Lejrbogen:
Start og Slut:
Lejren åbner lørdag kl. 15.00 og pladserne er fordelt på forhånd. Lejrens sidste programpunkt er lørdag kl. 10.00 hvor vi siger farvel og på gensyn. Lejren skal senest forlades lørdag kl. 11.00
Tilmelding:
Tilmeldingen åbner den 1. marts
http://tilmelding.feriemedindhold.dk/
Der er plads til ca. 450 deltagere og hvis du ikke bliver kontaktet inden 14 dage efter tilmeldingen, er du indskrevet på lejren.
I starten af juli udsendes mail med praktiske oplysninger, deltagerliste, pladsfordeling, endeligt program mv.
På campingpladserne opstilles samlingstelte og fællesgrill til fri afbenyttelse. Egen grill må kun benyttes ved grillområdet.
Dagligt program:
Kl. 09.45 Bibelgrupper for børn
Kl. 10.00 Bibelgruppe for voksne
Sandkassetræf/Legestue for 0-2 årige med forældre
Kl. 13.30 Sportsaktiviteter på eget initiativ
Kl. 15.30 Kor for mindre børn, større børn og voksne
Kl. 17.00 Kreative værksteder
Kl. 20.00 Familie aften / Kl. 21.00 Caféaften
Kl. 00.00 Ro i lejren
Bibeltimer for unge-voksne og voksne:
Det er forskelligt fra år til år, hvem der afholder bibeltimer, men følg med på vores sociale medier og se hvem der kommer til næste års FMI.
Caféaftener:
Cafeaftenerne er et tilbud til voksne, når de mindste er puttet. Caféaftener foregår i mødesalen på Klitten omkring caféborde, og enhver er velkommen til at medbringe kaffe, vin, eller hvad man nu har lyst til.
Kor/musik:
Der er rig mulighed for musik på FMI ved at være med i en af lejrens kor; mini-, børne- og voksen-kor. Der er også mulighed for at vise sit talent frem til fællesspisning på mulighedernes marked. Kan man spille et instrument eller synge for, så vil man altid kunne hjælpe til til vores fælles lejrbål.
Mulighedernes Marked:
Er et programpunkt, hvor lejren omdannes til et marked med et væld af aktiviteter, som lejrens deltagere selv står for. Vi samler ind til et velgørende formål. Overvej, hvad jeres familie kan bidrage med: en salgsbod, en konkurrence, noget sjovt, noget aktivt?
Øvrige aktiviteter:
I løbet af ugen foregår mange aktiviteter, hvilket du kan orientere dig om på lejrens hjemmeside og via opslagstavlerne på lejren. Ved ankomsten udleveres en lejrbog, med det endelige program.
Sportsaktiviteter og diverse løb. I løbet af lejren er der sportsdag for hele familien, 2 klasseopdelte - børneløb, voksenløb, og på initiativ fra lejrdeltagerne ofte også fodboldturnering.
Ungdomslejren er en lejr i lejren, hvor de 13-19 årige bor sammen og har sit eget separate program. Der er plads til alle i ungdomslejren, og fokus er på, at skabe ramme om et fantastisk fællesskab, hvor der både er plads til sjove aktiviteter og fordybelse. Vi hygger os med bål, løb, sang, band, sport, snak, grin, spil, temafest, bibeltimer, men deltager også i lejrens fællesarrangementer. Ungdomslejrlederne bor sammen med de unge i lejren. Ungdomslejren er alkoholfri og røgfri, dog er rygning tilladt på særligt område. I ungdomslejren spiser vi morgenmad sammen, resten af måltiderne spiser vi ved vores forældre.
Præ-ungdomslejr:
Der arrangeres et døgn på lejren, hvor børn der har afsluttet 6. klasse har mulighed for at mødes til forsk. aktiviteter, som forberedelse til at rykke i Ungdomslejr næste år. (Dette markeres ved tilmeldingen).
Unge-voksne:
Unge-voksne er for dem som er fyldt 19 år, men som ikke har stiftet egen familie. Vi sover i telte og/eller campingvogne i en fællses klynge på campingpladsen. I løbet af lejren vil vi skabe en oase af højskolevibes med fællesspisning, events, ansvar og en stor mængde hygge.
Overnatning:
De fleste lejrdeltagere overnatter i telt eller campingvogn, men det er også muligt at leje et værelse med eget toilet og bad på Klitten eller Hvide klit, værelserne tildeles efter 'først til mølle'-princippet.
Campingområdet er inddelt i flere zoner:
- Den store campingplads, hvor der bor både småbørnsfamilier, par uden børn, seniorer og singler
- Guldkysten. Her bor der fortrinsvis unge-voksne eller par uden mindre børn
- Unge-voksne-lejren. Her er man velkommen, når man er omkring de 20 og er blevet for gammel til at være med i Ungdomslejren. Der bor ingen børn i unge-voksne-lejren.
Lejrens adresse:
Hvide Klit, Nellemannsvej 48, Lyngså, 9300 Sæby.