Fællesrejser

Klik her for at se lidt generelt om de hidtidige rejser

Et lille underudvalg har arrangeret rejserne i samarbejde med et rejseselskab. Hidtil har Sørens Rejser stået for rejsen. 

Der er ikke nogle nedskrevne krav til, hvordan rejserne skal foregå, men hidtil har man fulgt følgende regler:

Det har været busrejser. 

Én gang hvert år eller hvert andet år har der været arrangeret rejser på 5 dage, inkl. kørsel ud og hjem.

Rejserne er ofte gået til udlandet, fortrinsvis til Tyskland. Der har dog i 2021 været en rejse til Sydhavsøerne i Danmark.

Der er sendt indbydelse ud til alle Y´s Men i Silkeborg sammen med ledsagere. Der har også været indbudt andre Y´s Men´s klubber, bl.a. Kjellerup Y´s Men´s Club. Desuden har gode venner til de indbudte Y´s Men deltaget. Der har således ikke været grænser for, hvem der må deltage. Alle deltagere, der ikke er Y´s Men, har altid været indbudt igen året efter. 

Rejserne har været præget af, at det er Y´s Men der har deltaget. Især fordi der blev sunget flittigt fra Y´s Men´s sangbogen. I bussen synges der som regel et par sange, hver gang man kører en tur. Desuden har der altid været bestilt et særskilt lokale på hotellet, hvor man kunne samles og synge en del sange hver aften efter dagens oplevelser. Det giver en samhørighed, der ikke opleves på andre rejser. Sangbøger og -hæfter har været stillet til rådighed af Arne Braüner.

Holland 2015

Harzen 2017

Rügen 2018

Sauerland 2019

De danske Sydhavsøer 2021

Kalmar og Øland 2022

Nordtyskland 2023