HO står for historieopgave, og er en større skriftlig opgave, som man skriver på 2. semester i 1.hf.
Formålet med opgaven er at træne opgaveformalia – det vil sige, at du skal øve dig i at skrive en større opgave, da du i 2hf skal skrive en endnu større skriftlig opgave (SSO).
Opgaven skal besvares og afleveres individuelt. Der er afsat 15 fordybelsestidstimer til opgaven, hvilket svarer til, at du bruger 7,5 timer om dagen i gennemsnit i de afsatte skoledage.
Din HO skal fylde 6-8 normalsider med punktstørrelse 12 og et antal tegn med mellemrum svarende til ca. 2400 pr. side. excl. indholdsfortegnelse, bilag, litteraturliste, figurer, billeder.
Du får undervisningsfri i to dage til at skrive opgaven.
Start jan. Historielæreren introducerer historieopgaven
Uge 4 Søgekursus i studiecentret
3.2 +4.2 Skrivedage
Skolens ressourcer og studiecenteret er tilgængelige i begge dage.
Din historielærer vil være til stede i to moduler i skrivedagene, hvor du også kan få vejledning.
4.2 kl. 20.00 Opgaven afleveres på lectio
Elever med ret til forlænget tid afleverer 1 døgn senere.
Din lærer beslutter hvilke emner, du kan skrive historieopgave om. Der vil typisk være tre emner at vælge i mellem, fx Romerriget, Vikingetiden, Børnearbejde i 1800-tallet i Danmark. Læreren formulerer en problemformulering til alle emner, der afspejler flere taksonomiske niveauer, og du kan frit vælge mellem de tre emner. Læreren udleverer evt. også kilder til opgaven, men du skal selv ud og søge litteratur til opgaven også.
Eksempel Historieopgaven 1. Verdenskrig
Eksempel Historieopgave Arbejderbevægelsen
Når du skal i gang med at finde materialer til din opgave, er det naturligt at du først går til Studiecentret, skolens bibliotek. Din klasse får derfor i ugerne op til skrivedagene et lille søgekursus netop i Studiecentret.
I Studiecenteret kan du
- låne bøger, dvd’er eller i-bøger om dit emne
- få kopier fra de mange håndbøger/opslagsværker
- få hjælp til at søge relevante steder på internettet, f.eks. i udvalgte databaser og gode sites.
- få hjælp til at finde og bestille artikler og bøger fra andre biblioteker
- arbejde selvstændigt eller i grupper i fred og ro
Det er vigtigt, at du begynder din søgning efter materialer til din opgave i god tid før skrivedagene.
Du kan også bruge Metroens station Find materiale for at blive guidet igennem søgeprocessens H(vad)-H(vor)-H(vordan).
Se desuden dette link: Anbefalede biblioteker og databaser.
Andre nyttige Links
http://Faktalink.dk - Brug dit Unilogin.
Din lærer opretter en aflevering på lectio, og her afleveres opgaven.
Elever med ret til forlænget tid afleverer 1 døgn senere.
Indledende er det vigtigt at skelne mellem kilder og grundbogsstof. Kilder er groft sagt tekster fra den samtid, der skrives om, der kan udtrykke holdninger. Grundbogsstof er historiebøger, der er skrevet i nutiden om begivenheder i fortiden.
Redegørelse i historie handler om (kort) overordnet at gengive de vigtigste forhold. Det gøres typisk ud fra grundbogstekster, men kan også betyde en kort indholdsgengivelse af en kilde. Det er vigtigt at forstå, at en redegørelse ikke er et referat af en anden tekst, men en kortfattet gengivelse af emnet for teksten. Man kan for eksempel redegøre for begivenhederne i 1. verdenskrig. Eller man kan redegøre for deltagerne i 1. verdenskrig.
Grænsen mellem redegørelse og analyse i historiefaget er flydende.
I analysen lægger man vægt på årsager og konsekvenser, eller man nuancerer (eller opdeler) noget, så man fx ser på forskellige interesser. En analyse er længere og mere dybdegående end en redegørelse. Man kan analysere et emne ud fra både grundbøger og kilder.
At vurdere betyder at tage stilling til noget. I historie kan man vurdere årsagerne til 1. verdenskrig. Det betyder, at man skal tage stilling til, hvilke årsager og konsekvenser der har betydet meget, og hvilke der har betydet mindre. Det gør man på baggrund af en redegørelse eller en analyse, som har fremdraget en mængde muligheder, man kan tage stilling til. I en vurdering kan man benytte sig af både grundbogsstof og kilder, men det er typisk, at man forsøger at vurdere på baggrund af mere end en tekst. (Men flere kilder kan dog fx godt være optrykt i den samme bog).
At diskutere er i historie (ligesom i andre fag) at tage stilling på baggrund af en neutral gennemgang af flere (mindst to) muligheder eller synspunkter. Diskussionen minder således om vurderingen. Som i andre fag stiger graden af selvstændighed fra redegørelse over analyse til vurdering/diskussion. Historie handler dog ofte om fjerne og dermed svært tilgængelige emner, så en redegørelse kan være svær nok i sig selv.
Om citater
Det er vigtigt, at du benytter dig af citater i din historieopgave. Citater bruges ofte til at komme med belæg for de påstande, som du har i din tekst. Det er vigtigt, at du altid citerer 100% korrekt, og at du altid markerer det citerede tekststykke med anførselstegn. Ligeledes er det vigtigt, at du altid husker en fodnote efter citatet, der anfører, hvor det citerede er hentet fra.
Litteraturhenvisninger og andre noter
Der skal være en henvisning/note, når du:
- Citerer direkte
- Skriver så ”tæt” på forlægget, at din egen tekst er en let omskrivning.
- Gengiver andres vurderinger eller omdiskuterede synspunkter
- Forklarer et ord eller begreb, der er specielt
- Afslutter et længere afsnit. Den sekundærlitteratur, du især har støttet dig til opgives med sidetal lige efter afsnittet.
Se mere her: Dokumentation
Om litteraturliste
En litteraturliste er en samlet liste over de materialer, du har brugt i din opgave. Det kan være bøger, artikler, musik, film, hjemmesider på internettet osv. Litteraturlisten placeres til sidst i opgaven.
Alle de benyttede materialer listes alfabetisk i litteraturlisten, opdelt i bøger, artikler, billeder, film, musik, hjemmesider på internettet, osv. Husk altid:
1. Forfatter (efternavn, fornavn)
2. Titel og evt. undertitel. (kursiv)
3. Udgave (dog ikke 1. udgave)
4. Forlag/udgiver
5. Udgivelsesår
Se mere her: Litteraturliste
Om indholdsfortegnelse
Se dette link: Indholdsfortegnelse
Bedømmelsen af opgavebesvarelsen foretages af faglæreren og er en faglig helhedsvurdering.
I bedømmelsen lægges vægt på:
- emnebehandling, herunder dokumentation
- anvendelse af faglig viden og fagets/fagenes grundlæggende metoder
- formidling, herunder struktur og fokus
- fremstilling, herunder kildeoplysning, noteapparat, litteraturhenvisninger, angivelse af citat, litteraturliste, indholdsfortegnelse, forside, sidetal, overskrifter og underoverskrifter.
Endvidere indgår det i bedømmelsen, om der er sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme for opgaven og besvarelsens omfang og kvalitet.
Der gives én karakter.
Bliver du syg i løbet af ugen, skal du straks underrette skolen, som så vil tage stilling til, hvad der videre skal ske. Du skal under alle omstændigheder kunne dokumentere din sygdom med en lægeerklæring.
Snyderi i forbindelse med HO har - ligesom alt andet snyderi - alvorlige konsekvenser.
Det er snyderi, hvis du afleverer en HO, som du ikke selv har udarbejdet. Det er ligeledes snyderi, hvis du har skrevet væsentlige dele af fra en
ikke opgiven kilde. Det vil også blive betragtet som snyderi, hvis du medvirker til andres snyd ved f.eks. at lade andre afskrive din opgave.
Snyd indberettes til skolens ledelse.
Afleveringer, der af faglæreren vurderes som snyd, bliver registreret som ikke-afleverede eller får karakteren minus 3.
Snyd kan udløse en skriftlig advarsel.
Se i øvrigt undervisningsministeriets information om snyd ved prøver.
Vejledninger om digitale hjælpemidler og snyd | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)