Haw’Kiosken har fået ny kaptajn ved roret: Julie Olsen – født og opvokset i Thorupstrand – har i 2024 overtaget kiosken med masser af lokalkendskab og kærlighed til området. Julie kommer fra en ægte fiskerfamilie, hvor havet og kutterne har været en naturlig del af hverdagen i generationer. Det betyder, at hun ikke blot kender Thorupstrand ud og ind – hun brænder også for at dele byens historie, fiskeriets betydning og alle de små naturskatte, som området byder på.
Ved siden af livet som kioskejer er arbejder Julie på den lokale friskole – og har allerede solid erfaring fra både lokal handel og tre tidligere sæsoner bag disken i Haw’Kiosken. Da muligheden for at overtage kiosken opstod, greb hun chancen med stort engagement og en klar vision for fremtiden.
Julie vil være at finde i kiosken det meste af sommeren, side om side med sit energiske og lokale sæsonteam. Sammen står de klar med god mad, et smil og hjælp til både sultne gæster og nysgerrige turister.
Vi glæder os til at byde jer velkommen ved vandkanten – lige dér, hvor Vesterhavet møder det ægte Thorupstrand.
For mere information om Thorupstrand --> https://www.thorupstrandfisk.dk/