efterfulgt af en faglig samtale, dels en faglig samtale om fysikopgaven med bilag.
Opgaverne med bilag og en fortegnelse over elevernes selvstændige projekter sendes til censor forud for prøvens afholdelse.
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.
Mundtlig prøve
Ved den eksperimentelle del lægges der vægt på, at eksaminanden kan
udføre eksperimentelt arbejde og behandle de indsamlede data
reflektere over samspillet mellem teori og eksperiment.
Ved den mundtlige del lægges der vægt på, at eksaminanden har et selvstændigt initiativ og kan
anvende fagets begreber, modeller og metoder sikkert som grundlag for en faglig analyse ved diskussionen af fysikopgaven og bilaget
redegøre præcist for de anvendte eksperimentelle metoder i projektet samt reflektere over samspillet mellem teori og eksperiment
perspektivere faglig indsigt. Hver eksaminand gives én individuel karakter ud fra en helhedsvurdering af prøvens eksperimentelle og mundtlige del.