OM

Jeg bruger kunstnernavnet Skye Løfvander, og i de fleste sangsammenhænge optræder jeg uden ord, men jeg har siden barndommen været glad sanger og bærer med mig ualmindelig mange sange i hukommelsen. I sammenhæng med folkeviser er jeg blandt andet aktiv i duoen Rosens Viser, idet netop roser indgår i mange af vore smukkeste sange. Jeg optræder jævnligt med sange af Hildegard von Bingen i Enghave Kirke, som er vært for tilbagevendende Hildegard-meditationer, og har i den forbindelse oprettet siden www.hildegardsmusik.dk

SVAR PÅ GODE SPØRGSMÅL:

• Danmarks gamle Folkeviser (DgF/DGF) består af en række viser, som blev samlet i anden halvdel af 16. århundrede i ni håndskrifter. Melodierne er i vid udstrækning blevet indsamlet blandt godtfolk rundt omkring i hele landet for over 100 år siden. Det er ligeledes navnet på et 12-bindsværk, som først blev færdiggjort i 1976, og som findes på mange af landets biblioteker. Melodibogen er bind 11. Initiativet blev taget af Svend Grundtvig, der også står som hovedforfatter. Hvis du er tvivl om oplysninger på denne side, så henvises til værket.

• Omkvæd skal som udgangspunkt synges i alle vers, selvom de kun skrives ud i det første og det sidste.

• Alle viser findes i mange varianter, både med hensyn til tekst og melodi, som er indsamlet fra folkedybet og fra en mundtlig tradition, der påvirkedes af tidens gang. Der vil med tiden komme flere varianter med her på siden.

• I værket DGF skelnes mellem egentlig danske og færøske eller skandinaviske varianter. Indtil videre er formålet her blot at gøre brugbart materiale tilgængeligt.

• Der findes naturligvis mange andre folkeviser end dem, der optræder i DgF.

• En del af nodefilerne mangler melodiangivelser for enkelte vers med anden struktur.

• En del af lydfilerne tager ikke højde for indsatte fermater.

VIL DU MEDVIRKE I PROJEKTET?
Projektet med folkeviserne er ikke noget lille brød at slå op, og der er allerede lagt et trecifret antal arbejdstimer i denne formidling.
Hvis du kunne have lyst til at:

• skrive handlingssammendrag/synopser

• finkæmme teksterne for historiske og geografiske referencer

• indtaste tekst og præsentationer af de manglende viser

• finde relevante videoer og/eller oprette videolister til indlejring på siden

• opstøve billedkunst, som direkte relaterer sig til folkevisernes univers

• være med til at udforme en tidslinje

... eller noget helt syvende, så må du meget gerne henvende dig. Du er selvfølgelig også velkommen med spørgsmål og andre henvendelser.
Send en mail eller ring på 20970701.

Denne side indgår i Det Springende Punkts netunivers: www.detspringendepunkt.dk

ILLUSTRATIONER:
Sidens hoved prydes af et skrin, som befinder sig på British Museum og er fremstillet i Limoges omkring 1180. Det er naturligvis i høj grad valgt på grund af æstetik og symbolik – folkeviserne er et skatteskrin, nøglen er svær at overse og har samme vægt som sværdet – og vel havde vi skjalde og barder, men indflydelsen fra troubadourer og minnesangere på den danske folkevisetradition skal bestemt ikke undervurderes.

"Man mener, at folkeviserne kom til Danmark omkring år 1200 med omrejsende musikanter fra Frankrig, der havde tradition for en såkaldt troubadourdigtning. Viserne var danseviser, der blev sunget af den lavadelige overklasse og som blev akkompagneret af kædedans. Senere spredte viserne sig til andre samfundslag via mundtlig videreformidling, indtil det i 1500-1600-tallet blev populært blandt adelens kvinder at nedskrive viserne i poesibøger."
Faktalink

Undersiden MUSIK prydes af en illumination med musikere fra Codex Manesse.
... men vi har stadig fødderne plantet i den fede danske muld, og ingen sang og musik uden dans; faktisk er folkeviserne netop blevet bevaret på Færøerne gennem traditionen for kædedans og -sang, så sidens fod prydes af dansefrisen fra Ørslev Kirke. Hvis du har et bud på, hvilken funktion de to bolde/skiver har, som holdes af de to fyre på hver sin flanke, så giv meget gerne et bud! Den til venstre er forlæg for sidens logo.