Sproghandlinger

Pragmatik

Pragmatik har at gøre med sprogs betydning og brug i praksis. Dramatekster er som regel formet som sprogbrug i praksis. De indeholder samtaler, hvor der er noget på spil. Det kan være konflikter, opgør, magtspil, som ikke altid kommer direkte til udtryk, men som man f.eks. kan undersøge ved at tage udgangspunkt i sprogbrugen i den konkrete sammenhæng. "Hvad mener han egentlig med det?", kan man spørge. Man kan også spørge: "Hvad er underteksten?" Altså, hvad er det for en betydning/mening, der ligger nedenunder eller bagved det, der bliver sagt.

Tid, sted, situation og personernes indbyrdes relationer er med til at bestemme, hvad en replik egentlig dybest set betyder. Det er ikke lige meget, om replikken bliver sagt i soveværelset, i Brugsen eller på tv. Det er ikke lige meget, om den, der taler, er barn eller voksen, lærer eller elev, træner eller spiller.

Sproghandlinger/talehandlinger

Vi kan bruge sproget til at udføre forskellige handlinger med – vi kan gøre ting med sproget. Dette fænomen har englænderen J.L. Austin skrevet om. Austins hovedsynspunkt er, at når man betragter tale som handling, spiller situationen altid en rolle for den måde, ytringer opfattes på. Ytringens betydning påvirkes af tid, sted, anledning, afsender og modtager. Derfor er det relevant at undersøge, hvordan ytringer fungerer i forskellige situationer.

Austin skelner mellem forskellige typer af sproghandlinger:

1)  Handlingsregulerende sproghandling. 

En sproghandlingstype, hvor man forholder sig til andre og forsøger at regulere deres eller ens egne handlinger (f.eks. "Vil du give mig min iPad?", "Jeg skal nok aflevere i morgen").

Vi skelner endvidere mellem to typer af handlinsregulerende sproghandlinger:

1.A) Institutionelle handlingsregulerende sproghandlinger

• Hermed lover jeg …

• Hermed erklærer jeg …

• Idet jeg døber dig …

Jeg lover at komme i morgen betragtes som afgivelse af et løfte. Idet vi siger "jeg lover at …," ja så udfører vi en handling gennem sproget - vi lover noget! På samme måde kan præsten gøre ting med ord, når han udfører dåbshandlingen og samtidig siger "Jeg døber dig …" Det samme kan dommeren, der afsiger domme, trafikministeren, der erklærer den nye bro for åbnet, idet hun klipper snoren over, eller præsidenten, der erklærer nabostaten krig. Udsagn af denne slags indledes ofte med udtrykket: hermed …

Sproghandlingen jeg døber dig fungerer kun efter hensigten, hvis den foregår inden for institutionelle rammer. Hvis en domsafsigelse skal have nogen form for juridisk gyldighed, skal den afsiges af en person, der har myndighed til at afsige domme. Det er altså et spørgsmål om rette embede og rette lejlighed, når vi undersøger om en sproghandling virker efter hensigten. En stor del af denne form for udsagn, hvor vi foretager en handling, idet vi udtaler os, er bygget op over formlen jeg som subjekt med et verbum af slagsen lover, erklærer, døber.

De rituelle sproghandlinger, vi netop har set på, kalder man institutionelle handlingsregulerende sproghandlinger.

Til gruppen af handlingsregulerende sproghandlinger hører også:

1.B) Andre handlingsregulerede sproghandlinger

• at beordre noget

• at love noget

• at tilbyde noget

• at advare mod noget

• at foreslå noget

• at undskylde noget

• at tillade noget

• at nægte noget

• at afslå

• at bede om noget

• at instruere

• at kræve noget

• at råde til noget

• at true med noget

• at opdrage på nogen

Ud over de handlingsregulerende sproghandlinger kan man regne med tre overordnede slags sproghandlinger:

2) Socialt bekræftende sproghandlinger - eller kontakthandlinger. 

I denne gruppe af sproghandlinger kan vi placere sproghandlinger som:

• at hilse

• at tage afsked

• at præsentere sig

• at ønske tillykke

• at kondolere

3) Informerende sproghandlinger
En sproghandlingstype, hvor man fremsætter påstande eller giver oplysninger om verden omkring én (f.eks. "Der er 20 grader herinde", "I har fri i morgen"). Hertil hører sproghandlinger som:

• at meddele noget

• at påstå noget

• at fortælle noget

• at forklare noget

• at beskrive noget

• at spørge om noget for at få information

• at svare for at give information

4) Selvfremstillende / ekspressive sproghandlinger

En sproghandlingstype, hvor man udtrykker, vurderinger, holdninger, følelser (f.eks. "Jeg fryser", "Jeg kan ikke lide filmen").

• at rose

• at beklage

• at vurdere - både negativt og positivt

• at indrømme

• at retfærdiggøre sig

Indirekte sproghandlinger (undertekst) 

Nogle gange anvender vi sproghandlinger indirekte – enten fordi vi ønsker at være høflige, eller fordi vi ønsker at nedtone vores egentlige hensigt.

Eksempler på sådanne indirekte sproghandlinger kan være:

Kan du nå saltet?

Hvis jeg bare svarer ja på spørgsmålet uden at række saltet hen til den, der spørger, kan det opfattes som en vittighed, men jo også som en frækhed. Hvordan det opfattes, er helt afhængigt af, hvem jeg taler med, og i hvilken situation jeg gør det. I en analysesituation er det derfor vigtigt at tage talepositionen i betragtning. Begrebet taleposition bruger vi, når vi undersøger, hvilke roller de talende indtager i forhold til hinanden. Og netop talepositionen kan have afgørende betydning for forståelsen af indirekte sproghandlinger.

Øvelse 1

Forklar, hvordan I opfatter ytringen, Er det forstået, når den siges af

• • jeres mor (eller far)

  • jeres matematiklærer

Diskuter om der skal spørgsmålstegn efter ytringen.

Vi taler om indirekte sproghandlinger, når der bag tilsyneladende informerende udsagn ligger en regulerende hensigt. Det regner kan opfattes som et forbud mod at gå ud eller som en opfordring til at tage regntøj på.

Ytringen Ih, hvor er her koldt! eller spørgsmålet Er her ikke lidt koldt? kan opfattes som en opfordring til at skrue op for varmen. Når den 5-årige får øje på bamsen i ruden til legetøjsforretningen og udbryder Neeej, hvor er den sød, kan ytringen meget vel opfattes som en opfordring til bedstemoren om at forære hende bamsen.

Det kan fremkalde store diskussioner, når man skal prøve at bestemme, hvilke sproghandlinger forskellige ytringer er udtryk for. Det hænger sammen med, at alle sproghandlinger er potentielt til stede i enhver ytring.

Desuden kan et bestemt tryk eller et ironisk tonefald være afgørende for, hvordan sproghandlingen fungerer. Tænk på det, når I arbejder med de efterfølgende opgaver.

Indirekte sproghandlinger kan være lidt sværere at kode. ”At blive god til at ”læse” andre menneskers indirekte talehandlinger er det samme som at blive god til at tolke, hvad der er på færde mellem mennesker. Det er blandt andet derfor, I skal læse litteratur :-).

I litteraturen kan man ikke høre tonefaldet på det sagte, så her kalder man ofte de indirekte talehandlinger for underteksten.

Med andre ord: Hvad står der mellem linjerne? Hvordan ser isbjerget ud under overfladen?

Arbejdsspørgsmål til pararbejde om sproghandlinger.

En del sproghandlinger er det umiddelbart let at placere i en af de fire kategorier: 1) Handlingsregulerende, 2) Socialt bekræftende, 3) Informerende, 4) Selvfremstillende. Andre gange er situationen (konteksten) og tonefaldet med til at afgøre, hvilken sproghandling det drejer sig om.

Øvelse 2

Find forskellige måder at sige ”NÅ” på, sæt dem ind i en sætning/dialog og skriv dem ned.

Gå sammen med et andet par og fremstil dem for hinanden og lad ”tilskuerne” tolke jeres ”NÅ'er” Hvor mange forskellige kan I nå op på?

Øvelse 3

Er jeres sproghandlinger ud fra jeres egen og publikums tolkning handlingsregulerende, socialt bekræftende, informerende og/eller selvfremstillende?

Facework - ansigtstruende situationer

Hvis en sproghandling mislykkes, har det sommetider noget at gøre med de roller, vi har i en bestemt situation. 

Med begreberne "face" og "face work" karakteriserer den amerikanske socialpsykolog Erving Goffman (1922-1982) et helt almindeligt fænomen i menneskers kommunikation med hinanden, både verbalt og kropsligt. Vi vil gerne bevare vores værdighed, vores "ansigt" og nødigt "tabe ansigt". I de fleste tilfælde ønsker vi heller ikke at ydmyge vores samtalepartner, så han eller hun taber ansigt.

I litteraturen udforsker vi, hvordan konflikter kan udspille sig, hvordan de kan afværges, og hvordan de måske alligevel dukker op, selvom personerne af al magt forsøger at undgå dem. Når vi analyserer, trækker vi på vores egne erfaringer, og i nogle realityshows og sitcoms udspiller der sig konflikter og ansigtstruende situationer, som bliver groteske og pinlige – f.eks. i den danske serie Klovn.

Øvelse 4

De fleste samtaler tager bevidst eller ubevidst udgangspunkt i et forsøg på at undgå åbne konflikter og bevare en god stemning, så ingen taber ansigt. Derfor laver vi indirekte talehandlinger/undertekster hele tiden.

Læs nedenstående dialog mellem Adam og Eva, og prøv derefter selv at lave undertekster til dialogen. Vurdér graden af venlighed/høflighed i det sagte og tænkte.

A: Skal du noget på lørdag?

E: Tja, jeg bliver vidst nødt til at lave engelsk aflevering

A: Hvor lang tid skal du bruge på det?

E: Jeg ved det ikke helt….min fætter kommer også

A: Jeg tænkte ellers, at du måske ville med op til Sofie, hun holder fest?

E: Det lyder ellers hyggeligt…..jeg prøver lige at finde ud af det til i morgen

Øvelse 5

Find ud af, hvilke af de 4 sproghandlinger, der er tale om i nedenstående udsagn. Overvej også, a) om nogle af udsagnene skifter kategori, hvis situationskonteksten ændres, b) om nogle af udsagnene er indirekte talehandlinger.

1)    Her er koldt

2)    Har du din matematikaflevering med?

3)    Bænken er våd

4)    Det er min kæreste, du står og snakker med

5)    Der må ikke ryges på skolen

6)    Min PC gik ned

7)    Kender vi ikke hinanden?

8)    Har du en tændstik

9)    Jeg erklærer hermed broen for åbnet

Øvelse 6:

Undersøg dialogen i et uddrag af Leif Panduros "Tur i natten", som vi jo tidligere har arbejdet med.
Formuler en undertekst til nogle af replikkerne. Hvordan opstår der "ansigtstruende situationer", og hvordan forsøger personerne at forholde sig til dem?

"

– De synes ikke vi kører for stærkt? sagde manden.

Mark sagde ikke noget. Mandens stemme blev en anelse skarpere:

– De synes ikke vi kører for stærkt? sagde han.

– Nej, nej, sagde Mark.

– De er et pænt menneske, sagde manden, – kone og to børn! De er ikke pervers vel?

Mark sagde ikke noget. Manden vred et par gange let på rattet. Bilen for duvende og hylende fra side til side.

– Nå? sagde manden.

– Nej, sagde Mark, – jeg er ikke pervers!

– Det var det, jeg tænkte. De er et pænt menneske, tænkte jeg, ikke pervers! Ikke homofil, masochist, sadist eller noget af den slags!

– Nej! sagde Mark. Han fortsatte med rolig stemme: – Jeg må på det indstændigste forlange af Dem, at De lader mig komme ud af denne bil!

Manden lo sagte.

– De er pragtfuld, sagde han, – virkelig pragtfuld. Det er sådan noget, jeg selv kunne finde på at sige! Det er det, jeg siger. De er et pænt menneske!

Mark forsøgte at kaste sig frem for at få fat i nøglen. I det samme kastede manden hårdt vognen til side. Den for i en lang, hvinende udskridning ud i rabatten, hen over en udkørsel og mejede seks–syv vejafmærkningsskilte ned, før det lykkedes manden at få den på ret køl igen. Mark var tumlet ned i bunden af vognen og krøb forslået op igen."

"