SPROG

Forskellen mellem det renæssancesprog, folkeviserne er noteret i, og moderne dansk skriftsprog er slet ikke så stor, som den sikkert ser ud for de fleste ved første øjekast. Uden at komme ind på, om forskellen primært skyldes datidens anderledes opfattelse af, hvilke sproglyde bogstaverne repræsenterer, eller om udtalen af ordene dengang virkelig var meget anderledes, så er det tydeligt, at der findes et relativt simpelt mønster i afvigelserne.

Det er måske værd at nævne, at man ikke dengang havde en retskrivningsordbog, så konventionerne var noget løsere end i dag. Skriften var fraktur/'gotiske bogstaver'.

Mange af de karakteristiske træk kan med fordel vises gennem eksempler, og når man har fanget det grundlæggende, så kan det, der virkede meget fremmed, ret hurtigt åbne sig og stå klart, uanset om man som skoleelev skal skrive en opgave eller som musiker vil 'oversætte' en tekst til et mere nutidigt og forståeligt dansk.

Det er oplagt at begynde med titelbladet fra Hundredevisebogen:

"It Hundrede vduaalde Danske Viser, om allehaande merckelige Krigs Bedrifft, oc anden seldsom Euentyr, som sig her vdi Riget, ved gamle Kemper, naffnkundige Konger oc ellers forneme Personer begiffuet haffuer, aff arilds Tid indtil denne neruærendis Dag."

"Et hundrede udvalgte danske viser, om alle slags bemærkelsesværdige krigsbedrifter og anden sælsom eventyr, som har fundet sted her ud i riget, ved gamle kæmper, navnkundige konger og ellers fornemme personer, fra arilds tid indtil denne nærværendes dag."

⦁ Vokalombytning: 'Et' skrives it. 'Mærkelige' skrives merckelige. 'Sælsom' skrives seldsom. 'Kæmper' skrives Kemper. 'Nærværende' skrives neruærendis.

⦁ U og V: 'Udvalgte' skrives vduaalde. 'Eventyr' skrives Euentyr. 'Udi' skrives vdi. 'Nærværende' skrives neruærendis.

⦁ ff/fu/ffu = v: 'Navnkundige' skrives naffnkundige. 'Begivet' skrives begiffuet. 'Haver' (har) skrives haffuer.

⦁ Och eller oc = og: "oc anden selssom ...", "Konger oc ellers ..."

⦁ Aa = å, i = j: Allehaande

⦁ Navneord og andet med stort: Hundrede, Danske, Viser, Krigs, Bedrifft, Euentyr, Riget, Kemper, Konger, Personer, Tid, Dag.

ORDBOG
Dorthe Duncker fra CST, Center for Sprogteknologi, har udarbejdet en omfangsrig ordbog over folkevisernes indhold, hvor deres meget varierede retstavning bliver tydelig. Den fungerer således, at opslagsordene er ordnet efter nutidig retstavning, så hvis du er stødt på et sært udseende ord i en folkevise, skal du benytte søgning browseren til at søge på siden (PC: Ctrl+F. Mac: Command+F).
LINK TIL VISEORDBOGEN

Skamell bor y Tye,
Skammel bor i Thy,
bode righ och vrditt[1] kaadtt,
både rig og uret kåd,
saa høuiske haffuer handtt søner V,
så høviske haver han sønner fem,
di II fors ilde adtt.
de to fores ilde ad.
:: For-di trer Ebi Skamell-søn saa mangen sti vildtt. ::
:: fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. ::
Ebi handtt tiener y konningens gaardtt
Ebbe han tjener i konningens gård
bode for guldtt och fe;
både for guld og fæ;
Peder hans broder lader bøge itt skib,
Peder hans broder lader bygge et skib,
handtt reyser op seyle-tre.
han rejser op sejletræ.
Mytt udi den gorden
midt udi den gården
der axler handtt sin skindtt;
der aksler han sit skind;
och saa gaar handtt y høgett-lofftt
og så går han i højeloft
for iomfru Lutie-lile indtt.
for jomfru Lucielille ind.

En kendt folkevise kan med et par vers supplere, og så er det lige før, at vi har tilstrækkeligt til at gå i gang. CST, Center for Sprogteknologi har i deres folkevisekildeoversigt en del viser, hvor kildeteksten er 'oversat'. I DgF 354, Ebbe Skammelsøn bemærkes i de tre første vers, foruden det ovennævnte, blandt andet:

'Hårde endelser': 'Uret' skrives vrditt. 'Kåd' skrives kaadt. 'Han' skrives handtt. 'Ad' skrives adtt. 'Vild' skrives vildtt. 'Gård' skrives gaardtt. 'Guld' skrives guldtt. 'Et' skrives itt. 'Midt' skrives mytt.
Formelsprog/faste vendinger: der axler handtt sin skindtt. och saa gaar handtt y høgett-lofftt
Dobbeltkonsonanter: Hvor vi ville have undladt ... og omvendt
Kunde, skulde, vilde.

Hvis du vil prøve kræfter med et håndskrift – som alle kilderne er – så kan du lægge ud med vise nr. 43 fra Hjertebogen, Store længsel, du går mig nær:

En 'facitliste' findes på CST.

ORDBOG (under tilblivelse)

Formler (faste vendinger, der indgår i adskillige viser):

Red sig under ø (betydning 1.5)
på hviden kind/hånd (om en sart kind/hånd)
klædt i mår (betydning 2), ...
sildig om Aften, Røg(en) faldt på
Midt udi den Borgegaard
dér axle de Skarlagenskind
og saa gaa de i Højeloft
... beder sadle sin hest
Nu haver liden Kirsten forvundet sin kvid'/ nu sover hun ved sin herres sid'

Ordliste (aktive links, primært til Den Danske Ordbog)

aksle (vb.)
bie (vb.)
bjærte (vb.)
blomme
bur (sb.)
forvunden
fuldgod
fæste, 4.2 (vb.)
gam /trold
gammensord
gilje (vb.)
glavind
godvilje
hannem
Hærde sb.
højeloft
kvær
kåbebarn
len
lønnebrev
mælede
møde (sb.)
møgle
mår/mård/mø
oppå
ramme
runer
røste
sanding
skel. [betydning 3.]
stalt (adj.)
tavle (vb.)
tjæld (betydning 3.2)
tjælde
trøst (adj.)
tørst
uskellig
væn (adj.)
vog (vb.) datid af veje
vånde

LINKS, sprogligt

https://videnskab.dk/kultur-samfund/ville-du-kunne-foere-en-samtale-med-en-dansker-fra-middelalderen

Page updated

Google Sites

Report abuse