Danskfaget handler om at forstå, læse, analysere og fortolke tekster. Vi møder tekster alle vegne, og det er derfor vigtigt at kunne arbejde med disse tekster. I dansk i gymnasiet bruger vi en bred definition af ordet tekst. En tekst er ikke bare skrevne dokumenter, men kan fx være billeder, film, reklamer, taler, historier, hjemmesider, digte, romaner, noveller og meget meget mere.
Når man læser en tekst, bruger man sin for-forståelse. Det vil sige sine erfaringer, sine evner til at læse osv. Der kan være stor forskel på for-forståelser, for der er mange aspekter, der med til at danne den, f.eks. kultur, sprog, individuelle erfaringer, evner osv. Hvis modtageren ikke har den for-forståelse, som afsenderen regner med, kan der opstå misforståelser.
De to helt store discipliner i danskfaget på gymnasiet er analyse og fortolkning. Måske har I tidligere ikke været vant til at adskille disse to discipliner, da de i en eller anden forstand ofte vil foregå sideløbende: Læser man en tekst, vil man sideløbende med læsningen revidere sin udlægning af denne tekst - hver oplysning, man henter ud af teksten, bidrager med noget nyt. Men det er alligevel ret vigtigt at skelne mellem analyse og fortolkning og at vide, hvornår man gør hvad.
At analysere betyder at opløse. Når man analyserer, opløser man altså teksten - man deler den op i enkeltelementer og undersøger disse elementer hver for sig. Hvis I f.eks. arbejder med en novelle, har I måske været vant til at se på denne novelles tid, sted og personer. Det er et eksempel på en analysemetode, hvor man deler novellen op i tre indholdskategorier.
Der er rigtig mange måder, man kan analysere en tekst på, f.eks. kunne man i eksemplet ovenfor også have valgt at inddrage forfatteren, sproget eller meget andet. Det første stykke tid, vil jeg give jer spørgsmål til teksten, der klart angiver, hvilke elementer i teksten, I skal se på, men hen ad vejen skal I selv kunne vælge den rette analysemetode.
I analysen besvarer man spørgsmål som: Hvad står der?, Hvordan er det præsenteret?, Hvilket sprog bruger forfatteren?, Hvornår foregår teksten?, Hvem er med? osv.
I fortolkningen samler man alle de vigtige elementer fra analysen til en samlet udlægning af teksten (og dens mening). Det er ret vigtigt at holde sig for øje, at analysen udelukkende arbejder på tekstens niveau (groft sagt kan man sige, at man i analysen kun siger ting, der står i teksten), mens fortolkningen altid vil være din læsning af teksten. Fortolkningen er en proces, hvor læseren går i en slags dialog med teksten, læser videre, læser mellem linjerne, forbinder teksten til verden udenfor osv.
I fortolkningen besvarer man spørgsmål som: Hvad handler teksten om?, Hvad er tekstens budskab?, Hvad betyder det?, Hvorfor skriver forfatteren sådan? osv.
En almindelig indvending over for danskfaget og måden, man arbejder på i faget, er følgende: "Hvis fortolkningen alligevel er læserens egen personlige læsning af teksten - så kan den vel ikke være forkert?" Dermed må der vel være utrolig mange læsninger af den samme tekst (der alle er lige gode). Men en fortolkning kan godt være forkert, og den kan være dårligt underbygget. Måden man tjekker en fortolknings værdi, er i dialogen - kan jeg argumentere imod din fortolkning, modbevise den, så er den dårlig, og du må styrke dine argumenter eller forkaste fortolkningen. Dine argumenter skal hentes i analysen, og derfor er det vigtigt at foretage en ordentlig analyse - ellers er din fortolkning dårligt underbygget og for let at argumentere imod.
Der er mange måder at analysere og fortolke på. Man kan analysere først og siden prøve at finde tekstens budskab, dens mening. Man kan også opstille en fortolkningshypotese ud fra sin første læsning. Formålet med analysen er så at underbygge denne hypotese eller forkaste den (hvorefter man så opstiller en ny hypotese).
Se på nedenstående tekst:
We didn't come to Britain. Britain came to us.
Hvad er det for et stykke tekst? Hvor tror I, det stammer fra? Hvad er budskabet?
I får nu flere oplysning mere om den lille tekst ovenfor: Teksten er fra en antirascisme-kampagne, som kører i England lige nu. Teksten står i en ramme af flag fra alle de forskellige lande, som Storbritannien har kolonialiseret gennem tiden.
Nu har I fået en ny viden om teksten, som kan be- eller afkræfte jeres forforståelse.
Hvordan ændrer det jeres syn på teksten? Hvad er budskabet? Hvordan brugte I jeres forforståelse til at åbne teksten i første omgang?
En vandrehistorie om den amerikanske forfatter Ernest Hemingway fortæller, at han i festlig lag skulle have pralet med, at han kunne skrive en bedre historie på 6 ord, end de øvrige tilstedeværende kunne på 6 sider. Hemingway væddede med de tilstedeværende. Han tog en serviet frem og skrev følgende:
For sale: Babyshoes. Never worn.
Han vandt væddemålet. Hvorfor? Hvordan forstår I Hemingways mini-tekst?
Her får I en minitekst mere. Den er fra den danske digter Pia Juuls bog Afsted, til stede, som har genrebetegnelsen "noveller og episoder".
En snestorm udsatte deres møde. Det føltes som en katastrofe, men de kunne ikke vide, at der var tid nok.
Hvad er det første, der falder jer ind, når I læser denne tekst? Hvad handler den om? Hvem er "de"? Hvem er fortælleren? Brugte I jeres forforståelse, og i så fald hvordan?